En forudsigelig forbrydelse

Af Ulla Weishaupt

Hvis man har fulgt lidt med i medierne i de sidste par måneder, må man desværre erkende, at “En forudsigelig forbrydelse” er højaktuel. For hvad er det for mænd, der begår den slags drab som dobbeltmordet i Præstø eller kvindedrabet i Holbæk. Lige de her to sager er af gode grunde ikke med i bogen, men når man læser bogen tegner der sig et skræmmende billede af, hvad der driver mænd til drab på kvinder de er relateret til. 

Men hvem er de da, de mænd der begår partnedrab. Den hollandske forsker Marieke Liem har sammen med en kollega lavet en grundig analyse af 60 drabssager i Holland fra 2010 til 2018, hvor hun inddeler dem i fem grupper 

“- Gerningspersonen uden håb: Det kan være en mand, der dræber sin partner på grund af ydre stressfaktorer såsom økonomiske problemer. Her har der ikke været anmeldelser om vold i parforholdet, og de fleste gerningspersoner har en ren straffeattest, intet misbrug eller psykisk sygdom. En del begår selvmord efter drabet.

- Den psykisk syge gerningsperson: Han eller hun har enten en psykose på gerningstidspunktet eller er så påvirket af stoffer, at det kan sidestilles med sindssyge.

- Den forurettede gerningsperson: Ofte en mand, der lægger skylden på offeret, eksempelvis fordi hun vil skilles. Selv om der har været konflikter i hjemmet, har der ikke nødvendigvis været fysisk vold. Gerningsmanden har ofte en personlighedsforstyrrelse.

- Gerningspersonen, der dræber i selvforsvar: Ofte forudgående vold fra offerets side. I den gruppe er ofte de kvindelige gerningspersoner. Der kan have været vold fra begge sider, og ofte spiller alkohol, stoffer eller begge dele en rolle i forbindelse med drabet.

- Gerningspersonen, der er kendt for at begå vold, men som eskalerer til drab: Ofte en mand, der betragter kvinden som sin ejendom, og som forud for drabet jævnligt har truet med selvmord og drab. Har ofte haft en voldelig opvækst og kæmper med problemer som gæld, arbejdsløshed og misbrug. Den sidste type er formentlig den største gruppe og også den type gerningsmænd, man hører mest om.” (Side 83-84)

Det er læsning, der får de små hår på armene til at rejse sig, dels fordi det giver et indblik i, hvor normalt partnermord er, og dels fordi hvis man randsager sit sind, så har de fleste af os nok kendskab til forhold, hvor nogle af de indikatorer der ligger forud for drabet er til stede. Dermed ikke være sagt, at det er forhold, der vil eskalerer, men tanken er skræmmende. Rent faktisk er der i perioden 1992-2016 dræbt 536 kvinder i Danmark, de fleste af mænd og oftest i deres eget hjem og stort set altid af en i deres familie eller blandt deres nærmeste. 

En anden ting jeg blev chokeret over, da jeg læste bogen, er hvor billigt det takseres at slå sin partner ihjel. Helt frem til 2008 fik gerningsmænd til partnerdrab en mildere straf end gerningsmænd til andre drab. En tendens der dog er ved at ændre sig, for nylig fik en 62-årig mand 14 års fængsle for drabet på sin hustru, men det hører til sjældenhederne.

Det er en meget velskrevet bog, og selv om det er meget fagligt stof og mange statistikker, så er de serveret på en let forståelig måde. De to forfattere formidler data og forskningsresultater for knap fyrre eksperter og fagfolk fra hele verden. Ind i mellem fagligheden, er beretningerne om syv forskellige danske kvinders livshistorie og skæbne genfortalt. Ved at læse disse forløb, bliver statistikkerne og profileringerne af gerningsmændene levende, de bliver pludselig til kød og blod i bogstaveligste forstand.

Bogen er blevet til i et samarbejde: Line Vaaben (1972) der er journalist, forfatter og foredragsholder. I 2019 var hun nomineret til Cavlingprisen for serien 1.417 danske drab i 25 år, lavet i samarbejde med ph.d. Asser Hedegård Thomsen (1976) der også er medforfatter til denne bog. Asser Hedegård Thomsen har arbejdet som retsmediciner i 13 år, og er ivrig foredragsholder om drab og retsmedicin. Formidler også retsmedicin via Twitterprofil (@asserthomsen)

[Historie-online.dk, den 8. februar 2023]