Valdemar Sejr

Af Kresten Søe

Danmark som nordeuropæisk stormagt i Middelalderen

Valdemar den Stores to sønner Knud 6. (1182-1202) og Valdemar Sejr (1202-1241) hører sammen med faderen til de mest betydningsfulde danske konger.
Valdemar efterfulgte sin barnløse bror Knud 6. på tronen 1202, og han udnyttede det europæiske storpolitiske spil ved fra starten klogt at fiske i rørte vande i den samtidige splittelse i det Tysk-romerske Rige mod syd.

Valdemar, der først fik tilnavnet Sejr i 1500 tallet, fortsatte sine forgængeres ekspansion og lagde Holsten, Ditmarsken, Lübeck og Hamborg ind under den danske krone. Yderligere erobrede han resten af de nordtyske Østersø-områder fra Elben helt frem til det nuværende Gdansk i Polen.
En vigtig brik i Valdemar Sejrs danske ekspansion var den magtfulde katolske pavestol, som den danske konge i reglen også behændigt bragte i spil for at opnå sine politiske og geografiske mål.

Ægteskaber som brikker i det politiske spil

Også aftalte ægteskaber mellem fyrsteslægterne var i realiteten en slags alliancer. Her optrådte tidens bortgiftede kongedøtre så absolut ikke som bly og tavse violer, men var som oftest kvinder, der med føje og stor energi deltog i det europæiske magtspil.  Blandt disse væsentligste brikker befandt sig Valdemar og Knuds søstre Ingeborg, der blev gift med henholdsvis Filip 2. af Frankrig og Helene, der ægtede den mægtige tyske fyrste Henrik Løves søn.

I praksis udviklede Valdemar i sin periode Danmark til en nordeuropæisk stormagt, der blev en særdeles væsentlig faktor i samtidens magtspil i form af et dansk imperium, hvor tyskere og slaviske folk blev behandlet ligeværdigt med de danske undersåtter.

En regent med en sjælden forståelse for magtens taktiske spil

I det hele taget besad Valdemar et sjældent klarsyn i sine taktiske beslutninger og var næsten altid i stand til at vælge de rigtige alliancepartnere for at nå sine mål. Han var i den grad sine venners gavmilde ven men også i kraft af sin hær sine fjenders nådesløse fjende.

De nye landområder blev fx ikke koloniseret eller underlagt dansk styre, men i stedet administreret af lokale stormænd, der i forvejen besad lokal autoritet, indsigt og erfaring. 
Fremgangsmåden skabte stabilitet i kraft af, at Valdemar vandt de lokale stormænds loyalitet. Dette moment blev så yderligere klogt suppleret med en udstrakt respekt for lokale skikke, riter og helgener. Momenter, der alle efterfølgende udgjorde de essentielle grundpiller i et imperium, der som det antikke Romerrige bandt de forskellige folkeslag sammen under kronen.

Valdemar Sejr kom på den måde hverken som erobrer eller kolonisator men som en imperiebygger, der gav beskyttelse og skabte fred og stabilitet i to årtier. Her blomstrede fred, handel og fremgang i i de nordtyske områder i en periode, der senere af tyske historikere blev betegnet som danskerfreden.

Hoffet, slægten, løverne og fanen, der faldt ned fra himlen

Bogen er kronologisk opbygget som Lars Kjærs tidligere Valdemar den Store. Borgerkrigens barn (Se anmeldelsen her) fra 2022 og er som denne rigt og særdeles indbydende illustreret.
Forfatteren kommer fint omkring forholdene og den historiske ramme i både Nordeuropa og Danmark, som så yderligere suppleres med et grundigt indblik i pavestolens betydning i korstogstiden.

På samme måde bliver Valdemar Sejrs taktiske træk og alliancer overskueligt udlagt og analyseret på samtidsrammen.
Derudover får læseren et glimrende indblik i livet ved det store danske hof og kongens interesse for skjalde, minnesangere og runer. Her bliver linjerne også på spændende vis trukket tilbage til den danske og europæiske sagntid med yderligere fine analyser og valideringer af samtidskilderne fra fx Saxo.

Endelig får læseren et indblik i rigets guldgrube - nemlig sildefangsten ved Skanør og saltudvindingen, der sikrede både rigets økonomi og konserveringen af denne traditionelle katolske fastekost.

Skelsættende begivenheder som Valdemars erobring af Estland og den vigtige sejr i slaget ved Lyndanisse som inkorporerer legenden om Dannebrog, der faldt ned fra himlen. En begivenhed, der både udbygges og får omtale på linje med tidens øvrige overleverede nationale symboler som fx løverne i det danske våbenskjold.

Et meget vigtigt element i Middelalderen er de mange slægtsforhold og forbindelser, der ofte var både alfa og omega i spillet om magt og alliancer. Her skal læseren dog holde tungen lige i munden. Men selv med dette in mente kan det til tider svært at følge med i de mange tråde og forbindelser.

Jagten på Lyø, fangenskab og senfølgerne deraf

En af Danmarkshistoriens mest kendte episoder er jagten på Lyø, hvor Valdemar Sejr og den daværende udpegede efterfølger, Valdemar den Unge, endte i fangenskab hos Henrik af Schwerin. 
Også her piller Lars Kjær igen ved den hidtil etablerede historieskrivning, hvor det tabte slag ved Bornhøved 1227 udgør et vendepunkt mod tilbagegang og opløsning.

Kilderne viser nemlig, at riget rent faktisk ikke faldt sammen, at alliancerne holdt og kontrollen over imperiet på mange måder blev genetableret også i kraft af den kendsgerning, at rigets økonomiske rygstød i fx sildefangsten fremdeles var til stede. Yderligere vendte den tyske kejser Frederik 2. nu blikket sydpå mod Middelhavsområdet, hvilket igen lettede presset på det danske østersøherredømme.

Vurdering, målgruppe og konklusion

Den indbydende bog er det hidtil eneste egentlige værk om Valdemar Sejr, og næsten 60 sider med noter, kilder og register vidner til fulde om den omfattende grundige bagvedliggende research i Lars Kjærs forskning.
Hertil kommer et vigtigt analysearbejde, som giver læseren et spændende kik ind i valideringen af baggrundsstof og kilder. 

Også af den grund udgør det veldisponerede værk spændende og ofte tankevækkende læsning for den lidt videregående historisk interesserede.
Det eneste jeg savner i bogen er kort, der viser placering af de mange åsteder, slag, områder og byer, der skildres i fremstillingen.

[Historie-online.dk, den 23. oktober 2024]