Den hvide slavehandel i Danmark 1870-1925
Af Mette Fransiska Seidelin
Fortiden rummer ofte hændelser og fænomener, som går i glemmebogen for senere hen at dukke op som ”nye” problemstillinger. Trafficking – eller handel med kvinder - er et godt eksempel på et fænomen, der ikke kun knytter sig til nutiden, men som også tidligere har fundet sted. Dengang under betegnelsen ”den hvide slavehandel”, hvor det i modsætning til i dag var danske kvinder, der blev handlet til et liv i prostitution i udlandet.
Agnete Birger Madsen fortæller med sit værk historien om den såkaldte hvide slavehandel i Danmark i perioden 1870-1925. Og lad det være sagt med det samme: Agnete Birger Madsen fremstiller ikke undersøgelsen som et stykke dramatisk danmarkshistorie med en heraf følgende overdrivelse af problemets omfang. Tvært imod har vi at gøre med en undersøgelse, hvor forfatteren ikke blindt lader sig rive med af den spændende historie, men som i stedet giver en nuanceret beskrivelse af, hvad der var fakta og myter i samtiden.
Værket er kronologisk opbygget begyndende med de første eksempler, der blev offentligt kendte i 1870-erne og frem til 1900-tallets begyndelse, hvor myterne om den farlige slavehandel havde bidt sig godt fast. Agnete Birger Madsen bygger først og fremmest sin undersøgelse på datidens aviser, hvor en gennemgang af flere danske aviser i undersøgelsesperioden har påvist 48 artikler med eksempler på danske piger, der var blevet handlet. I 1870-1880-erne handlede historierne om unge danske kvinder, der blev lokket til Amerika i den tro, at de skulle arbejde som tjenestepiger til en bedre løn og arbejdsvilkår, end det danske samfund kunne tilbyde. I stedet blev de indlogeret på et bordel, alt imens rejseudgifterne blev fratrukket deres løn. I 1890-erne gik rejsen også østpå, hvor unge danske kvinder blev lokket til Rusland under løftet af, at de kunne tjene gode penge som sangerinder på forlystelsessteder – men det viste sig dog hurtigt, at meningen med deres ophold var anderledes, end de havde forventet. Senere hen var det artistverdenen, der mentes at have lokket danske kvinder ud i et liv som prostituerede.
Agnete Birger Madsens undersøgelse indeholder ikke en egentlig oversigt over, hvor mange danske kvinder, der led denne skæbne, hvilket også er umuligt at sige med sikkerhed. I stedet fokuserer Agnete Birger Madsen meget fint på, hvordan sagerne blev modtaget af politiet og af den brede offentlighed – og det er her, at undersøgelsen bliver rigtig interessant. Særligt spændende er det at læse, hvordan forskellige grupper i samfundet anvendte historierne til at fremme egne interesser. Det gjaldt først og fremmest de mange filantropiske foreninger, der forsøgte at bekæmpe prostitution, men også aviser, politikere og de menige borgere var optagede af fænomenet for at fremme egne synspunkter. Som Agnete Birger Madsen skriver, drejede den hvide slavehandel sig i samtiden både om ”seksualitet, om moral, om kvindekamp og om politik”. For i realiteten var 48 historier fordelt på 55 år ikke mange – faktisk mindre end én historie om året. Når historierne om den hvide slavehandel alligevel optog sindene så meget i samtiden, at der ligefrem blev lavet viser og stiftet foreninger til bekæmpelse af fænomenet, skyldes det ifølge Agnete Birger Madsen, at historierne anvendtes som et instrument til at advare om sædernes forfald og om den ulykkelige skæbne, der ventede kvinder, hvis de på egen hånd begav sig ud i verden. Denne skræmmekampagne faldt sammen med kvindernes begyndende kamp for lighed mellem kønnene. Når skrækhistorierne om den hvide slavehandel fik så stor fokus i samtiden, var det med andre ord ikke kun fordi, de var gode historier – de var også et effektivt værktøj til at disciplinere unge kvinder.
Agnete Birger Madsens undersøgelse er på mange måder interessant. Først og fremmest fordi hun analyserer emnet med et godt blik for, hvad der var fakta og myter i samtiden. At hun så samtidig formår at sætte problemfeltet ind i en international kontekst, gør blot undersøgelsen endnu mere interessant. Værket er derfor samlet set anbefalelsesværdigt og bør appellere til en bred læserskare, ikke mindst fordi det også sprogligt er en fornøjelse at læse.
