Dansk film i 1930'erne
Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
Tænk at begive sig ud i at lave en bog om dansk film i 30’erne. Umiddelbart ikke et oplagt emne – men noget med Margueriete Viby og Hans W. Petersen – og Liva Weel, men kan der være materiale nok til at omfatte en hel bog – som det så også vil være værd at læse? Tja,Sandra Neerhøj har i hvert fald gjort det. Kæmpet sig igennem de film, som det har været muligt at få at se – læst aviser, filmprogrammer, erindringer fra og biografier om nogle af de centrale personer, talt med nogle af skuespillernes og instruktørernes efterkommere og en del mere.
Bogen er en hyldest til de mennesker, der stod for fremkomsten af dansk tonefilm. Det er bestemt et fortjenstfuldt arbejde, som vil stå tilbage som opslagsbogen over dansk film i et årti. Og mere end det, for Sandra Neerhøj gennemgår naturligvis – ret kortfattet – hvordan filmen slog igennem i Danmark, hvordan Ole Olsen stiftede Nordisk Films Kompagni i 1906 og sprøjtede en næsten endeløs række af stumfilm ud over verden, om Palladium, Lau Lauritzen senior og junior, ASAfilm, dem der instruerede (Jeg vidste ikke, at Alice O’Fredricks oprindeligt hed Frederiksen), dem der komponerede musikken (Kai Normann Andersen står stadig) og så alle skuespillerne.
Og her møder vi da også pigen med ’pep’, Marguerite Viby, Hans W. Petersen, Ib ’Ibbermand’ Schønberg, Arthur Jensen, Chr. Arhoff og mange flere i korte oversigter over deres liv og karriere – og dermed bevæger man sig også både før og efter 1930’erne, for de portrætterede skuespillere følges helt til de dør – mange af dem i øvrigt ret tidligt.
Eftersom alle danske film i 1930’erne er gennemgået, får vi en anderledes slags kulturhistorie om et årti, som også vil kunne anvendes, når man i det hele taget beskæftiger sig med de i øvrigt ganske spændende og begivenhedsrige 30’ere. Bogen bør stå på ethvert bibliotek som en vigtig opslagsbog. Nogle anker er, at det anvendte billedmateriale er gengivet ret dårligt, og at forfatteren burde have bestemt sig for nutid eller datid i teksten. Det skifter ustandseligt, og det virker ærlig talt irriterende!
Som sagt er alle årtiets film gennemgået. Vi får en oversigt over de medvirkende og et ret grundigt resume af handlingen. De fleste af 30’ernes film var ganske letbenede og glade – evt. med sang og musik og dans. Men den første danske tonefilm, ”Præsten i Vejlby” efter en novelle af Steen Steensen Blicher, fra 1931, er slet ikke letbenet, tværtimod tung og alvorlig om præsten, der blev dødsdømt for et mord, han viste sig ikke at have begået. Filmen var instrueret af George Schneevoigt, og en anden Schneevoigt-film fra 1931 er bestemt heller ikke lys og positiv, ”Hotel Paradis” – og det er også noget med et mord. Kritikken var ikke imponeret, men kaldte det en stumfilm med indlagt tale og musik. Men herefter overtog de glade film programmet og kørte årtiet ud. Ved hver film får vi ud over resumeet forfatterens egen mening om filmen – og samtidens aviskritik.
Her skal de enkelte film ikke refereres – det er jo det, bogen går ud på – så kig selv efter. Nævnes skal dog en film fra 1934, som hvert år vækker begejstring her i huset, nemlig ”Nøddebo Præstegård” – den ultimative julefilm, i hvert fald her i den gamle udgave, mens forsøg på at lave nye udgaver er mislykkedes ynkeligt. Anmelderen er især vild med den forvirrede Maldrubine og den læspende proprietær Kjeldborg. Den skal ses!
[Historie-online, den 8. februar 2023]
