Danmarks Herregårde - Jylland
Af Poul Ulrich Jensen
Herregårde er med deres imponerende arkitektur og lange historie en væsentlig del af den danske kulturarv. De bliver i disse år kortlagt og beskrevet i en meget flot serie, udgivet af Gyldendal og med Niels Peter Stilling, historiker og tidligere museumsinspektør, som en særdeles kompetent forfatter. Efter Sjælland, Fyn og Skåne er turen nu i fjerde bind kommet til Jylland, afgrænset til det gamle Nørrejylland fra Skagen til Kongeåen. Og her er nok at tage fat på, for ikke mindre end 282 ejendomme falder ind under begrebet herregård. Heraf er de 106 beskrevet indgående, medens de øvrige optræder i en oversigt.
Herregårdenes historie er tæt sammenvævede med den generelle udvikling i Danmark, og derfor er beskrivelserne også disponeret kronologisk, begyndende med middelalderen. Gennembruddet kom i 1300-tallet, hvor de for første gang optræder i det skriftlige kildemateriale, selv om nogle er endnu ældre. Den katolske kirke spillede en fremtrædende rolle i denne periode, og især Børglum Kloster står som et monument fra klostrenes storhedstid. Andre markante repræsentanter fra middelalderen er Tjele, Jyllands ældste herregårdsbygning, der senere kom til at spille en rolle i historien om Marie Grubbes storhed og fald, og Spøttrup, der er Danmarks bedst bevarede borganlæg.
Mellem Reformationen i 1536 og Enevældens indførelse i 1660 udfoldede renæssancen sig med nye arkitektoniske former og lyst til udsmykning. Det gælder i udpræget grad for Gammel Estrup øst for Randers, der engang var Danmarks største og rigeste gods. I dag huser den imponerende hovedbygning et fremragende herregårdsmuseum. Det blev etableret på stort set bar bund i 1930, men med en ihærdig indsats lykkedes det at generhverve en stor del af det oprindelige inventar, så besøgende nu kan vandre gennem stilarternes historie og herregårdslivet gennem tiderne fra de senmiddelalderlige kældre til de øvre etagers riddersal med flamske 1600-tals gobeliner og rum med stuklofter og malede paneler. Det nærtliggende omfattende avlsgårdskompleks har siden 1969 rummet Dansk Landbrugsmuseum med en samling på over 25.000 landbrugsredskaber.
Selv om de fleste bygherrer foretrak mere bastante byggematerialer, har nogle få holdt sig til den grundlæggende danske byggetradition – bindingsværk. Sådanne herregårde findes fortrinsvis i Jylland, og den fornemste repræsentant er ifølge Niels Peter Stilling Lynderupgård på nordsiden af Hjarbæk Fjord. Her findes som en ekstra seværdighed også en helt speciel vandkunst på gårdspladsen – indianerbrønden med fire fjerprydede hoveder i jernmalm. En kopi af den spektakulære brønd kan beses i Den gamle By i Aarhus. Den er en slags symbol på, at opdagelsen af de nye kontinenter også fik betydning for den danske samfundspyramide og åbnede verden med nye muligheder for initiativrige handelsfolk. Efter Enevældens indførelse i 1660 var det således ikke længere kun de gamle adelsfamilier, der magtede et herregårdsbyggeri. Driftige borgere kunne samle sig formuer, der rakte til både et adelspatent og en eller flere herregårde.
Og den nye overklasse fik mulighed for virkelig at vise sig frem, for tidens arkitekter boltrede sig i de ekstravagante stilarter barok og rokoko. Købmandssønnen Gehrdt Hansen fra Horsens kan stå som en repræsentant for perioden. Den driftige mand tjente store summer på købmandshandel og godsopkøb og blev i 1739 adlet som Gerhardt de Lichtenberg. Da havde han allerede i 1731 erhvervet Engelsholm i Nørup sogn. Den massive herregårdsbygning med fire hjørnetårne var opført af adelsmanden Knud Brahe i slutningen af 1500-tallet i renæssancestil, men blev grundig ombygget efter de herskende barokidealer. Mure blev pudset og kalket, vinduer omsat med sandstensindfatninger, hovedindgangen dekoreret med pilastre og korintiske kapitæler og de fire tårne forsynet med løgkupler.
I 1754 blev Kunstakademiet grundlagt, og her docerede den franske professor N.H. Jardin, der fik indflydelse på en hel generation af herregårdsarkitekter. Faste rammer, pudsede mure og et klassisk formsprog prægede herregårdene i Klassicismens og Empirens epoke fra 1770’erne til 1840’erne. Således skabte Jardin eleven Chr. Joseph Zuber o. 1780 det mest vellykkede klassicistiske bygningsværk i Jylland – Moesgård syd for Aarhus. Der blev også opført fine klassiske bygningsværker i 1800-tallets første årti, men Statsbankerotten i 1813 og en længerevarende landbrugskrise fra begyndelsen af 1820’erne satte herregårdsbyggeriet næsten i stå.
De magre tider var imidlertid overstået fra midten af århundredet, og herregårdene fik en sidste opblomstring. Tidligere perioders byggestil genopstod som nygotik, nyrenæssance, tillempede barokformer og nyklassicisme, det hele samlet under betegnelsen Historicisme. Og hermed slutter Niels Peter Stillings imponerende gennemgang af de 106 jyske herregårde. Den sidste er meget passende Nørre Vosborg vest for Holstebro, for den repræsenterer alle bygningsfaser fra den tidlige middelalder til nutiden – otte århundreders kulturarv samlet under et tag. Og i dag som rammen om mange aktiviteter i form af museumsvirksomhed, kulturhus, hotel, konferencecenter og restaurationsvirksomhed.
Dette fjerde bind lever helt igennem op til seriens fornemme kvalitet. Forfatterens erklærede hensigt at skrive de enkelte herregårde ind i Danmarkshistorien og samtidig føre deres historie op til nutiden er lykkedes til fulde. Beskrivelserne er holdt i et levende sprog, særdeles oplysende og forsynet med en kronologisk gennemgang af bygningshistorien og en ejerliste. Og naturligvis er illustrationerne i særklasse. Herregårdene, deres omgivelser og interiør er gengivet i forfatterens smukke fotos fra nutiden, suppleret med tegninger og litografier af kunstneren Ferdinand Richardt. Hans minutiøse gengivelser af bygningerne blev i årene 1844 - 68 publiceret i det omfattende værk ”Prospecter af danske Herregaarde”. Den flotte bog om de jyske herregårde kan således på det varmeste anbefales. Den er en fornøjelse at læse og giver samtidig stor lyst til at besøge denne del af vores kulturarv, der både pryder det jyske landskab og rummer vigtige bidrag til Danmarkshistorien.
Historie-online.dk, den 10. april 2018
