Bibelens kvinder

Af Jytte Kjær Schou

Et pragtværk, der får Bibelens kvinder til at træde lyslevende frem i Smedegaard Andersens indlevede tolkninger.

Bibelen er skrevet af mænd, og kvinderne optræder sjældent i deres egen ret. De alenlange slægtstavler om mænd, der avler sønner, nævner ikke mødrene og døtrene, selv om de selvfølgelig også har været der. Kvinderne i Bibelen har naturligvis været nødvendige for slægtens videreførelse, men forfatteren bemærker, at de også markerer overgange og tjener til at belyse egenskaber hos manden.

Forfatteren er teolog, kunsthistoriker og salmedigter. Hun har sat sig for at løfte Bibelens kvinder ud af anonymiteten, og det lykkes på fornemste vis, for hun er en vidende og glimrende fortæller. Hun er meget bevidst om, at man ikke kan påtvinge Bibelen vor tids kvindesyn. Bibelens kvinder er et produkt af deres tid, og deres livsvilkår har været meget forskellige fra vores. Alligevel mener hun ikke, at man uden videre i Bibelen kan finde belæg for, at kvinden er underordnet manden.

Bibelens mandlige fortællere bruger ikke mange ord på kvinderne, og hvad gør man så? Forfatteren bruger den oplagte fortællegenre, der kaldes legender, som også kendes fra Bibelens eget univers. Hun bygger på de sparsomme oplysninger i Bibelen og fylder hullerne ud med en indfølt videredigtning, der får kvinderne til at fremstå meget levende og med alment menneskelige egenskaber og følelser, som nutidens kvinder kan spejle sig i. Hun inddrager hele vejen igennem eksempler fra billedkunsten og litteraturen, der illustrerer, hvordan kunstnere og forfattere gennem tiden har fortolket de gamle fortællinger. Til overflod er bogen ualmindeligt indbydende med guldtryk på forsiden og et væld af relevante illustrationer.

Bogen går kronologisk frem. To tredjedele omhandler Det Gamle Testamente, mens Det Nye Testamente fylder en tredjedel. Vi præsenteres for en perlerække af kvinder med vidt forskellige egenskaber lige fra vores stammoder Eva til Jesu mor Maria. Styrke, svaghed, kærlighed, jalousi, misundelse, visdom, listighed, moderkærlighed og ondskab er nogle af de alment menneskelige egenskaber og følelser, vi møder, og de er ikke fremmede for det moderne menneske.

Mens det var magtens mænd, der dominerede i Det Gamle Testamente, sker der et nybrud med Det Nye Testamente, hvor Jesu budskab hæver sig over den strenge og fordømmende lovreligion og giver håb til de laveste i samfundet. Omkring Jesus flokkes ikke de mægtige, men helt almindelige mennesker som fiskere og håndværkere, ja selv kriminelle og prostituerede. Kvinderne får mere plads, og Jesus taler både til og med kvinder, og der er kvinder i hans følge. Jesu forkyndelse er en revolution, der i lige så høj grad henvender sig til kvinder som til mænd.

Forfatteren anfører, at ligestillingen har mest gennemslagskraft i de dele af verden, hvor det kristne evangelium har lydt. Hun slår fast, at i Bibelen er manden og kvinden ligeværdige, selv om de har forskellige funktioner. Når Bibelen af nogle er taget til indtægt for det modsatte, som f.eks. begrundet med, at Eva er taget af mandens ribben, og i Paulus’ udtalelser om, at kvinder f.eks. skal tie i for samlinger, har det ikke noget entydigt belæg i Bibelen. Hverken ud fra skabelsesmyterne eller Paulus’ breve, hvor han ikke er så sikker i sin sag og udtaler sig forskelligt, afhængig af hvilke menigheder han henvender sig til, kan man udlede, at kvinden er underordnet manden.  Ganske vist har kirken ikke stået i forreste række, når det gjaldt om at kæmpe for kvinders rettigheder, men forfatteren mener, at de frihedsidéer, der historisk førte til kvinders frigørelse, har rod i bl.a. Jesu forkyndelse.

[Historie-online.dk, den 7. december 2022]