Banernes biler

Af Kresten Søe

Banernes biler og deres historie

Bildrift hos jernbanerne er ikke nogen ny foreteelse. Allerede i 1905 blev der leveret en elektrisk drevet automobil til DSB. Denne anskaffelse blev indledningen til, at DSB på længere sigt tog bilen i anvendelse.
Først i form af rutebildrift og senere med lastbiler, der blev anvendt til transport af stykgods fra 1949.

Rutebilerne har for længst resulteret i en række bøger. Men banernes øvrige landevejskøretøjer har ikke hidtil været gjort til genstand for særlig opmærksomhed i form af udgivelser. Det rådes der bod på her.

Alt i alt mærkede jernbanen allerede fra 1920'erne konkurrencen fra netop bilerne i form af private vognmænd, som både var konkurrencedygtige og yderligere havde fordel i at kunne levere direkte på kundernes adresser.

Både DSB og de private jernbaner tog derfor konkurrencen op ved selv at gå ind i bildrift. Enten ved at drive fragtruter eller ved at etablere udkørsel af gods fra stationerne. I nogle tilfælde anskaffede banerne selv biler til opgaverne, mens de i andre tilfælde indgik aftaler med netop vognmændene om opgaven.

Indhold og opbygning

Bogen er kronologiske opbygget i form af 10-årskapitler med først forord og indledning og derefter start i 1920’erne, hvor bilen for alvor kom ind som både konkurrent og supplement til jernbanen. Sidste kapitel omhandler 2020’erne. Hvert hovedkapitel indledes af en periodeoversigt med generel information.

Alle kapitler er udstyret med signifikante overskrifter og gennemillustreret med fotos af alle de forskellige biler i jernbanernes tjeneste. Det være sig lastbiler, skinnebiler, vare- og påhængsvogne, biler til transport af arbejdskraft og vedligeholdelse af jernbanernes anlæg og bygninger. Ja, sågar banernes ladcykler til varetransport i lokalområderne har fået en side for sig selv.

Bogen har - ud over det jernbanehistoriske element - også en beskrivelse af udviklingen inden for de mindre lastbiler i Danmark. Baneejede lastbiler til godstransport forsvandt dog op mod årtusindeskiftet. Først hos privatbanerne og lidt senere hos DSB, som i 2020’erne opgav lastbiltransport med stykgods.

Indbydende illustrationsmateriale

Bogens hovedvægt ligger på billedsiden, hvor der har været ikke mindre en 40 bidragydere landet over. Udover de forskellige køretøjer er også afbildet en række samtidige tryksager i form af fx togplaner og reklamebrochurer, hvilket medvirker til atmosfæren.  Ved siden af de mange fotos krydres fremstillingen også med forklarende jernbanehistoriske indslag på de forskellige områder og fx erindringer fra en chaufførafløser på Frederiksværk station - oven i købet med afbildning af hans Bedford TK lastbil fra 1975.

Biltyperne er ganske almindelige, som de er kendt fra gadebilledet gennem årtier. Men de mange bidragydere har resulteret i en stor geografisk spredning med biler og vogne med logoer og bemalinger fra DSB og privatbanerne landet over.

For denne anmelder var der således et nostalgisk gensyn med Hads-Ning Herreders Jernbaners lastbil fra 1970-1980’erne plus en Ford Thames varevogn til transport for Odder Andels-Svineslagteri med et logo magen til det jeg husker fra naboens salgsvogn, der hver dag stod parkeret ved min landsbyskole i 1960’erne.

Hermed være også samtidigt sagt og illustreret, at der i bogen er masser af tilsvarende nostalgi for alle transport- og jernbaneentusiaster over en bred kam landet over.

Konklusion:

Bogen rummer med sin atmosfære- og historiemættede billedside og sin indbydende layout alt, hvad den primære målgruppe af jernbaneinteresserede forventer og for en dels vedkommende sandsynligvis også en del mere til. Især billedsidens geografiske spredning er et meget stort plus.

[Historie-online.dk, den 21. juni 2023]