Vikingernes syn på militær og samfund

Af Steen Ivan Hansen

Der findes en hel del skriftlige kilder til vikingetiden. En kildegruppe, som kun meget sjældent ses særligt anvendt, er skjaldedigtningen. Der er da heller ikke enighed om digtenes kildeværdi, bl.a. på grund af den lange periode, de har vandret gennem mundtlig overlevering, samt deres ophavssituation: de er skabt for at glæde en konge eller jarl med smiger.

Ph.d. cand. phil. Rikke Malmros forsvarer i sin bog deres værdi og trækker en række fortolkninger ud af dem, som er af ganske central betydning for forståelsen af og diskussionen om den danske statsdannelse samt ejendomsforholdene i vikingetiden og den tidlige middelalder.

Bogen er ikke let tilgængelig – det er skjaldedigtningen heller ikke. Sprogligt er de uden for rækkevidde for stort set alle andre end nogle få filologer, selv Malmros kan ikke læse teksterne i fuld udstrækning, men må benytte tilgængelige oversættelser/fortolkninger. Det gør det naturligvis lidt vanskeligt for en læser at kontrollere citaterne og deres sammenhæng i værket, man må her sætte sin lid til Rikke Malmros.

Var Danmark en stat, eller i det mindste det, man kalder en tidlig statsdannelse i vikingetiden? Dette forsøger Rikke Malmros bl.a. at få svar på ud fra skjaldedigtningen, og selvom der naturligvis ikke kan gives noget helt entydigt svar, synes vi i hvert fald at få et fingerpeg i den retning. Det var kongen, der bød over ledingen, ikke mindre jarler eller bønderne selv – og det kostede bøder at udeblive.

Hermed gøres i nogen grad op med især ældre historieskrivning, som sætter adelsvælde og enevælde i kontrast til vikingetidens frie samfund, hvor alle ejede deres gårde selv og hvor kongens magt var begrænset. Med demokratiets fødsel genskabtes den gamle orden.

Med Rikke Malmros` egne ord: ”Danske historikeres opfattelse af den sene vikingetids kongemagt som værende uden institutionelt grundlag, uden formelle rettigheder over økonomi og militær og uden formel status i forhold til de ligeledes ganske uformelle, embedsløse ”stormænd” bygger på en tradition, der var en politisk nødvendighed ved oprettelsen og styrkelsen af det tidlige demokrati.”

 Forfatteren finder, at skjaldedigtningen modsiger denne opfattelse.

Også spørgsmålet om den økonomiske ulighed, om hvornår store jordbesiddelser opstår (så store, at ejeren ikke selv dyrker dem), er af største betydning for forståelsen af vikingetidens samfund. Hun konkluderer med forsigtighed, at også før Knud den Helliges gavebrev til domkirken i Lund i 1085 (som dokumenterer, at kongen ejede betragtelige godser) kendte man til privat, afhændelig jordejendom.

Malmros gør dermed op med forskere som C.F. Allen, som ganske vist skrev så langt tilbage i tid som i midten af 1800-tallet, men hvis holdninger dog har præget historieskrivningen meget langt op i tid: ”Bonden levede paa sin Gaard i den fuldkomneste Uafhængighed, mens Jarler og Høvdinger og Kongsmænd nok fandtes, men uden at der til denne fornemme Rang knyttede sig særegne Forrettigheder”.

Det endelige svar på disse centrale spørgsmål findes ikke i skjaldedigtningen eller i Rikke Malmros` bog, men bogen giver et interessant bidrag til problemstillingen.

”Vikingernes syn på militær og samfund” vil næppe få en meget stor læserskare, men er vigtig for fagfolk med interesse i vikingetiden, og er også et bidrag til forskningen i Danmark som statsdannelse.