Drømmetid

Af Mads Christensen, arkivar, cand.mag.

Kulturfestivalen Golden Days in Copenhagen har for nylig takket af, men nåede man ikke at opleve aktiviteterne, eller vil man have et kunstværk, en begivenhed eller lignende gen-opfrisket eller uddybet, kan man med fordel gribe efter bogen Drømmetid, som festivalen har forestået udgivelsen af på Gads Forlag.

Det er en bog til kaffebordet bestående af hele enogtyve bidrag, der næsten alle tåler at blive læst flere gange. Derudover er bogen tilrettelagt på fornem vis med velvalgte illustrationer.

Drømmetid – København i 1890’erne er bogens tema, et årti med begivenheder, som i adskillige henseender har været afgørende også for vort samfund. I 1890’erne og ikke mindst i København begyndte den moderne tid, fx med væksten indenfor industri og handel/service, men paradoksalt nok også med en gevaldig modernisering af landbruget i form af omlægningen fra vegetabilsk til animalsk drift, med andelsbevægelsen og ikke mindst med gårdmandsstandens stigende politiske betydning og kultur-ideologiske tyngde.

1890’erne er således en tid med kontraster og tvister; mellem højere læreanstalter og højskoler, kvinde og mand, fx sædelighedsspørgsmålet, mellem Højre og Venstre og alle mod

Socialdemokratiet og i høj grad i flere aspekter mellem land og by.

Men det er også en tid, hvor mennesker med fuldt overlæg hengiver sig til sanseligheden, den kødelige – idet prostitutionen florerer som måske aldrig før eller siden, og til æstetik i kunstens og kunsthåndværkets former, for netop dér at finde hvile fra den grasserende omverden og tidsånd.

Alt det og meget mere kan man læse om i artiklerne, Henrik Wivel som redaktør har samlet. Herlighederne kan ikke fyldestgørende refereres her, hvorfor et enkelt indslag skal trækkes frem.

Professor, dr. phil., Hans Bonde har nemlig skrevet det måske mest veloplagte bidrag, Maskuline bevægelser, et essay med overraskelser; Vidste De fx, at Holger Drachmann har skrevet vers til sportens pris? Eller at det fra nutiden så benyttede begreb ”karriere” kommer via fransk (”carriere”) af det latinske ”carraria” for ”væddeløbsbane”? En karriere er således et liv i overhalings-banen! Samt i nutidig forstand den hurtigste måde en hest kan løbe på.

Stadig i det sproghistoriske hjørne kobles tidens dyrkelse i almindelighed af ”fremskridtet” med det konkrete ”skridt fremad” i de nye og populære hurtighedssportsdiscipliner; væddeløb til fods eller til hest. De dynamiske bevægelser foranledigede nye rum- og adfærdsopfattelser i strid med de gamle statiske bevægelsesmønstre i afgrænsede rum indenfor aristokratiske eksercitser såsom fægtning, dans og den koreograferede ridning.

En af tidens opfindelser, cyklen, er også med til at køre fra den gamle tid, men det er ikke kun de fornemmes gamle og stilfærdige udfoldelser, der vises baghjul til. Teknologien bag hastigheden er ikke for hvem som helst at betale, og således distanceres de, som ikke magter racet. Minder det ikke om noget, vi kender til? Og Bonde har flere pointer til læseren.

Således kommer bogen omkring mange emner, også med enkelte tematiske gentagelser, men det generer såmænd ikke voldsomt. Bogen skal jo heller ikke nødvendigvis læses fra ende til anden.

Hvad der ærgrer, er derimod udeladelserne. Hvorfor er der ikke noget om fx kunstindustri og –håndværk? Hvor er portrætterne af fx Anker Kyster, af Georg Jensen eller af Thorvald Bindesbøll? Ja, sidstnævntes forsatspapir er ganske vist benyttet i reproduceret form, men alligevel.

Der mangler også noget om tidens nye klasse, der kom til ved befolkningstilvæksten, og som med Søren Mørchs ord er personificeret ved Thorvald Stauning. En anonym stand i byerne. Uden fortid så at sige, men som blev til intet mindre end Folket.

Men det er så det. Alt taget i betragtning er det en fremragende bog. Og i 2005 er der Golden H.C. Andersen Days, og i 2006 er der…