Bygninger med sjæl
Af Christian Kaaber
Mange af dem ligger der endnu, som regel centralt i landsbyen og lige ud til landevejen. En del har måttet vige pladsen for fremskridtet i en eller anden skikkelse, og de færreste tjener i dag det formål, de blev bygget til. En gang markerede de om nogen fremskridtet og indgik i en stilfærdig, men storslået demokratisk, produktionsmæssig, ja, nationaløkonomisk udvikling. Der er tale om andelsmejeriernes bygninger. De store mejerihuse blev i slutningen af det 19. århundrede til fikspunkt i mange landsbyer på linje med den stedlige kirke. Som bygninger fik andelsmejerierne et relativt ensartet præg og var - og er – lette at genkende med en knejsende midterbygning med høje gavlvinduer, flankeret af lavere fløje på den anden led, altså med siden til.
I Jylland var det mere end nogen anden arkitekten Erik Vorm Lind fra Skive, der formgav disse karakteristiske bygninger, som både var funktionelle og udtrykte en samfundsmæssig idé i røde mursten og andre materialer. Erik V. Lind (1875-1958) har nu fået sin bog, som meget vellykket kombinerer fortællingen om en særdeles lang række bygninger med en fængslende biografi. Bogens forfatter Paul-Erik Lind er barnebarn af arkitekten og har kunnet trække på et stort arkiv samt på udsagn fra en lang række slægtninge, der har oplevet hans farfar. Det kunne der være kommet en meget privat publikation ud af, men forfatteren formår med sin velskrevne tekst at gøre sin familiehistorie alment vedkommende, foruden at han leverer en række fine, solidt dokumenterede og velgørende ræsonnerende beskrivelser af sin farfars mange og meget forskellige bygninger.
Bogen er opdelt i en biografisk og en arkitekturhistorisk fortælling. Læseren får først meget udførlig besked om Erik V. Linds slægtshistorie, om hans nærmeste familie og hele hans miljø. Det er grundigt gjort, og læseren præsenteres for et omfattende persongalleri med centrum i Skive, hvor Erik V. Lind fik sit liv og virke i en grad, der fik bykernen til at skifte ansigt. Det er dog elementært fascinerende at følge Erik V. Lind fra barndommen i Nykøbing Mors, gennem årene som tømrerlærling og værnepligtig i marinen over tiden på valsen som naver gennem det vestlige Tyskland og Schweiz til etableringen som arkitekt i Skive lige efter år 1900. Den vordende arkitekt var bogligt dannet, blandt andet af sin smukt skildrede mor, en viljefast præstedatter, og de mange bevarede breve fra den velformulerede unge tømrer tegner et levende billede af dennes skiftende omgivelser og oplevelser, hele tiden på baggrund af en ubesværet fortælling om det danske samfund i samme periode. Det er glimrende formidling af den store historie set gennem den prisme, et enkelt menneskes liv udgør. Som arkitekt kom Erik V. Linds løbebane til at følge historien om, hvordan industrialiseringen forvandlede de driftigste danske provinsbyer til noget nær uigenkendelighed i begyndelsen af 1900-tallet. Skive er ingen undtagelse, og den gamle havneby ved Limfjorden skiftede ansigt og fik format ikke mindst ved Erik V. Linds mellemkomst.
Stilmæssigt gjorde han hele turen fra historicisme til funktionalisme med, og fortællingen om ham og hans værk bliver et signifikant billede af de kræfter, der ændrede mange danske byers udseende fra bindingsværk og lave længer til den profil, man stadig ser i snart sagt en hvilken som helst større dansk provinsbys kerne, hvis man løfter blikket fra gågadens butiksfacader.
Erik V. Lind endte som en ægte patricier i Skive med en dejlig kæmpevilla efter eget forlæg. Fortællingen følger hans liv til dets punktum i 1958 og tegner et smukt portræt af et borgerlig pater familias. Bogens sidste tre femtedele danner en kronologisk opbygget fortælling om Erik V. Linds talrige byggerier, der fra Skive bredte sig til hele Jylland. Hans væsentligste indsats blev de andelsmejeri-bygningerne, der i hundredvis tog form på tegnebordene i hans blomstrende arkitektvirksomhed. Centrum i hvert enkelt kompleks blev den såkaldte skummesal, der med sine høje gavlvinduer var den iøjnefaldende detalje på hvert enkelt byggeri. Det var huse bygget til et meget eksakt produktionsmæssigt formål, men som også blev en vigtig del af et lokalsamfunds identitet. Mejeribygningerne havde deres tid og er i mange tilfælde borte nu. Forfatteren fortæller om disse karakteristiske bygninger og en lang række andre i et særdeles mangfoldigt livsværk i en levende og velskrevet fremstilling. Fortællingen om Erik V. Linds huse bliver et fint billede af de funktionelle og stilmæssige idealer, der kendetegnede betydelige dele af dansk byggeri før Anden Verdenskrig, og før betonelementerne for alvor kom til.
[Historie-online.dk, den 19. januar 2022]
