Vikingekvinder
Af Ulla Weishaupt
En flot gennemarbejdede bog med meget lækker papirkvalitet, dejligt tryk og mange smukke fotos, der understøtter teksten. Sproget er let tilgængeligt, men er samtidig meget fyldestgørende og bærer præg af, at forfatteren kender sit stof.
Lars Christian Nørbach (1964) cand.phil. i forhistorisk arkæologi (Aarhus Universitet 1992), ph.d. (Aarhus Universitet 1999). Lars Christian Nørbach er arkæolog og direktør for Nordjyske Museer, der blandt andet omfatter de væsentlige vikingemuseer Lindholm Høje og Fyrkat.
Bogen er meget logisk bygget op. Først en kort introduktion til Vikingetiden og familien. Derefter dykkes ned i kvindelivet. Der tages afsæt i barndom, fortsættes med kvinden i den giftemodne alder og de forskellige kvinderoller. Bogen beskriver også hierarkiet med husfruen som den styrende, frillen og trællen som er de lavest placerede. Der er også en fin beretning om præstindens rolle og Vølvens, hvor der også drages paralleller til kristendommens indførelse, hvor kvinderne ikke længere kunne stå for ritualerne, hvilket nok må ses som en forringelse af deres vilkår.
Herefter går bogen over til at beskrive kvinderollerne dels med huset som afsæt, dels på tinget og handelspladsen. Begge steder hvor driftige kvinder kunne komme til ordre. På handelspladserne solgte kvinderne alt muligt, men især fra perioden omkring år 700 skete der en udvikling med et markant opsving i uldtøjsproduktion. Tekstilfremstilling vandt frem i takt med, at vikingeskibene kom under sejl. Til et handelsskib som Skuldelev 1, der er bygget omkring 1030, er der blevet brugt ca. 200 kg uld, svarende til uld fra ca. 2000 får, og som det har taget mindst tre årsværk at fremstille. Så med en flåde på tusindvis af skibe har kvinderne haft nok at se til.
Forfatteren tager os også med ombord på Oseberg og gennemgår gravfundene, der indikerer, at det kunne være dronning Åsa, der er stedt til hvile sammen med en yngre træl. I graven var der en stor mængde af arbejdsredskaber til vævning og husholdning. Ligeledes var der heste og trækvogn samt slæde. Men der var også billedtæpper, der viste processioner til blotfesten, og her får man et fint indtryk af kvindernes rolle i blotfesten.
Sluttelig er der lidt om krigerkvinderne, men her er der ikke så meget viden. Det meste er fra sagntiden, og de henvisninger, der er i f.eks. Saxos Gesta Danorum, skal forstås gennem Saxos verdenssyn, der muligvis er farvet af at være en kirkens mand. Ud fra sagn og sagaer må man konstaterer, at der er to kvindeverdener, denne verden og den hinsides. Hvor de har haft magt i sagnverdenen, er de i den virkelige verden underlagt samfundet og mandens spilleregler, selv om friheden og muligheder nok har været større end deres samtidige europæiske kristne medsøstre. Bogen slutter med en oversigt over personer, guder, begreber og begivenheder.
[Historie-online.dk, den 4. oktober 2023]