De kongerigske enklaver

Af Kresten Søe

Hvad er de kongerigske enklaver?

Tilbage i 13-1400tallet var Sønderjylland et hertugdømme og ikke en del af kongeriget Danmark. En undtagelse var dog en række små og store områder spredt i Slesvig. Disse var direkte under den danske krone og benævntes som de kongerigske enklaver

De pågældende områder omfattede i 1855 i alt 530 km2 med 15.616 optalte indbyggere. Lovene i enklaverne, hvoraf den største var Ribe, var grundlæggede forskellig fra de omliggende hertugdømmer i både overhøjhed, styring og retshåndhævelse. En forskel der fx kunne udarte sig så grotesk, at udmåling af en straf for slagsmål ved den lokale kro kunne afhænge af, om åstedet befandt øst eller vest for kroen.

På samme måde kunne også skole- og fattigvæsen, kirkeligt tilhørselsforhold og myndigheder være forskellige - hvilket overalt gav situationer, der skabte potentielle og reelle forviklinger.
Yderligere tilkom den danske grundlovs indførelse i 1849, som i modsætning til de omgivende hertugdømmer gav indbyggere i enklaverne ytrings- og trykkefrihed.

Fosdal fortæller i dette værk, der er det første i bogform siden 1922, historien om, hvordan enklaverne opstod under Margrete 1, deres geografiske placering i Slesvig og forholdene for de folk, som levede her op til 1864.

Enklaverne går tabt efter 2. slesvigske krig

Enklaverne var meget forskellige i størrelse. I enkelte tilfælde kunne en sådan omfatte et helt sogn eller sågar et helt herred. I andre kunne en enklave udgøres af en landsby eller ganske få gårde, huse eller marker.

Efter nederlaget 1864 krigen gik Slesvig tabt sammen med de tyske hertugdømmer Holsten og Lauenborg.
Men da enklaverne hørte til kongeriget og ikke hertugdømmerne, fik Danmark blandt andet kompensation i form af et stort område omkring Ribe. En by, som for størstedelens vedkommende allerede siden 1810 var en enklave, der omfattede hele herredet.
Som yderligere kompensation tilkom nogle sogne syd for Kolding, samt Ærø, en ø som tidligere havde været en del af Slesvig. Ellers fulgte den nye grænse Slesvigs gamle grænse langs Kongeåen, hvor den var skillelinje mellem Danmark og Tyskland frem til genforeningen.

Et geografisk, sprogligt og juridisk kludetæppe under forskellig overhøjhed

I det hele taget udgjorde de hertugelige områder sammen med enklaverne et både geografisk, kirkeligt og beskatningsmæssigt kludetæppe. Dertil kom, at den nye grundlov skabte yderligere skarpe skel i en landsdel, der var præget af både dansk, tysk og frisisk sprog og kultur.
Alle disse ret så indviklede regler og undtagelser er i bogen fint forklaret og eksemplificeret gennem de forskellige historiske perioder.

Ved genforeningen i 1920 overgik næsten alle de tidligere kongerigske enklaver igen til Danmark. Men enkelte steder langt mod syd var der faktisk, som følge af den tidligere tilknytning til kongeriget, flertal for genforening med Danmark. Men for sognene som helhed endte det dog her alligevel med et samlet tysk flertal.

Inden kilder og yderligere litteratur afsluttes bogen med et appendiks på over 30 sider. Her gøres rede for eksempler på enklaver verden over og deres oprindelse, historie, udstrækning og de ofte opståede konflikter i forbindelse med omkringliggende (moder)lande fx med hensyn til etniske grupper og overhøjhed.

Samlet vurdering af fremstilling, struktur, niveau og målgruppe

Fosdal kommer fint og overskueligt om sit danmarkshistoriske emne. Struktureringen af stoffet er kronologisk lagt an, og fremstillingen i et almindeligt let forståeligt sprog og abstraktionsniveau.

Dog fremstår de mange sider med alverdens enklaver for mig gennemgående en smule påklistret og vel fyldigt i forhold til bogens hovedemne.

Men under alle omstændigheder har Peter Fosdal her givet en både tiltrængt, vel researchet og overskuelig opdatering af et spændende men måske nok for mange ret perifere kapitel af Danmarks og grænselandets historie. Målgruppen er såvel alment som videregående historisk interesserede.

[Historie-online.dk, den 12. februar 2025]