Vikingernes største slag

Af Anders Ellegaard

Kim Hjardar er lektor og historiker fra Universitetet i Oslo med speciale i vikingetid og tidlig middelalder. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om vikingerne og vikingetiden. På forlaget Turbine er tidligere udkommet fire bøger om vikingerne: Vikinger i krig; Vikingernes liv og færden; Vikinger – kort fortalt samt Havets herskere. Alle er tidligere anmeldt på historie-online.

Denne bog er således den femte udgivet på dansk af forlaget Turbine. Og lad det være sagt straks: der er næppe mange, som ved mere om vikingerne - og specielt om den barske side af historien – end Kim Hjardar.

Gennem tiden er vikingerne blevet beskrevet på flere måder, alt efter forfatternes egne holdninger og formål. De er blevet beskrevet som vilde, blodtørstige krigere, som drog rundt og plyndrede, røvede og voldtog, hvor de kom frem. Men de er også blevet beskrevet som bønder, der dyrkede deres jord og passede deres husdyr, og som om sommeren drog ud som handelsfolk til markeder og handelspladser med de varer og produkter, de havde produceret. Begge beskrivelser er sikkert rigtige. Vikingetiden regnes af forfatteren til perioden 750-1100, hvilket historisk set er en kort periode, men dog en periode, hvor der skete store forandringer fra jernalderens landsbysamfund til en begyndende statsdannelse med en konge/høvding/stormand i spidsen for en hird af professionelle soldater/krigere.

Kim Hjardar indleder bogen med en kort gennemgang af vikingesamfundet, der var bygget op om den jordejende bondestand, som var domineret af en aristokratisk krigeroverklasse. - Ære var et nøgleord for både mænd og kvinder, hvilket hang sammen med en fatalistisk tro på, at et menneskes liv og skæbne blev bestemt af nornerne, når det blev født. Man skulle opfylde sin skæbne og opfylde pligterne overfor lederne og familien.  Det var bedre at dø ung og med ære, end at dø gammel og uden ære.

I afsnittet om ”Kilderne” skriver forfatteren om arkæologiske kilder, som er vigtige håndfaste kilder. Det er mere usikkert, hvordan man skal bedømme skrevne kilder. Hvem har skrevet dem og med hvilket formål? Hvornår er de skrevet, og er der flere kilder, som beskriver de samme hændelser? Skjaldekvad, tekster og billeder på runesten og andre steder er ofte gode kilder, medens for eksempel sagaerne er mere usikre. De blev typisk skrevet af kristne gejstlige 200-300 hundrede år efter de beskrevne hændelser. Klosterbøger med videre er ofte prægede af overdrivelser.

Et afsnit om ”Krigerens vej” handler om en drengs opvækst og træning fra helt lille til en alder på cirka 12 år, hvor han forventedes at kunne udfylde en voksen krigers plads. Våbentræning med sværd og økse, spydkast, bueskydning, brydning, balanceøvelser, svømning og roning skulle læres. Både med og uden udrustning. - ”Vikingernes våben” gennemgås tillige med en kort beskrivelse af ”Vikingerne i kamp” med opstilling på slagmarken. Fylkinger, kolonner og svinefylkinger eller kileform beskrives. Nyttig læsning, og viden når bogens anden del læses.

På de næste 210 sider af bogen gennemgås 25 slag, som vikingerne deltog i. Både indbyrdes mellem vikingekonger og mod andre folkeslag. Omtalen af slagene er fastlagt med først en faktaside, hvor årstal, sted, resultat, stridende parter, ledere og antal faldne anføres. Nederst på faktasiden er redegjort for kilderne til slaget. Derefter følger en kort baggrundsindledning og afsnit med optakten, slaget, efterspillet og nogle gange en epilog. Det har været et kæmpearbejde at gennemgå de mange kilder og finde de fakta, som bogen er fuld af. Ved mange af slagene er der oversigtstegninger af troppeopstillingerne eller opstilling af skibene ved søslag samt en beskrivelse af faserne i kampen.

Slagene er fra Danmark, Norge, Sverige, England, Irland, Frankrig, Spanien, Italien og Tyrkiet. Vikingerne kom rundt i Europa! - Nogle lokaliteter er mere kendte end andre, som for eksempel slagene ved Paris 885-886, Svold 1000 (ikke1012 - selv om det rimer!), Stiklestad 1030, Stamford Bridge 1066. Det er fristende at nævne dem alle sammen, men…

Det første slag, som nævnes er slaget ved Bråvalla ca. 750 mellem den unge Kong Ring af Sverige og den aldrende danske Kong Harald Hildetand. Én af kilderne til slaget er Saxo Grammaticus, som i Gesta Danorum har beskrevet det. Sammenligning mellem Saxos tekst og Kim Hjardars viser, at sidstnævnte har studeret Saxos tekst grundigt, men også at han har luget ud i den. Saxo havde helt klart et politisk opdrag, da han skrev bogen. - Kim Hjardar skriver, at kildernes oplysninger om antal døde ofte skal forstås som ”mange” og ikke som fakta. Saxo skriver om antal faldne ved Bråvalla: ”Af Rings hær var næsten tolvtusinde stormænd faldet, på Haralds side omkring tredive tusinde. Hertil kom de utallige fra almuen.” (Helle Stangerups gendigtning). Kim Hjardar skriver ”Faldne: Ukendt, men mange.”

Bogen er rigt illustreret med mange gode og godt trykte fotografier, som både er portrætter og kampscener. I det hele taget er det en flot redigeret og produceret bog, som måske ikke skal læses i ét stræk fra ende til anden men i små bidder og bruges som opslagsværk, når man støder på navnet på et slag og lige skal have dets detaljer genopfrisket.

Bagerst i bogen er der oversigter over kilder og litteratur, netkilder, billedkreditering og stikordsregister. Desuden er der omtale og præsentation af fire fotografer, som har bidraget med billeder.

Som titlen siger, er det en bog med fakta om nogle af de største slag, som vikingerne deltog i, og en bog som alle vikingeinteresserede og vikingekrigere bør læse.

[Historie-online.dk, den 24. november 2020]