Dyk - når I kan
Af Kresten Søe
Indhold og opbygning
Flådens sænkning 29. august 1943 kostede hele den eksisterende danske ubådsflåde. Som led i genopbygningen lejede Danmark derfor 1946-59 tre engelske ubåde, som fik navnene ”Springeren”, ”Støren” og ”Sælen”. Klassen er ikke særligt indgående beskrevet med funktion og erindringsmateriale. Det rådes der bod på her af Kaj Hvolgaard, der gjorde tjeneste som matrosmath i ”Støren” og ”Sælen” 1955-57. Hvolgaard kom fra en stærkt indremissionsk familie. Kontrakten med søværnet var på den måde en flugt fra den hjemlige spændetrøje. Flåden konfronterede ham med en ny anderledes livsopfattelse med nye kammerater og et utal af spændende oplevelser. Herunder mødet med fremmede lande og havne samt ikke mindst piger og alkohol - alt sammen på tidstypisk bramfri sømandsfacon. Hans erindringer er dels en ung mands udvikling og dels en særdeles bramfri skildring af livet og udfordringerne i datidens militærtjeneste. Bogen giver en indgående skildring af forholdene i ubådsværnet fx mandskabets trange uhygiejniske forhold og udfordringerne under kampøvelser og opgaver i ekstremt vejr.
Kilder
Kildematerialet er foruden forfatterens egne erindringer bl.a. dagbøger, journaler fra Rigsarkivet og rekonstruktion af begivenheder ud fra samtaler med en tidl. ubådskollega. Der afsluttes med en række samtidige privatfotos fra ubådene og ordliste med maritime og militære udtryk.
Både erindring og marinehistorie
Fremstillingen er overalt journalistisk med forfatteren selv i tredje person som Kaj. Bogen læses med udbytte på to plan som enten en personlig udviklingshistorie eller som decideret dansk marinehistorie. I praksis er de to plan dog vævet tæt sammen, og fremstillingen fungerer også netop optimalt der, hvor oplevelserne og den tekniske ubådsvinkel kædes sammen. Erindringerne har alene ikke de store litterære vitaminer, idet personerne fremstår for endimensionale. Læseren kommer her ikke ret meget under overfladen. Hertil kommer, at fx de mange tit overdetaljeredde historiske begivenheder, ubådshistorie og lidt lokalhistoriske informationer ofte virker lidt kunstigt påklistrede, når de som her i udstrakt grad lægges i munden som direkte tale fra forskellige agerende.
Konklusion, vurdering og målgruppe
Den journalistiske fremstillingsform fungerer generelt udmærket. Man kommer virkelig ind på livet i ubådene og mærker hørmen fra det uvaskede mandskab, jargonen og får fint indtryk af belastningen i de trange omgivelser. Det er primært her i krydsfeltet mellem personlige oplevelser og de dramatiske begivenhederne i den barske hverdag i ubåden og vejrliget, at atmosfæren og tidsbilledet for alvor blomstrer.
Forfatteren oplevelser står her skarpt og giver læseren et virkelig indlevet og atmosfæremættet billede af forholdene i ubådene såvel mellem mandskabet som i bådens teknik og krigsmæssige funktion.
Også med hensyn til den personlige erindringscyklus fra det missionske landlige miljø til tidsbilledet med den barske mandehørm og de seksuelle eskapader i søfartsmiljøet har bogen visse kvaliteter. Omend dog noget mere på det jævne. Samlet set udgør udgivelsen et atmosfæremættet stykke dansk marinehistorie, der ikke tidligere ses beskrevet tilsvarende. Kaj Hvolgaards bog vil derfor være spændende periodelæsning for veteraner, forsvarsnostalgikere og andre interesserede.
Historie-online.dk, den 23. oktober 2018