Da Aalborg blev by

Af Benny Staal, arkæolog cand.mag.

I december 2023 udgav "Selskabet for Aalborgs Historie" endnu en årbog. Denne gang med titlen "Da Aalborg blev by - Arkæologi fra vikingetid og tidlig middelalder". Bogen, der er skrevet af tre middelalderarkæologer fra Aalborg Historiske Museum, er på 117 sider, hvor der formidles resultater fra byens tidligste historie på grundlag af arkæologiske udgravninger. Der er tale om en periode på cirka 500 år, fra omkring 700 til cirka 1200. Det skal nævnes, at der er gode oversigtskort og billeder, som underbygger teksten.

Forfatterne har prioriteret i emnerne om Aalborgs tidlige historie, men det er alligevel lykkes på fornem vis at give et fyldestgørende overblik over de elementer, som har frembragt stor viden om byen. Således er der i alt otte kapitler, der hver behandler sit tema (kilder, anløbsplads og base for vikingetogter, befæstning fra 900-tallet, fødevarer, de tidlige kirker, mønt- og metalværksteder samt sidste 8. kapitel med en opsummering. Ni sider er afsat til en omfattende litteraturliste, kildeliste m.m.  

Bogen henvender sig til såvel fag- som til lægfolk og til de, som bare er interesseret i Aalborgs tidlige udvikling fra boplads til egentlig bymæssig bebyggelse med anløbsplads, som havde betydning for vikingetidens tidlige togter, til en lidt senere befæstning bestående af vold og voldgrav. Som i alle middelalderbyer i Danmark indtager kirker og klostre en naturlig plads i bybilledet, og således også her, hvor et afsnit handler om byens fire kirker hvoraf en var kirke for et nonnekloster.

Det er altid svært at give et total overblik over vores middelalderbyers udbredelse og udvikling, idet man naturligt er nødsaget til punktundersøgelser; det vil sige, at man må foretage arkæologiske undersøgelser, hvor og når det kan lade sig gøre, på grund af nybyggerier o.lign.. Blandt andet er der erkendt 1000-tals bygningsrester i Algade/Bredgade området, som bestod af bul-lignende huskonstruktioner, samt vejforløb. Der trækkes tråde til lignende fund i Ribe, Hedeby og Viborg. Et afsnit omtaler vikingernes spisekort, hvilket ikke overraskende bestod af fisk - vi er ved Limfjordens bred, men også kød fra kvæg og svin har haft en vis betydning, ligesom naturligvis korn. Vedrørende metal skal fremhæves omtalen af støbeforme, hvoraf der er fundet flere af både klæbersten og af ler, samt smeltedigler. Hertil er der tegn på, at der er slået mønter i byen i 1000-tallet, bekræftet ved fund af tynde sølvbånd til fremstilling af blanketter. I bogen på side 74 står: "Desuden skal det dreje sig om fremstillingen af mønter, hvilket også er et træk, der er med til at definere Aalborg som en bydannelse i 1000-tallet." Byen har således haft en markant markør som værende en vigtig handelsplads med kongeligt islæt, omend med pauser i selve møntproduktionen. Metalhåndværket, som er påvist i byen, peger ligeledes mod en særlig vigtig position i denne nordligt beliggende del af landet. Men læs mere om det og meget mere i bogen.  

Bogen skal varmt anbefales til alle, der har en interesse i vores middelalderbyers historie. For billedet af deres udvikling ligner hinanden, men med lokale forskelle. Dette giver bogen et klart indtryk af på forholdsvis kort plads.

[Historie-online.dk, den 20. marts 2024]