Drømmen om Den Gamle By
Af Jytte Kjær Schou
Den afgående, dynamiske direktør for Den Gamle By fortæller veloplagt og inspirerende om sine 28 år på posten
Thomas Bloch Ravn tiltrådte som direktør i 1996, bl.a. med erfaringer fra det lille Struer Museum. Han fortæller om sine nederlag og sejre, om jobbet som direktør, der kræver meget mere end relevant faglig viden, og om sin ikke ringe bedrift at få Den Gamle By sat på landkortet som hele Danmarks købstadsmuseum. Under hans ledelse har Den Gamle By gennemgået en rivende udvikling og er nu et af de bedst besøgte museer i Danmark. Der er for alvor rammet en pæl gennem den københavnske elites nedgørende betegnelse ”Cirkus Bindingsværk”.
Som direktør har Bloch Ravn skullet have mange bolde i luften. Ud over det faglige og forskningsmæssige har han også skullet mestre personaleledelse, økonomistyring, fundraising og PR. Inspirationen fandt han i museer i ind- og udland, og også forlystelsesparker har givet nyttig input. I starten var der nok at kæmpe mod. En magtfuldkommen bestyrelse og en virksomhedskultur, der strittede i mange forskellige retninger, samt en modstand mod at gå nye veje. Bloch Ravns holdning træder tydeligt frem. Han ville væk fra et støvet, elitært tingsmuseum, primært til glæde for forskere, og i stedet skabe et folkeligt museum, hvor man kunne opleve historien med alle sanser. Et miljø, hvor også gode toiletforhold og hyggelige spisesteder var tænkt ind. Det er i høj grad lykkedes, for museet er ikke bare berømt i hele landet, men også velanskrevet i udlandet.
Man får et indtryk af Den Gamle Bys historie fra den spæde start for ca. 100 år siden. Med Bloch Ravn kom der for alvor gang i udviklingen. Oprindeligt var der tale om den gamle købstad (1600-1900), og her blev direktørens første store projekt genopbygningen af Møntmestergården. Senere kom der for alvor gang i nytænkningen og 1900-tallet, opdelt i tre perioder, og de første 14 år af dette århundrede kom til. Det var en dristig satsning, der lykkedes over al forventning. Det nye blev smukt indkorporeret i brokvarterer, så det kom til at harmonere med den gamle købstad. Det kostede kampe og enorme summer at realisere så stort et projekt. Støtten fra stat og kommune slog slet ikke til. Her træder direktøren i karakter som dygtig til at skabe netværk og få betydelige tilskud fra forskellige fonde. Hans indførelse af entreindtægter har yderligere konsolideret museets økonomi.
Man får indtryk af et meget alsidigt museum, hvor også det sociale aspekt indgår, som f.eks. i oprettelsen af en mindestue, som demente har stor glæde af. I det nyeste kvarter er der desuden blevet plads til en række små museer i det store museum, som et kunstkammer, en udstilling om Aarhus bys historie, Dansk Plakatmuseum og Museet for Dansk Bladtegning. Endelig er Besættelsesmuseet, der ligger ved domkirken, kommet ind under Den Gamle Bys vinger.
Den Gamle By fremstår i dag som er et levende museum, hvor historien kan opleves på mange forskellige planer, og der er noget for enhver smag. Der er plads til hyggeligt samvær på gode spisesteder, og man kan græsse i butikker, der sælger tidstypiske varer. Der er elskede traditioner, ikke mindst omkring julen. Det er et museum for hele familien.
Bloch Ravn har i høj grad mestret den svære balancegang mellem det fagligt velfunderede og det folkelige, og han giver indtrykket af et museum i konstant udvikling i takt med tiden, sådan som det bør være. Han deler rundhåndet ud af sine erfaringer og skriver godt og levende med plads til de sjove og gode historier. Ligesom museet er bogen umiddelbart tilgængelig og giver museets gæster et spændende indblik i det store arbejde bag kulisserne. Det er desuden en bog, som andre museer kan blive inspireret af.
[Historie-online.dk, den 26. marts 2024]
