Den ekstatiske outsider

Af Anne Marie Storm

Bendt Viinholt Nielsen udgav i 1991 en samlet fortegnelse over Rued Langgaards værker og i 1993 udkom hans Rued Langgaard Biografi. I de sidste 12 år har han været redaktør for Rued Langgaard Udgaven, der er en stor samling af samtlige kompositioner af Rued Langgard.

Her er altså tale om en mand, der er godt og vel inde i sit stof, hvad der gennemsyrer hele bogen, der er en revideret udgave af biografien fra 1993.

Rued Langgaards liv er et klart oplæg til en spændende roman, men fagmanden er ikke faldet for fristelsen. Det er hele tiden musikken, der er i centrum, men undertiden lod jeg mig som læser rive med af komponistens skæbne, så jeg læste en del afsnit som en spændende fortælling. Det er bestemt ikke ment som en kritik af bogen, men et yderligere plus.

Rued Langgaards musik er med sine mange udsving umulig at sætte i bås, men når man læser hans livshistorie og samtidens reaktioner, kommer der mening i galskaben.

Rud Immanuel Langgaard blev født i 1893 som eneste barn af et noget forskruet ægtepar fra det det bedre borgerskab i København. Hans forældre var begge pianister. Faren var i 33 år lærer ved konservatoriet og udarbejdede særprægede musikfilosofiske skrifter, som Rud i en tidlig alder skulle forholde sig til.
Musikken var den direkte vej til de højere magter, og Rud var specielt udvalgt til at vise vejen.

Den lille Rud havde musikalske evner langt ud over det sædvanlige. Hans mor har
fortalt: ”Da han var 1½ Aar var han rent ude af sig selv, når jeg spillede Rubinsteins a moll Sonate for Klaver og Violin, men ikke alene ved at høre den, men ved selv at sidde med Noderne og læse i dem havde han en stor Glæde.”
Alle forstyrrende elementer blev ryddet af vejen for vidunderbarnet, og hermed blev grunden lagt til det særprægede og verdensfjerne menneske, der endte sit musikalske virke som forvist original (og) organist i Ribe.
Inden da indgik han et arrangeret ægteskab, men en mystisk ”Dora” spøger ustandselig i kulissen.

Den toneangivende del af musiklivet og pressen var ham ikke venligt stemt. De mange citater fra nedgørende anmeldelser af Langgaards musik viser med al tydelighed, at her var en person, man ikke brød sig om, og det var meget svært for ham at få sin musik opført, medmindre han selv betalte. Hans beskyttede opvækst som vidunderbarn betød, at han ikke udviklede nogen form for social intelligens og dermed ikke blev inviteret ind i kredsen om ny musik. Carl Nielsen var hans modsætning og tidens store musikalske navn, og ham kunne familien Langgaard ikke døje. Hans musik lugtede af kostald, syntes de.

Når man hører Langgaards musik, er det svært at forstå den totale afvisning, selvom der indimellem forekommer besynderlige kompositioner. Heldigvis er meget nu indspillet, og man må ikke snyde sig selv for bekendtskabet med Rued Langgaards musik. Bogen kunne med fordel udkomme som e-bog, så man løbende kunne høre musikeksempler.