Børns liv og arbejde

Af Per Ole Schovsbo, Arkæolog, dr. phil., museumskonsulent

For 150 års siden sluttede barndommen ved børnenes konfirmation, herefter kom de ude at tjene og regnedes for voksne mennesker. De fortæller selv historien i en sen alder til det såkaldte NIHA-arkiv, der rummer 2067 erindringer, som Nationalmuseets medarbejdere indsamlede i løbet af 1950’erne.

Hanne Willert, der er kultursociolog forskede, i dansk landbo- og familiehistorie, da hun modtog et stipendium til et projekt om børns vilkår i husmands- og landarbejderfamilier sidst i 1800-tallet og valgte at tage udgangspunkt i de mange erindringer i NIHA-arkivet på Nationalmuseet. Men et langvarigt sygdomsforløb kom i vejen for en akademisk fremlægning af det indsamlede materiale, og det fremlægges nu 20 år senere til almindelig oplysning. Det ser mange læsere formentlig som en fordel, fordi akademiske studier kan være lidt tunge, hvis man ikke har det fornødne fagkundskab.

Hanne Willert har udvalgt 161 erindringer fra Sjælland og herfra hentet beskrivelser af forskellige temaer som dagliglivet i hjemmet, maden, familien, hos de fremmede og skolen, mens kirken så at sige glimrer ved sit fravær. Beretningerne bindes sammen af syv fulde livsforløb som forfatteren genfortæller.

Den historiske baggrund for udviklingen af landproletariatet i 1800-tallets sidste del var, at landboreformernes formål var at gøre bønderne til selvstændige landmænd dels ved at ophæve dyrkningsfællesskabet og dels ved at gøre bønderne til selvejere. Derfor kom godserne til at mangle arbejdskraft og søgte her landarbejderne og husmændene, der som regel fik for små lodder til at forsørge en familie. De var nødt til at supplere den hjemlige bedrift med arbejde på godserne og gårdene, med landhåndværk eller arbejde på teglværkerne, tørvebrugene eller lignende. På grund af de forbedrede sundhedsforhold blev Danmarks landbefolkning fordoblet mellem 1787 og 1870 – og da gårdene ikke måtte deles og kun én kunne arve, voksede antallet af landarbejdere, husmænd og landhåndværkere.

De fik ikke del i de gode tider for landbruget i perioden, og regeringen iværksatte en undersøgelse af arbejdsforholdene på landet i 1872, der bekræftede, hvor slemt det stod til. Regeringen gennemførte derfor en lovgivning, der forbedrede landarbejdernes og husmændenes forhold, men importen af billig korn fra USA på dampskibe og jernbaner medførte, at planteavlen måtte vige til fordel for dyrehold, der havde andre arbejdsgange end kornproduktionen. Følgen blev, at forholdene på landet for husmændene og landarbejderne blev forværret, så landbruget mistede en fjerdedel af sin befolkning til byerne og mange af dem emigrerede til USA.  

Anmelderen ved af erfaring, at erindringsmateriale er meget vanskeligt at anvende, når det ikke kontrolleres af uafhængig dokumentation som fx offentlige indberetninger, kirkebøger, folketællinger eller fx private optegnelser som regnskaber eller dagbøger. Dertil kommer at NIHA-arkivets materiale er nedskrevet af de stærke ældre, der havde gode evner og mentalt overskud og måske også i barndommen hørte til den bedre halvdel. De er næppe repræsentative for hele gruppen, skriver Hanne Willert.

I det hele taget har det altid været et stort problem for kulturhistorikere, etnologer og museumsfolk at anvende erindringer fra ældre medborgere – fordi de ofte blander tingene sammen, uden at det altid er muligt at rede trådene ud. Senest har det vist sig ved indsamling af erindringer fra vore dages (meget) gamle veteraner om den danske illegale modstandskamp under den tyske besættelse 1940-45.

Det meget store materiale fra den ældre danske landbokultur i danske arkiver og museer er præsenteret i artikler og monografier i lokalhistoriske årbøger, videnskabelige publikationer og massive oversigtsværker – ofte uden den tidshistoriske dimension, der bringer de mange oplysninger ind i sociale og kulturelle sammenhænge.

Disse problematikker burde forfatteren have behandlet i et afsnit af den ellers velskrevne bog, således at læseren fik nogen hjælp til at forstå vanskelighederne ved de gamles erindringer om den fjerne barndom.

Bogens billedmaterialer er lidt tilfældige illustrationer til de forskellige kapitlers temaer, og der mangler et egentligt noteapparat, selvom der regelmæssigt henvises til både en (lidt mager) litteraturliste og navneregisteret i NIHA-arkivet. Det var oplagt at sikre navnelisten evt. med entydige katalognumre og tilføje vigtige biografiske oplysninger, således at de mange gentagelser i teksten kunne undgås, og man som læser kunne bevare overblikket.

historie-online.dk, den 29. maj 2017