Den store krig

Af cand. mag. Vigand Rasmussen

I filmens verden oplever man ofte, at 2’eren er dårligere end 1’eren. Et par jyske spasmagere prøvede at undgå det problem ved at gå direkte til 3’eren, dog uden at det hjalp ret meget.

I historiebøgernes univers synes man ikke at have det problem, i hvert fald ikke når det gælder værker som Nils Arne Sørensens bog om 1. verdenskrig. Da den første udgave dukkede op, blev den med rette hyldet af anmelderne som en fantastisk bog om et voldsomt spændende emne.

Nu i jubilæumsåret for krigens udbrud, dukker så en 3. og omarbejdet udgave op, hvor den største nyhed er et afsnit om puslingelandet Danmark. Nogle af de andre afsnit er blevet justeret lidt sprogligt, eksempelvis er 1. udgavens lidt firkantede overskrift ’Et forudsagt attentat’ blevet ændret til det næsten lyriske ’Søndag i Sarajevo.’ Afsnittets indledning er i den nye udgave forsynet med en lille krølle, der sætter lidt mere fokus på danskerne og på Julius Rasmussens attentat, der nu kaldes ’næsten bizart.’ Afsnittets billede af mindepladen for Gavrilo Princip er i den nye udgave afløst af et bedre foto, der også viser fodaftrykkene foran mindepladen. Det følgende afsnit har også fået en mere moderne overskrift, idet ’Stormagtsrivalisering, alliancer og krigsplaner’ er blevet til ’Blokpolitik og krigsplaner.’

Kapitlet om søkrigen har ud over en anden overskrift også gennemgået mindre ændringer, og Danmark omtales en kende mere.

Den største forskel på udgaverne finder man i omtalen af Danmark under krigen. 1. udgaven havde et afsnit med den lidt blege overskrift ’Udenfor ?’, hvor Nils Arne Sørensen gennemgik Danmarks forhold under krigen med trængsler til søs, gullaschbaroner til lands og regeringen Zahles ageren med indenrigsminister Rode som indpisker. I den nye udgave er overskriften blevet mere slagkraftig med brugen af Aakjærs udtryk ’Puslingelandet.’ Og nu bruger Sørensen Aakjærs linjer om puslingelandet, der hygger sig i smug, mens verden brænder rundt om, til at sætte en offensiv ind mod opfattelsen af, at vi bare dukkede os. Nu fortælles historien om de store forandringer, som de fire år medførte for Danmark.

Forsvaret stod naturligvis i centrum omkring krigsudbruddet, og den historie fortælles præcist og krydret med citater som f.eks. et fra Zahles dagbog, hvor den militære ledelse blev kaldt dum og barnagtig. Store styrker blev mobiliseret til sikringsstyrken, og der blev gravet skyttegrave til den store guldmedalje. I 1918 erkendte overkommandoen i en fortrolig analyse, at det hele ikke ville have nyttet noget med den udvikling i krigsførelsen, som man havde kunnet iagttage i Nordfrankrig.

Krigen bragte den danske eksport og import samt generelle økonomi under et voldsomt pres, som regeringen og erhvervslivet tumlede med Den overordentlige Kommission af 8. august 1914 som et centralt organ. Selv om man langt hen i krigen havde held til at bevare forbindelserne både til England og til Tyskland, spidsede situationen mere og mere til med skrappe rationeringer til følge. Befolkningen, og særlig de laveste indtægtsgrupper, blev hårdt ramt af en dyrtid så voldsom, at Blæksprutten i 1916 mente, at ordet ’billig’ var et gammelt dansk ord, der nu var ude af brug. Staten og visse kommuner prøvede at hjælpe, men på den anden side skulle de stigende udgifter til det sociale område også finansieres, hvilket for statens vedkommende skete med afgiftsforhøjelser. Den mest berømte er nok spiritusafgiften, der ramte tørstige danskere i 1917. Prisen på en flaske snaps blev på kort tid otte doblet, hvilket bl.a. medførte, at forbruget i løbet af nogle år faldt med 85 %. Selv om det var afgiften på ’den fattige mands snaps’, der huskes bedst, søgte regeringen generelt at lade de bredeste skuldre bære mest. Og der var virkelig nogle hurtigt hårdt pumpede skuldre at læsse byrder på, nemlig hvad en samtidig iagttager kaldte ’Minut-Millionærerne’ eller ’Gullaschbaronerne’, som de også kaldtes. Det var ofte jævne mænd, der var blevet rige på meget kort tid bl.a. ved at sende elendige fødevarer til Centralmagterne. Mens krigen således var med til at skabe stor forskel på rig og fattig, så faldt dødeligheden generelt, bl.a. fordi danskerne blev tvunget til at spise mere sundt og drikke mindre sprut.

En stigende ulighed i samfundet kunne være grobund for revolutionære tiltag, som man så i andre lande med den russiske revolution i 1917 som det mest markante. Men selv om der var tilløb i Danmark fra syndikalistisk side, så var vælgertilslutningen til de yderste på venstrefløjen ganske beskeden. Socialdemokratiet havde ganske enkelt for godt fat i arbejderne, der også følte, at partiet virkelig kæmpede for deres sag. Det skulle ikke blive sidste gang, at Socialdemokratiet var bolværk mod ekstreme politiske bevægelser.

Efter en kort omtale af krigens aftryk i kulturlivet, hvor vi bl.a. erindres om totalt glemte skuespil som ’En Aften i Sikringsstyrken’, gøres regnskabet op i en kort konklusion, der på plussiden har den øgede organisering i erhvervslivet, ligesom Socialdemokratiet i denne periode kom helt ind i den politiske magts maskinrum og lidt senere også indtog kommandobroen med skipper Stauning ofte i tæt samarbejde med De Radikale, hvilket også er tilfældet i vore dage – dog uden Stauning.

Det nyskrevne afsnit om Danmark under 1. verdenskrig bør være pligtlæsning for alle, der vil dykke ned i danskernes historie i de fire år. Her får man et klart overblik samtidig med, at der demonstreres en herlig sans for detaljen tilsat en spids humor af og til.

Efter 1. udgaven skulle man ikke tro, at værket kunne blive bedre, men det er faktisk sket med de 32 sider om puslingelandet, fordi det dels fortæller om krigens indvirkning på de neutrale lande, og dels sætter den historie ind som en kontrast til rædselsberetningerne fra slagmarkerne.

Nils Arne Sørensens værk står også i den nye udgave som noget af det bedste, der er skrevet på dansk om den krig, som Georg Brandes kaldte ’den lille krig, et elendigt stykke middelalder, en fortidslevning, dum og ondartet og afskyværdig.’

[Se Vigand Rasmussens anmeldelse af 1. udgave af ”Den store krig” - http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/nytvestfront.htm]