Blod og jord: soldaterskæbner fra det dansk-tyske grænseland 1938-48

Af Kresten Søe

Fire soldaterskæbner fortæller historie
"Blod og Jord" er en dokumentarisk fortælling om fire skæbner i det dansk-tyske grænseland i tiden omkring 2. verdenskrig.  Bogen indledes af den historiske ramme, hvorefter læseren følger de fire udvalgte soldater fra de nationale mindretal nord og syd for grænsen. Fremstillingen veksler mellem samtidskilder, de enkeltes dagbogsnotater, breve, retsudskrifter og erindringer. Herudover udfylder forfatteren beretningernes huller med kvalitative antagelser, egne refleksioner og gæt, mens han løbende relaterer til både samtidsrammen og udviklingen i krigen. De fire soldater følges på skift, mens krigen skrider frem. Enten ved fronten eller i mere fredelige perioder i baglandet. Derudover rundes af med oplevelser i fangenskab og i retsopgøret efter Besættelsen.

Personerne er fra det tyske mindretal i nord Fritz Scheel Petersen, der meldte sig som frivillig til Waffen-SS, og den teologistuderende Hans-Egon Nicolai Petersen, der i modsætning til mange hjemmetyskere ikke var rabiat tysknational.  Hans-Egon Nicolai Petersen læste til præst i først Danmark og senere i Tyskland. Gennem lang tid havde han kunnet sno sig udenom militærtjeneste, men blev til sidst var tvunget til at vælge mellem luftvåbnet og det gudsløse SS. 

Det danske mindretal i Sydslesvig blev - som landsdelens øvrige indbyggere - indrulleret i værnemagten. 
Her kan læseren følge Hans Detlef Andresen, der som lidet begejstret Luftwaffe infanterist deltog først på østfronten og senere i vest, hvor han endte i amerikansk fangenskab.  Herudover følger bogen den lidt ældre familiefar Herman Tychsen, der foruden de brutale kampe på østfronten og også deltog i partisankrigen i det tidligere Jugoslavien.
Fælles for alle var, at de med en god portion held og tilfældigheder overlevede krigen.  

Personalhistorie med bred samtidshistorisk ramme
En vigtig del af fremstillingen udgøres af belysningen af vilkårene blandt mindretallene. Både i nord, hvor den fremstormende nazisme betød radikalisering. Og i syd, hvor de dansksindede blev udsat for stigende chikane og forfølgelse i takt med eskalerende tyske nationalisme.

Hertil kommer en fin skildring af opblomstringen i den nationale bevidsthed blandt de dansksindede syd for grænsen efter Nazi-Tysklands sammenbrud. Et skift, der skyldtes flere faktorer og gav anledning til en udbredt dansk kulturel vækkelse og håb om en ny grænserevision i Sydslesvig.

Mod nord giver bogen et tilsvarende godt indblik i det tyske mindretals markante nazificering i 1930'erne. En nazificering, der desværre ikke blev afsluttet af erkendelse efter 1945, men i stedet gav plads for en udpræget offermentalitet og øjenlukning over for mindretallets aggressive samarbejde med besættelsesmagten.

Bogen følger i den forbindelse op på de enkeltes skæbner og færden mellem dansk og tysk i efterkrigsårene frem til deres død.

Bogens stærke sider
Bogens styrke er den fine analytiske fremstilling af modsætninger mellem dansk og tysk både nord og syd for grænsen. Også mindretallenes vilkår er ualmindeligt fint skildret både gennem de enkelte soldater, deres familiebaggrund og via forfatterens egen historiske ramme. Bogen supplerer og udbygger her den udmærkede historiefortælling, der især fremgår af Henrik Skov Kristensens "Straffelejren"  fra 2015. Men mens Skov Kristensen hovedsageligt beskæftiger sig med forholdene mellem dansk og tysk i Nordslesvig, så udbygger "Blod og jord" her også med forholdene hos det danske mindretal i syd. 

Forfatteren pointerer, at han ikke er historiker, men anvender alligevel en gennemgående vellykket historisk baseret fremstillingsform.  Bogen graver således fint analytisk efter gængs historisk metode i sit bredt funderede materiale af primære og sekundære kilder.
Resultatet er et levende og vellykket billede af de enkelte skæbner, der er bundet fint op på deres historiske kontekst. Hertil skal føjes et fint tidsbillede, der bringer læseren ind bag kulisserne med en god indsigtsfuld redegørelse for modsætningerne mellem tysk og dansk i grænselandet.  Spændende og meget givende er også den udmærkede fremstilling af den nazistisk fremmarch, der udløste frygt og chikanerier mod det danske mindretal syd for grænsen. En polarisering, som dog også bidrog til at skabe en ideologisk modreaktion i form af styrkelse af dansk kultur og bevidsthed. På samme måde redegøres både gennem personer og baggrundsstof for nazificeringen af det tyske mindretal nord for grænsen.  Hertil kommer et bredt indblik i de vilkår, som nazismen både påtvang det danske mindretal og anderledes tænkende blandt de moderate tysksindede slesvigere. Tankevækkende er her fx, at mange tysksindede unge mænd nord for grænsen generelt mere meldte sig til tysk krigstjeneste som følge af gruppepres fra omgivelserne end af militær begejstring for Hitlers projekt.  Endelig bringes bl.a. gennem hovedpersonerne en indlevet historisk redegørelse for den eksplosive opblomstring af danskheden efter 1945. En bevægelse, der fremkaldte store men skuffede forventninger om en ny grænserevision.

Momenter som står svagere
Gennemgående er bogen spændende fortalt. Men fremstillingen står en del steder lidt knudret i lange hovedsætninger. Derudover lider strukturen en del steder under forkærligheden for detaljer og en del relativt uvæsentlige kildeuddrag. På samme måde tager forfatterens kvalitative gæt og tilbøjelighed til at indskrive sine egne slutninger - især i starten - overhånd med de mange indledninger som fx "det er ikke utænkeligt - det er nærliggende at antage - måske skyldes hans - og han lod sig uden tvivl."

En svaghed er også stoffet om Fritz Scheel Petersen, der i modsætning til de øvrige kilder for størstedelen ikke er samtidigt men bygger på erindringer skrevet efter samtale  efter 50 år. Et tidspunkt, hvor Scheel angiveligt var svækket af traumer med en hukommelsen så tåget, at han end ikke huskede længden af sin fængselsstraf som landssviger.  Jeg finder her, at fx Fritz Scheels oplevelser og personlige rolle tæt på begivenhederne i førerbunkeren i krigens sidste dage i Berlin burde være medtaget med et noget større gran salt. Også episoder, hvor en ung pralhals sættes på plads på en togrejse og frontforbrødring og julehygge med russerne i 1944 (russerne holder ikke jul i december), er ting, der har været set og læst i andre sammenhænge. Episoder, der for mig - i den svækkede Scheels kontekst - derfor mere antyder en ældre mands sammenblanding af egne og læste oplevelser, end de fremstår som reelt pålidelige fakta.

Konklusion, niveau og målgruppe
Alt i alt - med de mindre anker - en spændende og givende læseoplevelse med bud til både grænselands interesserede og læsere af soldatererindringer fra 2. verdenskrig. Forfatteren formår i bogen at give sine enkeltskæbner kød og blod, samtidigt med at der males med en kvalificeret bredere pensel i en velfungerende historisk ramme. En ramme, der yderligere giver et fint og indlevet billede af mindretallenes og deres vilkår både nord og syd for 1920-grænsen. Stærkt står her især nazismens fremmarch og dens konsekvens for det enkelte menneske af både dansk og tysk sindelag.

Derudover mindes jeg ikke andetsteds en tilsvarende skildring af den dansk nationale vækkelse syd for grænsen efter 1945. En vækkelse, der trods en massiv og til dels varig vækst, ikke har fået meget spalteplads i andre danske historiske værker.

Historie-online.dk, den 10. april 2018