Dansk stumfilm
Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
Lars-Martin Sørensen, der er forskningsleder ved Det Danske Filminstitut, har udgivet denne imponerende og smukke gennemgang af stumfilmstiden i Danmark. Ikke mindst dengang i 1910’erne, hvor Danmark – Nordisk Filmskompagni – var førende i filmverdenen og kunne eksportere dusinvis af kortere og længere film til især Tyskland. Fordelen ved stumfilmene var jo, at de kunne vises overalt blot med udskiftning af mellemteksterne. Alt det ændrede sig, da lyden kom til:
”Lyden udraderede filmens kosmopolitiske styrke som næsten universelt billedsprog. Det havde været en enkel sag at versionerede stumfilmens sparsomme mellemtekster til forskellige sprogområder, ofte var filmene i alt væsentligt visuelt fortalt” (s. 323) Så nu var det sket med eksport.
Men frem til 1. verdenskrig havde der altså været helt utroligt gang i filmproduktionen i Danmark. Ole Olsen oprettede Nordisk Filmskompagni i 1906 og udviklede det frem til og ind i 1. verdenskrig som et verdensomspændende firma. 1915 toppede produktionen med 174 film, hvoraf over halvdelen, 96, var lange film. Det svarede til to hele spillefilm plus en kortfilm, ofte en farce, om ugen.
Går vi lidt tilbage i tid, vil de fleste vil nok kende ”Løvejagten på Elleore”, en sensationshungrende film om nedskydning af to gamle løver udført af mænd med tropehjelm og omgivet af stuepalmer. Det vakte bestemt opsigt. Og det samme gjorde ”Den hvide slavehandel”, som Fotorama i Aarhus udsendte 1910 med stor succes. Den succes ville Ole Olsen også have, og han indspillede filmen igen – der fandtes ikke bestemmelser om ophavsret – så det gav naturligvis konflikt med Aarhus-foretagendet.
En anden film, der vakte opsigt, var ”Afgrunden” med Asta Nielsen og Poul Reumert – især fordi Asta Nielsen dansede erotisk omkring den bundne Reumert. Det er også en scene, men har set flere gange. Både Asta Nielsen og Reumert blev senere berømte – ”die Asta” især som filmskuespiller i Tyskland, Reumert på scenen.
Det moderne sociale melodrama blev den store ting for Nordisk Film, og der kom også ægte filmstjerner, som Valdemar Psilander, som specielt i det tysktalende lande fik kvinderne til at dåne. På spindesiden forsøgte man med flere unge smukke kvinder, der kunne blive lige så berømte som Asta Nielsen – fx Clara With, senere Pontoppidan, som skulle opnå stor respekt senere som teaterskuespiller.
Omkring 1910 lavede Nordisk Film en instruks til sine manuskriptforfattere, som bl.a. slog fast, at man i filmene ikke måtte vise – men evt. antyde – forbrydelse, filmene skulle foregå i nutiden og blandt det gode selskab – ikke noget med småkårsfolk! Mht. det at fokusere på nutiden kom der dog efterhånden også historiske film på plakaten og katastrofefilm som ”Verdens undergang”, 1916, og endog science-fiction med ”Himmelskibet”, 1918. Og i Emilie Sannom fik man en slags stuntkvinde, der yndede at kravle rundt på flyvemaskinevinger i luften. Faldskærmsudspring blev da også hendes skæbne, idet hun blev dræbt, da faldskærmen ikke foldede sig ud under en opvisning i august 1931.
Af andre navne, der kunne nævnes fra stumfilm-tiden er Benjamin Christensen, der bl.a. instruerede spionfilmen ”Det hemmelighedsfuld X” med raffinerede lys- og skyggevirkninger. Og naturligvis Carl Th. Dreyer, hvis film om Jeanne D’Arc fra 1928 stadig fremhæves som banebrydende i filmkunsten med dens fokus på nærbillederne – den blev dog indspillet i Frankrig.
Og så var der en film, der blev forbudt mange steder, nemlig ”Heksen” fra 1922. Her skriver forfatteren: ” vel nok de stærkeste billeder, nogen dansk instruktør fremmanede i hele stumfilmsperioden. Det er tortur, lort, blod, okkult vanvid, perverteret sex, nøgen- og liderlighed i et aldrig før set omfang”.
I 1920’erne skete der en voldsom nedgang for Nordisk Film – bl.a. fordi amerikanske film oversvømmede biograferne – det er altså ikke et nyt fænomen. Allerede i 1922 var 85 % af alle biograffilm amerikanske. Men en stor dansk succes opstod dog også her, nemlig Fy og Bi-filmene, der gik deres sejrsgang både nationalt og internationalt. Fra 1921 til 1940 blev der indspillet i alt 46 Fy og Bi-film.
(Hvis man vil vide, hvordan det siden gik med dansk film, så kunne en mulighed være Sandra Daniella Neerhøjs Dansk film i 1930’erne, som er anmeldt her Dansk film i 1930'erne (historie-online.dk))
Lars-Martin Sørensen fortæller om en række andre personer og film, og mange af dem kan man komme til at se ved hjælp af QR-koder, som bogen indeholder ved omtalen af de enkelte film. Og på stumfilm.dk lægges filmene ud, efterhånden som de blive digitaliseret. Forfatteren slutter bogen med at fortælle om det enorme arbejde, der udføres med arkivering og digitaliseringen af de danske stumfilm. Se stumfilm.dk
Bogen er ikke alene interessant at læse for alle film-freaks – den er også ualmindelig smuk med mange, mange store stillfotos, som det i sig selv er en fornøjelse af bladre rundt i. En rigtig coofee table-book, der herfra får de bedste anbefalinger.
[Historie-online.dk, den 22. november 2023]
