Viborg Søndersø 1018-1030
Af Folmer Christiansen
Den arkæologiske undersøgelse, der ligger til grund for bogen er en fortsættelse af de byarkæologiske undersøgelser, der er foregået ved Viborg Søndersø i 1980’erne og 90’erne, og hvis hovedresultater er sammenfattet i bogen Viborg Søndersø 1000-1300 – Byarkæologiske undersøgelser, der udkom i 1998. En væsentlig målsætning for undersøgelsen har været at ”udvikle nye, tværfaglige forsknings- og arbejdsmetoder i grænsezonen mellem arkæologi og naturvidenskab” for undersøgelser i komplicerede byaflejringer. I forsøg på at optimere såvel arbejdsgange som dataindsamling er en række naturvidenskabelige discipliner som noget nyt inddraget allerede i planlægningen af undersøgelsen. Det drejer sig således fra start til slut om et tværfagligt projekt, hvor aspekter som parasitologi, arkæobotanik, pollenanalyse, dendrokronologi, vedanatomi, arkæoentomologi, metalanalyse m.v. er en integreret del af undersøgelsen. For at kunne udnytte de mange indsamlede data mest mulig effektivt, har man benyttet digital registrering.
Selve det arkæologiske objekt var et felt på ca. 70 m² med et vandmættet, ca. én meter tykt kulturlag, der lovede godt for bevaringen af organisk materiale. Forundersøgelser havde givet forventning om at finde spor efter et beboelseshus fra 1000-tallet. Det viste sig imidlertid, at udgravningsfeltet i stedet som hovedelementer indeholdt tomten af et værksted for metalforarbejdning, et hegn, en latrin og affaldslag, der frembød såvel husholdningsaffald som affald fra fremstilling af kamme, sko og metalhåndværk. Dendrokronologiske dateringer viser, at aktiviteterne på stedet har fundet sted over en meget begrænset periode på godt et tiår. Undersøgelsen har givet mangeartede resultater. Eksempelvis kunne det påvises, at der i værkstedet har været arbejdet med fremstilling af stål, men også med støbning i sølv og bronze. Ved analyser af affaldsprodukter fra arbejdsprocesserne i værkstedet og undersøgelser af disses og andre fundtypers spredningsmønstre, kan man få et ret detaljeret billede af, dels hvordan værkstedet har været indrettet, dels de arbejdsprocesser, der er foregået. Undersøgelser af indhold fra latrinen fortæller om, hvad man har spist, og affald fra andre håndværksaktiviteter viser noget om, hvad der er foregået på de tilstødende arealer, m.v.
Fundene er ikke på nogen måde spektakulære. Værdien ligger i den detaljerigdom, der er et resultat af den meget grundige og tværfaglige undersøgelsesmetode, og som belyses igennem den række af specialartikler, som bogen er sammensat af. De bidrager hver for sig til, at man kommer meget tæt på en del af hverdagslivet i Viborg hen imod slutningen af vikingetiden. Smedeværkstedet og sporene af de øvrige aktiviteter synes ikke at afspejle en permanent håndværkerbebyggelse, men nærmere sæsonaktiviteter eller en specialiseret kortvarig bebyggelse, måske nært knyttet til kongelige aktiviteter på stedet (Knud den Store).
Som det turde fremgå af ovenstående, er det næppe en bog, der kommer til at ligge på natbordet i ret mange hjem. Hertil er bogen for tung og emnet lidt for specielt. Vil man som almindelig historisk interesseret have et overblik over undersøgelsens resultater, kan man ty til bogens sidste sammenfattende kapitler. Den øvrige del af bogen har langt overvejende interesse for fagfolk. Her vil der til gengæld også være stor inspiration at hente, ikke mindst for de, der står i begreb med at skulle foretage undersøgelser af lignende art. I kapitlet ”Erfaringer og perspektiver fra et tværfagligt pilotprojekt” gør de involverede fagfolk status over projektet, påpeger styrker og svagheder og kommer med forslag til forbedringer, som kolleger fremover kan drage nytte af.
