Den socialdemokratiske Idéarv
Af Kenn Tarbensen, seniorforsker, Erhvervsarkivet
Professor i moderne historie ved Roskilde Universitet, dr.phil. Claus Bryld, har siden 1970’erne forsket i socialismens og Socialdemokratiets tidligste historie. I årenes løb er det blevet til et stort forfatterskab, der omfatter solide afhandlinger og et væld af artikler inden for blandt andet dette emne. Bryld kalder sin nye bog en ”antologi”, og forklaringen er den, at bogen indeholder en halv snes artikler, essays m.v., der alle tidligere har været udgivet i tidsskrifter, antologier o.lign. Bogen er der dog forsynet med indledning og afslutning, der begge er nyskrevne. Det samlende tema er ”det klassiske Socialdemokrati og dets politisk-ideologiske positioner ud fra forskellige synsvinkler” før velfærdsstaten, d.v.s. bogens kronologiske spændvidde er ca. 1880-1930, dog med hovedfokus på 2. Internationales periode 1889-1914, men med perspektiver til nutiden.
Gamle og efterhånden udrikkelige vine hældt i en ny flaske? Tanken er ved første øjekast nærliggende. Efter læsning og nærmere eftertanke holder tanken dog ikke. Snarere er de gamle vine – for nu at blive i billedet – omhyggeligt dekanteret og fornuftigt blandet med et velsmagende resultat til følge.
Claus Brylds bevæggrunde til at udgive bogen er flere. Først og fremmest er flere af artiklerne vanskelige at fremskaffe i dag (”det har de i hvert fald været for forfatteren selv!”, som det hedder s.7), men vigtigst synes motivet at være den svigtende interesse for arbejderbevægelsens historie (især i tiden før 1940) som kendetegner nutidens faghistorikere. ”Politik og historie er tæt forbundne, og sammen med det politiske engagement fra ”68” forsvandt også det meste af interessen for arbejderbevægelsen fra akademisk side. Måske er den nu ved at vågne igen – det forekommer i hvert fald trist om, hvis et forskningsområde som dette helt skal svinde hen” (s.9-10).
Endelig tjener fremstillingen som en solid baggrund for afslutningen, ”Arbejdsbevægelsens projekt – i går, i dag og i morgen”, hvor Bryld overvejer nutidens Socialdemokrati og giver bud på ideologiske fornyelser.
Helt så grelt står det vel nok ikke til med forskningen i arbejderbevægelsens historie (jvf. f.eks. tidsskriftet ”Arbejderhistorie”), men der er, egentlig ganske naturligt, i de senere år sket en forskydning i retning af fokus på det nyere Socialdemokratis historie, f.eks. diskussionerne om efterkrigsprogrammet ”Fremtidens Danmark” og biografier om Jens Otto Krag – og senest om H.C. Hansen. Men netop derfor er Brylds nye antologi vigtig. Bogen er med at til fastholde vigtige historiske perspektiver i Socialdemokratiets barndom og ungdom. Inddelt i fire overskuelige dele, behøver læserne såmænd ikke læse den i et stræk, men kan plukke hist og pist.
Første del sætter fokus på det internationale perspektiv, anden del handler om Socialdemokratiets grundholdninger (ja, det gør såmænd hele bogen!), tredje del drejer sig om arbejderbevægelsens bidrag til etableringen af velfærdsstaten. og fjerde del om historiografi og metodik vedrørende arbejderbevægelsens historie. I afslutningen diskuterer Claus Bryld Socialdemokratiets værdier i dag set i lyset af de oprindelige værdier. Det skal dog fremhæves, at Brylds projekt naturligvis ikke ser arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet i et vakuum. I et særligt kapitel analyserer Bryld eksempelvis forholdet mellem Socialdemokratiet og Det radikale Venstre fra 1905 og frem til 1929, hvor de to partier første gang dannede regering sammen.
I den seneste halve snes år har skrifter af og om Marx, Engels, Lassalle, Kautsky, Rosa Luxemborg og alle de andre internationale socialistiske koryfæer i hobevis fundet vej til antikvariatenes skrotkasser med billige bøger til 5 og 10 kr. De gamle danske socialdemokrater – Pio, Brix, Geleff, Wiinblad, A.C. Meyer, Knudsen, Borgbjerg m.fl. – er også ved at gå i glemmebogen. Med Claus Brylds nye bog samles trådene på ny – og ganske givet især for yngre læsere, der ikke gik på på universiteterne i 1970’erne og 1980’erne.
Samlet fremstår antologien som en glimrende grundbog for universitetsstuderende, ikke bare i faget historie, men også i samfundvidenskabelige fag. Og så kan man slet ikke lade være at få den tanke, at Socialdemokratiets hovedbestyrelse anno 2004 straks bør erhverve sig et stort lager af bogen og uddele som pligtlæsning til nuværende og kommende fremstormende socialdemokrater af den yngre generation. Den sum af viden, der formidles i bogen, er en god baggage at medbringe i det politiske arbejde.
