Dansk antisemitisme 1930-1945

Af Winnie Maria Bak, Cand.mag. Ansat ved Golden Days in Copenhagen

Bogen er en lettere bearbejdet udgave af Sofie Lene Baks ph.d.-afhandling, og den bærer også tydeligt præg af sin oprindelse. Den er teoritung, lang og meget detaljeret. Lige som en ph.d.-afhandling skal være, men altså ikke særlig venlig mod den almindelige læser. Til gengæld er den helt fantastisk, hvis man gerne vil have en grundig indføring i emnet dansk antisemitisme.

Et af bogens mål er at undersøge myten bag redningsaktionen fra oktober 1943. At eftersom danskerne viste sig villige til at redde jøderne, var de ikke anti-semitter. Vi får en grundig gennemgang af miljøerne bag Dansk Antijødisk Liga, Indre mission samt Landbrugernes Sammenslutning. Desuden tager forfatteren forskellige fremtrædende enkeltpersoner under luppen, den offentlige debat, kulturdebatten samt retsopgøret.

Forfatteren spørger: I hvor høj grad var dansk flygtningepraksis i overensstemmelse med befolkningens ønsker? Regeringen afvisning af et ”jødeproblem” i Danmark, samt manglende anerkendelse af jøderne som værende politiske flygtninge var med til at både begrænse deres adgang til landet samt skabe fokus på deres ulidelige situation i danskernes bevidsthed.  Den politiske strategi var, at problemet skulle løses der, hvor problemet var, altså udenfor landets grænser, og alt dette har jo nok haft en væsentlig betydning for redningsaktionen i 1943’s succeskriterium.

Racetænkning var en rodfæstet del af datidens verdensbillede, og danskerne nærede i vid udstrækning antisemitiske fordomme i mellemkrigstiden. Denne xenofobi var kombineret med en indarbejdet racetænkning, som både indebar stereotyper om fysiologi og åndelige egenskaber.

Sofie Lene Bak undlader dog at nævne, at der faktisk var så stor interesse for emnet, at Danmark i 1929 som det første land havde fået en forsøgslov til sterilisering og kastration.

Selvom forskningen ikke blev misbrugt, som den senere blev i Tyskland, vidner det om en generel accept af nødvendigheden for udskillelse af visse befolkningsgrupper.

At danskerne samstemmende erklærede, at diskrimination og udskillelse af et mindretal var forræderi mod danskheden, ja ligefrem landsforræderi, mener Sofie Lene Bak mere skal ses som modstand mod diskrimination end et egentligt forsvar af jøderne.

Man hæftede sig dog ved forskellen mellem danske og fremmede jøder, og derved blev den danske antisemitisme chauvinistisk og rettede sig primært mod jøder udenfor Danmark.

Derved svarer hun vel egentligt ja til sit eget spørgsmål. Den restriktive flygtningepraksis var med til at holde antisemitismen i ave. Danskerne udviste tegn på xenofobi, hvilket blev anerkendt af regeringen. Men det begrænsede antal af flygtninge gjorde, at danskerne alligevel stod sammen mod den aggressive antisemitisme, og derved blev redningsaktionen i oktober 1943 en succes.