Da vikingerne mødte korset
Af Anders Ellegaard, cand.jur.
Arkæologien har fundet bevis for, at kristningen af Danmark begyndte længe før Harald Blåtands erklæring om at have gjort danerne kristne. Udgravninger i Ribe har afdækket mange kristne grave fra 800-tallet. Haralds Jellingesten kan nærmest ses som en erklæring om, at Kristendommen nu var statsreligion i Danmark.
Torben Bramming er præst ved Ribe Domkirke. Han har derfor kunnet følge de senere års arkæologiske udgravninger, som dels har gjort Ribe ældre end tidligere antaget, dels har fundet bevis for den tidlige kristning af danerne.
Indledningen giver en kort beskrivelse af det nordvestlige Europa i 700-800-tallet. Forfatteren advarer mod at anvende spejlvendt læsning af kilderne, det vil sige, at læse dét ind i kilderne, som man ønsker at finde.
Bogens første del år 801-826 har overskriften: ”Født i det lykkelige århundrede.” Ansgar, som er blevet kaldt Nordens Apostel, blev født i Picardiet i Frankrig i år 801. Hans mor døde, da han var fem år, og hans far klostergav ham til benediktinerklosteret i Corbier. Ansgars senere rejsefælle og kronikør, Rimbert, var hans barndomskammerat. Rimberts levnedsbeskrivelse af Ansgar, som er nedskrevet kort tid efter Ansgars død, er en del af forfatterens kildemateriale. Afsnittet beskriver klosterlivet fra drengeårene til voksen; Frankerriget; Sakserkrigene; Det vestromerske Rige; Kirkereformen; Ansgars vej til klosteret i Ny Corbier i Sakserland; Betingelserne for at blive skoleleder eller præst; Ansgars natlige visioner og drømme; Translokation af relikvier; Mirakler; Gudstjenester; Ansgars forgængere i Norden: Willibrord, Ebo og Halitgar; Borgerkrigen i Danmark mellem Godfredsønnerne og Hemmingsønnerne. - Da Harald Klak bad Ludvig den Fromme om præster, som ville rejse med til danernes land, var betingelsen, at Harald lod sig døbe. Det skete ved en stor højtidelighed og efterfølgende fest, som beskrives i bogen. - Præsterne, som rejste med Harald, var Ansgar og Autbert. Danerne så: to usselt klædte mænd, der mindede om trælle.
Bogens anden del år 826-844 har overskriften: ”Missionen i Danmark og Sverige.” Igen er underpunkterne legio. Missionærens vilkår; Det nordiske samfund og religion; Samfundet (det danske); Religionen; Missionsstrategien i Danmark; Ansgar blandt hedninge i Sverige (829); Birka; Prædikenen om Heliand; Fadervor; Miraklerne i Birka; Hvide Krist; Skæbne/Wyrd; Dommedag.
Det sidste kapitel i anden del af bogen hedder; ”Fra Rom til Hamborg – Fra asken i ilden.” Efter fem år i Norden rejste Ansgar til Rom i år 832 for at få palliet (en lille stola af uld) af paven som bevis på, at han udnævntes til ærkebiskop i Hamborg. Et afsnit beskriver dåben af kristne i detaljer. En langsom og omstændelig proces. Afsnittet slutter med borgerkrigen mellem Ludvig den Fromme og hans tre sønner, og Frankerrigets tredeling efter forliget i Verdun 843.
Bogens tredje del 845-865 har overskriften: ”Missionens sejr.” Ansgars ærkebispedømme Hamborg blev brændt af af en vikingehær under kong Horik 1. - Samme år blev præster og munke dræbt eller jaget ud af Birka. - Horik 1. og Regnar Lodbrog hærgede og plyndrede Frankerriget. - Karl den Skaldede betalte danegæld for at slippe af med dem. - Bremen blev lagt sammen med Hamborg som ét ærkebispedømme under Ansgar. - Horik 1. hærgede og afbrændte Bremen og Hamborg, belejrede Kôln og erobrede Paris. - Ansgar opsøgte Horik 1. i 848 og fik dén aftale, at Ansgar måtte bygge en kirke i Hedeby, og at det var tilladt at lade sig døbe og blive kristne. Horik selv faldt dog ikke for fristelsen. - Ludvig den Tyske gav Ansgar lov til at rejse til Birka som diplomat og kongelig ambassadør, og Horik 1. sendte en betroet mand med. Byen var i 852 i vildt oprør. Man ville ikke have den nye gud. Horiks mand inviterede kong Olaf til det lejede hus, hvor kongen fik gaver og æresbevisninger. Kong Olaf turde ikke tillade kirken i byen uden folkets dom. På tinget nogle uger senere talte en gammel mand snusfornuft og vendte stemningen. - I Danmark blev Horik 1. angrebet af sin nevø. Begge blev dræbt. Nu fulgte Horik 2., hvis rådgiver ikke ville have kristne i Hedeby. Da rådgiveren blev fordrevet, fik Ansgar sin aftale om kristendom i Danmark og en kirke i Ribe. Horik 2.blev dog ikke selv døbt. - Livet i Bremen med Ansgars og klostrets dagligliv med mirakler, kult og relikvier beskrives.
Ansgar døde 2. februar 865 efter måneders sygdom. Han blev begravet foran Maria-alteret i Peterskirken i Bremen. Kort tid efter hans død, blev Ansgar helgenkåret. Det er til helgenkulten, at Rimbert skrev Ansgars levnedsbeskrivelse.
I afsnittet ”Efterskrift” skriver Torben Bramming sin vurdering af Ansgar og hans virke. Hvad var Ansgars betydning. I ”Evangeliet over for danegæld” citeres Rudyard Kiplings digt ”Dane-geld.” Læren er, at man aldrig skal betale ”danegæld” uanset omkostningerne. Man kommer til at betale igen og igen. - I følge den materialistiske historieskrivning var Ansgar en bonde i skakspillet. Han var for tidligt ude. Først med Harald Blåtand var tiden moden til at erklære Danmark for kristent. Kirken var for den herskende klasse en ideologi til opnåelse af magt.
I følge bogen her handlede Ansgar ikke ideologisk. Han var religionens/kristendommens mand. Han sad i Birka og afventede sin skæbne, klar til martyriet. Han holdt fast ved kald og opgave. Han var en forvalter i åndernes rige, og de materielle ting var kun en tåge. Forfatteren skriver om skæbne/wyrd, Hvidekrist, gudsdomme, ydmygheden og missionen. Ansgars menneskesyn var, at det ikke var menneskets gerninger som skulle være afgørende, men at frelse deres sind. Der skulle ikke være omvendelse ved tvang, men ved sindets omvendelse.
Et lille afsnit er helliget tiden fra Ansgars død i 865 og til Harald Blåtands dåb. Det var den store skandinaviske ekspansion i Nordvesteuropa. Adam af Bremen er hovedkilden til perioden 865-1050. - Statsligt betingede Ludvig den Fromme og Otto 1. sig danske kongers dåb til gengæld for deres velvilje. - På det kirkelige plan foregik missionen ved taler på markedspladser, på missionsrejser og ved prædikener i kirker. De udødelige sjæles frelse sikredes ved mirakler, undervisning og dåb. Alt meget velovervejet og med stor indlevelse i den nordiske kultur. - Forfatteren mener, at efter den store kirkebyggerperiode fra slutningen af 1000-tallet og indtil 1200-tallet var Danmark fuldt ud kristnet.
En lille irritation under læsningen af bogen er, at danerne alle omtales som vikinger. Viking betød pirat eller sørøver, og var ikke en etnisk betegnelse. Danerne kunne på det tidspunkt være konger, stormænd, bønder, håndværkere eller slaver. At ”gå i viking” var en bibeskæftigelse for langt de fleste. Det skete efter, at markerne var sået i foråret og varede, indtil markerne skulle høstes, hvor man så kom hjem igen. Nogle få kunne være væk i længere tid. - En anden sag er, at Danmark, som omtales mange gange, ikke eksisterede som stat, men var danernes område, som ikke var geografisk afgrænset. Detaljer? Ja, men i detaljen ligger…
Disse to indsigelser fører imidlertid til en tredje: bogens titel i forhold til dens emne og indhold, Den bedste titel ville være undertitlen: ”Ansgar og missionen mod nord.” Det er dét bogen handler om. Overtitlen er blikfang.
En interessant bog skrevet af en teolog og præst - i modsætning til de seneste bøger skrevet af historikere, arkæologer og andre med mere mainstream meninger om kristningen af danerne som politisk taktik.
Historie-online.dk, den 4. juli 2018
