En vild krabat - Mads Johansen Lange
Af lektor, cand. mag. Vigand Rasmussen
Danmarks Radio genudsendte i 2007 Troels Kløvedals interessante udsendelser om Nordkaperens færd i Fjernøsten. I en af udsendelserne sad Kløvedal foran et imponerende gravmæle på Bali og fortalte varmt om Mads Lange, der omkring midten af 1800-tallet havde været indblandet i både handelsmæssige, økonomiske og politiske forhold på og omkring Bali. Den 18. september 2007 er det 200 år siden denne danske hædersmand blev født på en anden ø langt væk fra Bali, nemlig Langeland.
Mads Lange var den næstældste i en børneflok på syv, og han voksede op i et handels- og købmandshjem, om end faderen Lorentz Lange, oprindelig var murermester og senere i to omgang blev valgt til kæmner i Rudkøbing. Mads gik ud af skolen lige efter konfirmationen og stak antagelig straks til søs, hvilket må have været en lettelse for hjemmet, da han var ’en vild krabat, som man heller ikke i hjemmet kunne regne med, og han var forudbestemt til at skulle til søs så hurtigt som muligt’ – som plejedatteren i Mads’ hjem, Anne Hansen, senere fortalte. Færden til søs bragte den unge langelænder til Fjernøsten, hvor han blev resten af sit liv, bortset fra et halvt år langt besøg på Langeland i 1833-34. Da han igen satte kursen østpå, fulgte tre af hans yngre brødre med.
Mens den hidtidige litteratur om Mads Lange, eksempelvis Aage Krarup Nielsens ’Mads Lange til Bali’ fra 1949 på grundigste vis fortæller den ostindiske del af historien, går lokalhistorikeren Doris Rasmussen lidt den anden vej, idet hun beskriver det miljø, som Mads Lange voksede op i på Langeland i 1800-tallets første årtier.
Man kan mene, at bogen har et meget langt tilløb, idet hovedpersonen først for alvor springer ud på side 59 af bogens 84 sider. Men et tilløb kan være både spænstigt, elegant og en nydelse at overvære. Og sådan er det også i denne bog, hvor Doris Rasmussen tegner et fint tidsbillede af livet i en lille købstad i begyndelsen af 1800-tallet med mange snurrige iagttagelser. Vore dages meget omdiskuterede rygeforbud havde man også en snert af omkring 1800, hvor det var forbudt ’At smøge Tobak på Gaden, i Gaarde og Udhuse.’ Forbudet skyldtes nu mere brandfaren end sundhedsdittoen. Netop brandfaren var meget aktuel i byen med den tætte bebyggelse og de mange stråtage. Derfor skulle der også sidde en brandvægter oppe i kirketårnet, når det var tordenvejr. Hvis lynet slog ned, skulle han slå alarm med kirkeklokken.
Doris Rasmussens bog giver et godt og kyndigt vue over Mads Langes bedrifter i det fjerne Østen og er tillige en charmerende beskrivelse af livet i den lille købstad, hvor den store mand var født og opvokset.
