El og gas til danske kommuner
Af Poul Porskær Poulsen, arkivar, Vejle Stadsarkiv
Ved hjælp af en bevilling fra Kulturarvstyrelsen har det været muligt at indsamle materialet til denne bog, der fokuserer på forsyningsvirksomheden i form af elektricitet og gas til borgerne – først på private hænder og dernæst på kommunale. Meningen er at undersøge og sammenligne de indbyrdes relationer mellem disse to væsentlige teknologiske systemer. Forfatterne er ikke blot interesseret i teknologien, men ser systemerne som sociotekniske, hvor de tekniske og fysiske genstande og forhold ses i sammenhæng med de grupper og organisationer, der er involveret i systemet. Og forfatterne har koncentreret analysen om udviklingen i købstadskommunerne.
Det er der kommet en interessant bog ud af – en bog, der kommer godt rundt om emnet, og som man vil have fornøjelse af at slå op i, hvis man beskæftiger sig med kommunal forsyningsvirksomhed og alle de emner, der støder op til: sociale, politiske osv. Men altså, man sidder jo nok ikke oppe hele natten for at få læst bogen færdig på én gang. Dertil er emnet for specielt og nok også lidt tørt, uden at det dog skal forstås som en negativ kritik. En gang imellem må de mere basale fremstillinger have lov til at gå i dybden og analysere og beskrive sit emne med denne grundighed. Og det gør Hanne Thomsen fra Gasmuseet og Jytte Thorndahl fra Elmuseet.
Forfatterne indleder med at give et overordnet, landsdækkende blik på de to forsyningsgrene. Det første gasværk stod klar i Odense i 1853, opført af Det Danske Gaskompagni, som også kom til at bygge værker i andre danske byer. De private værker blev dog efter at være løbet i gang overtaget af kommunerne – og man støder på udtrykket ’kommunesocialisme’, hvor kommunal drift af et system kan medføre overskud, der kan anvendes til andre kommunale formål, fx sociale. Denne metode blev dog afløst af princippet om, at forsyningsvirksomheden skulle hvile i sig selv. Man kunne altså ikke længere bruge overskud fra gas- eller el-forsyningen til at supplere skatteindtægterne. Gennem fremstillingen viser forfatterne, hvor de to systemer gennemløber næsten samme udvikling – nogle gange i konkurrence med hinanden, andre gange som vigtige supplmenter. Helt op til vor tid, hvor elektricitetsværker har oprettet stærke samarbejder nationalt og internationalt – og hvor også naturgassen står stærkt.
Efter den overordnede gennemgang følger så de lokalhistoriske cases fra henholdsvis Aalborg, Aarhus og Viborg. Her ses store forskelle mellem byerne, mht. hvordan udviklingen har været. Fx kom gaslyset allerede til Aalborg i 1854 – men det skulle vare helt frem til 1911, inden kommunen kunne overtage gasforsyningen efter hårde, gentagende forhandlinger. Aalborg Elektricitetsværk blev oprettet 1895, men nu var det private selskab ikke sikret eneret, hvorfor kommunen kunne overtage allerede 1910. I Aarhus gik det anderledes, idet kommunen allerede i 1880 overtog gasforsyningen, der var privat oprettet i 1855. Og igen et helt anderledes forløb i Viborg, der også fik privat gasforsyning i 1855, men måtte vente helt til 1924, før kommunen kunne overtage.
Det er klart i de lokale cases, at fremstillingen lever bedst. Her får vi den kommunale politik ind over, de gode historier fra aviserne osv., de ledende personligheder, der var med til at føre den kommunale såvel som den private forsyning igennem. Alene forholdet mellem privat og kommunalt er spændende stof, ikke mindst set fra vores tid, hvor der privatiseres og udliciteres. Man får en god indføring i, hvorfor det er klog politik at holde den helt afgørende forsyningsvirksomhed som kommunal virksomhed. Fx når en højremand i Aalborg i debatten om overtagelse af gasværket i 1908 udtaler ”at det var Byraadets første Pligt at vise Humanitet mod de stakkels Elektricitetsspekulanter, der faar deres Stillinger haardt i Klemme, hvis Kommunen giver sig til at konkurrere med dem.” Nå, det er jo nu i øvrigt et citat hentet fra den socialdemokratiske avis, så det kan jo godt være, at udtalelsen har fået en skarp vinkling! De lokalhistoriske afsnit er de mest spændende, og sikkert også de afsnit, der især kan tjene som inspiration for byhistorikere i andre byer, som ønsker at analysere forsyningsvirksomheden og den kommunale politik. For med beskæftigelsen med el og gas får man jo også samtidig fortalt det moderne industrisamfunds historie på lokalt niveau.
Til lykke til de to museer med denne grundbog i både forsyning, teknik og politik!
