De røde sirener
Af Jytte Kjær Schou
En fængslende ukrainsk familiesaga, der giver et indtryk af Ukraines tumultariske historie i det 20. århundrede.
Forfatteren er journalist og ifølge forlaget et sproggeni, der behersker 20 sprog. Skrive kan hun også, for hendes beretning om den brogede familie er levende og fyldt med atmosfære. Hun er født i Ukraine og emigrerede som 15-årig til USA sammen med sin mor. I dag bor og arbejder hun i Bruxelles.
Den direkte anledning til forfatterens rejser tilbage til fædrelandet på jagt efter slægtshistorien er bruddet med den elskede onkel Vladimir, der i 2014 efter Ruslands annektering af Krim lufter sine prorussiske synspunkter. Ukraine, klemt inde mellem Rusland og Europa, har siden tsarernes tid været et betydningsfuldt territorium i russisk politik, og befolkningen er meget blandet. Forfatterens far var etnisk russer og hendes mor etnisk ukrainsk, og der blev talt russisk i hjemmet. I familien var der adskillige medlemmer af kommunistpartiet, men alligevel stemte de for Ukraines selvstændighed i 1991.
Bogen er centreret omkring tre personer. Bedstemor Valentyna, onkel Vladimir og bedstemors onkel Nykodym. Omkring disse tre optræder der et mylder af personer, som forfatteren i sin granskning af familiehistorien kommer i kontakt med. Under sine ophold i Ukraine bor hun hos sin bedstemor i hendes lille hvide hus i en lille landsby lidt uden for Poltava. Valentyna er passioneret havedyrker af den spiselige have, da hun har oplevet hungersnød. Hun er også familiens historiefortæller, og hendes mange fortællinger om slægten sender forfatteren ud på mange rejser til de små landsbyer, hvor hendes slægtninge boede.
Forfatteren åbner en sand Pandoras æske af fortrængte, smertelige minder, ikke mindst da hun bliver besat af at løse mysteriet om bedstemors onkel Nykodyms forsvinden i 1930’erne. Her støder hun på en mur af tavshed, og først i det hemmelige politis arkiv i Poltava, den historiske by, hvor Peter Den Store i 1709 besejrede Karl d. 12., finder hun frem til den grusomme sandhed, at Nykodym blev et offer for Stalins vilkårlige udrensninger.
Forfatterens mange rejser rundt i landet, hvor hun bid for bid bliver lidt klogere på slægtens historie, giver bogen et lidt kalejdoskopisk præg. Det Ukraine, hun møder, er ikke ren idyl. Hun støder bl.a. på en bureaukratisering af kafkaske dimensioner, da hun stædigt efterforsker Nykodyms skæbne. Hun møder også imødekommende mennesker, der hjælper hende på vej i hendes slægtsforskning. Hun indfanger smukt atmosfæren i de små landsbyer og i byerne, hvor Sovjettidens arkitektoniske rædsler deler plads med smukke historiske bygninger. Hun har øje for naturen og landskabet, der er præget af de karakteristiske solsikkemarker. Ikke mindst indfanger hun atmosfæren i bedstemoderens have med de mange smukke og velpassede kirsebærtræer. Hun præsenteres også for en overraskende kulturel perle i form af den gamle broderikunst, der stadig praktiseres.
Det lykkes forfatteren at finde frem til sine rødder i en slægt, der har gennemlevet meget vanskelige tider. Hendes egen hamstring af ris og sukker i lejligheden i Bruxelles har ganske vist ikke rod i en oplevet hungersnød, men i Sovjettidens vareknaphed. Hun opdager, at hendes rejse tilbage i tiden også har en eksistentiel dimension. Hun lærer, at hun har sine egne traumer, som hun må konfrontere, nemlig faderens svigt efter skilsmissen og hans senere selvmord.
Bogen blev afsluttet inden Putins invasion af Ukraine i begyndelsen af 2022. Selv om det ikke er en historisk bog, men en personlig familiehistorie, giver den et indblik i de katastrofer, familien og mange andre gennemlevede i perioden: tvangskollektiviseringen og den efterfølgende hungersnød, Stalins vilkårlige udrensninger, II Verdenskrigs rædsler og årene under sovjetisk styre. På den baggrund forstår man, hvorfor så mange i dag er parat til at ofre livet for Ukraines frihed.
[Historie-online.dk, den 30. november 2022]
