Den Spanske Syge

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk

Den Spanske Syge skabte skræk og rædsel over hele verden i slutningen af 1. verdenskrig 1918 og videre i 1919, men en mindre genkomst i 1920. Det er hundrede år siden, og der er al mulig grund til at fortælle historien om denne epidemi – eller pandemi, altså en sygdom, som ramte mennesker i alle egne af verden, som den jo egentlig var. Uhyggelige fortællinger kan berettes om sygdom og død, tab og heltemod i en periode, hvor kriser og elendighed var dagens orden næsten lige meget, hvor man vendte sig.

Journalisten Tommy Heisz har skrevet denne fængende bog, der både lægger vægt på at komme helt ind i sygesengen hos store og små i by og på land i Danmark – og at beskrive en epoke med krig og dårlige sociale vilkår mange andre steder i verden. Den spanske syge ramte en befolkning, der mange steder var nedbrudt af fire års krig, især naturligvis i de krigsførende lande, men også i lille Danmark med mangel, rationering og social uro.

Influenzaen havde for så vidt ikke noget at gøre med Spanien, men det var her, man første gang skrev om sygdommen, fordi der ikke var krigscensur. I Tyskland, Frankrig, USA kunne man ikke risikere, at omtalen om influenzaen, der lagde tusindvis at soldater i sengen eller i graven, kunne have en negativ indflydelse på moralen. Så det blev til Den Spanske Syge. Hvor sygdommen egentlig opstod først, er der ikke enighed om. Man har ofte nævnt store amerikanske soldaterforlægninger i hjemlandet som arnestedet, men sygdommen kunne lige så vel være opstået i skyttegravene i Europa og derfra spredt sig med alarmerende hast.

Tommy Heisz giver et fint overblik over verdens tilstand i 1918-19, både med hensyn til krigen og sygdommen, men mest krudt bruges naturligt nok på forholdene i Danmark. Talrige avisartikler, erindringer og andre kilder er gennempløjet og videregives for at give den nutidige læser et indblik i de fortvivlende forhold i familier over hele landet, når et familiemedlem pludselig følte sig dårlig og måtte gå til sengs med sygdommen. Nogle gange gik det godt; den syge kunne rejse sig fra lejet efter nogle dage og genoptage sit arbejde eller gå i skole (hvis ikke skolen var lukket pga. sygdommen), men der var altså også et stort antal, der ikke klarede den og døde efter få dages sygdom. Specielt hvis der stødte lungebetændelse til, var det kritisk. Mange syge nåede ikke på sygehuset, og disse var da også så overfyldte – og lægerne så hjælpeløse – at det kunne være lige så godt at blive derhjemme. Hvis altså der var nogle til at passe én.

Bogen indeholder et væld af beretninger fra ganske almindelige familier, hvor adskillige medlemmer blev ramt af sygdommen, og hvor man måtte klare sig på bedste beskub igennem den svære tid. Ingen familier gik ramt forbi, det være sig på land og i by, og omkring 15.000 danskere døde. På verdensplan taltes dødstallet i millioner.

Historierne fortælles af patienter (der overlevede), læger, sygeplejersker, frivillige, journalister m.fl., og de giver et meget interessant indtryk af, hvad der egentlig foregik. Hvordan forsøgte myndigheder desperat at følge med med hensyn til at skaffe sengeplads og hjælp til de sygdomsramte, hvordan heroiske sygeplejersker kæmpede timer i træk med stor risiko for selv at blive ramt af sygdommen, hvordan lægerne forsøgte sig med alle mulige og umulige måder at kurere influenzaen på, hvordan naboer og familiemedlemmer forsøgte at hjælpe i de ramte familier osv. Der er mange rørende historier om heltemod, elendighed og hjælpsomhed. Og alt sættes i perspektiv af Heisz’ beskrivelser af tiden og verdens tilstand. Det er som nævnt meget fængende og meget velskrevet. Tommy Heisz’ bog kan kun få de bedste anbefalinger herfra.

Det er i øvrigt den anden bog om Den Spanske Syge, som er sendt på gaden i år. Læs anmeldelsen af Hans Triers Angst og Engle, der udkom i februar. Anmelderen skal ikke give sige af med at sammenligne de to bøger. Det er begge rigtig gode bøger, som fortjener et stort publikum.

Historie-online.dk, den 1. maj 2018