Dansk Naturvidenskabs Historie 1 - 4

Af Morten Mandel Refskou, Aarhus Universitet

”Så har nørderne også fået deres Danmarkshistorie”, udbrød en af mine venner spontant, da han så de fire flotte bind af Dansk Naturvidenskabs Historie i min reol. I min omgangskreds er vi mange, som har svære problemer med at finde på et bare nogenlunde plausibelt for slet ikke at tale om et rigtigt svar på natur- og videnskabsspørgsmålene i Trivial Persuit. Derfor kom hans udtryk ikke bag på mig, og jeg var før læsningen tilbøjelig til at give ham ret.

Men, og der er et stort men, Dansk Naturvidenskabs Historie er meget mere end et værk for naturvidenskabsnørder og matematiske studenter. Det er et væsentligt bidrag til den danske historieskrivning og et glimrende supplement til de mange andre specialværker som Dansk litteraturhistorie, Dansk Socialhistorie, Ny Dansk Kunsthistorie, Dansk Udenrigspolitiks Historie og Danmarks Oldtid. Samtidig er det første gang

Samlet set har værket været mere end seks år undervejs siden Henry Nielsen og Helge Kragh påbegyndte projektet ved Afdeling for Videnskabshistorie ved Aarhus Universitet i 1999. I år 2000 besluttede Carlsbergfondet at yde en betragtelig støtte til projektet, og den støtte har sammen med en vedvarende positiv indstilling fra fondets side muliggjort denne udgivelse. Det virker nærmest selvfølgeligt, at et sådant værk kun kan se dagens lys, fordi Carlsberg finansierer det, særligt når man i de to sidste bind har læst om fondets umådeligt store betydning for finansieringen af dansk naturvidenskabsforskning.

Mere end 40 danske og udenlandske forskere har bidraget til de fire binds 1850 siders brødtekst. Det giver en stor viden koncentreret på forholdsvis få sider, men samtidig bidrager det også til, at teksten bliver noget uensartet. Det kan ikke undgås og teksten skæmmes ikke voldsomt deraf. De forskellige bidrag i forening med de fire binds betoninger af forskellige temaer gør dog, at det vel er de færreste læsere, som får læst værket i sin helhed, cover til cover. Læser man værker fra begyndelse til slutning er der altså tillige den fare, at man mister både overblikket og de mange detaljer, som medtages. Derfor vil værket sikkert gøre størst fyldest som opslagsværk

Når det er sagt, så er Dansk Naturvidenskabs Historie en guldgrube af viden om, hvordan naturvidenskaben udviklede sig fra et parløb med teologien til at fortrænge al anden videnskab i kampen om retten til at forklare naturens undere. Bind er en tour de force i naturforståelsen udvikling i Danmark og Europa gennem godt 700 år fra middelalderen til 1730. Bindet giver en glimrende indføring i de strømninger og tanker, som prægede datidens naturopfattelse.

For så vidt angår bogens første del, som dækker middelalderen, behandles emner som tidens verdensbillede, navigation, danske lærdes besøg ved udenlandske universiteter og oprettelsen af universitetet i Danmark. I bindets anden del er det de naturvidenskabelige indsigter fra Kopernikus og Newton som dominerer. Samtidig tages periodens danske naturvidenskabelige stjerner under kyndig behandling. Den gradvise anerkendelse af den empiriske erkendelse første til en helt ny naturvidenskab og et opgør med mange af antikkens antagelser.  Bindets mest markante personligheder er Tycho Brahe, Rømer, Steno og Bartholin-slægten.

Bind to dækker perioden fra 1730-1850 og er som bind et hovedsageligt skrevet af Helge Kragh. For så vidt angår perioden frem til omkring 1800 var den karakteriseret ved nogle spæde ansatser frem mod en egentlig naturvidenskab. Der var dog tale om en periode uden egentlige dansk original forskning. Et forhold som i nogen kan tilskrives universitetet, som kun var et sted for teologer (og jurister). Naturvidenskaben var lagt ud til Sorø Akademi og Videnskabernes Selskab, som blev oprettet i denne periode.

Bindets andel halvdel har en helt, nemlig H.C. Ørsted, overskriften er ligefrem ”Ørsteds halve århundrede”. I denne del tages fat på naturromantismen (som jo også strømmede over i digtekunsten) og Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Det er en pointe, at det netop var Ørsteds naturromantik, som fik ham til at koble elektriske udladninger fra lyn og de samtidige udsving på en kompasnål. Ørsteds betydning for oprettelsen af et naturvidenskabeligt fakultet understreges også. Andre forskere som botanikeren Schouw og mineralogen Forchhammer behandles også. Det samme gør Galathea 2 ekspeditionen, hvis efterfølger jo fylder alle dagblade i skrivende stund.

Bind tre behandler sidste halvdel af 1800-tallet og frem til 1920. Det var i denne periode det moderne Danmark blev grundlagt. De naturvidenskabelige indsigter blev afgørende for den fuldstændige omkalfatring af næsten alle aspekter af hverdagslivets som prægede overgangen fra landbrugssamfund til spirende industrisamfund. De tekniske videnskaber fik nærmest status af den nye tids religion og ingeniører og teknikere blev tidens helte. Det var en periode, hvor dansk naturvidenskab fejrede store internationale triumfer. De mest berømte var selvsagt nobelpriserne til Niels Finsen i 1903 og August Krogh i 1920. En stor triumf var naturligvis også Niels Bohrs atommodel fra 1913. W. Johannsen, genetikeren som i 1903 indførte begrebet 'gen' og revolutionerede genetikken ved at introducere en skelnen mellem fænotype og genotype, bør også nævnes.

Der er meget godt stof i disse ærefrygtindgydende naturvidenskabsmænds hårde slid frem mod de nye erkendelser, ligesom bindet også rummer interessante analyser af videnskabens praktiske betydning: Gadebelysning af forskellige slags gas og siden elektricitet, moderne kloakering og videnskabelig byplanlægning. Væsentlig er også påpegningen af, hvordan megen forskning bliver finansieret af private midler. Den tematiske disposition bliver dog i bind (og fire) så udtalt, at det bliver næsten meningsløst at læse bindene fra ende til anden. Visse af kapitlerne rummer dog elementært spændende (og gruopvækkende) historier, som fx Poul Duedahls velskrevne artikel om raceantropologien udbredelse i Danmark.

Værkets fjerde bind hedder meget dækkende ”Viden uden grænser” og behandler det halve århundrede fra 1920-1970. Det er atomalderen der tages hul på her. Dansk naturvidenskab har vundet umistelig hæder på Niels Bohrs indsats i første halvdel af det 20. århundrede og det samme har forskningsinstituttet opkaldt efter ham. Perioden var også præget af, at videnskaben brød ud over Københavns grænser med oprettelsen af det lokalt forankrede Aarhus Universitet i 1928. Først i 1950’erne fik universitetet et naturvidenskabeligt fakultet, det blev oprettet omtrent samtidig med atomforsøgsanlægget Risø. Dermed var naturvidenskaben rykket uden for hovedstaden. Bindet er måske det mest fragmentariske af de fire, og det ødelægger lidt af læsefornøjelsen, men næsten alle kapitlerne synes relevante. Det ville dog ikke gøre nogen skade, om fokus havde været lidt mere på de overordnede vilkår for naturvidenskaben end på fag- og institutionsdannelsen.

Ved endt læsning af de fire bind er det altovervejende indtryk, at der er god grund til at glædes ved denne udgivelse. Dansk Naturvidenskabs Historie råder fint bod på det forhold, at naturvidenskaben er voldsomt underrepræsenteret i de gængse historiefremstillinger. Nu kan vi blot vente på, at de seneste 35 års naturvidenskabs historie skrives. Spændende bliver det at læse om fx Lene Hau og Holger Bech Nielsens bidrag til videnskabens store hus.

Til beroligelse for de læsere, som tror, at værket er et led i tidens mange nationale kanoniseringer, kan jeg oplyse, at forfatterne aldrig forfalder til nationalromantisk selvforherligelse ligesom de ej heller bliver selvfede i begejstringen over naturvidenskaben. Der er tværtimod tale om et sobert og gedigent værk, som forhåbentlig finder sin plads i mange hjem ved siden af litteraturhistorien.