Epidemihistorie

Af Poul Ulrich Jensen

Covid-19-pandemien er det seneste eksempel på, at udbruddet og bekæmpelsen af en livstruende epidemi skaber store forandringer, hvor den normale hverdag er markant ændret. For historikere har samspillet mellem sygdom og samfund, især når epidemier hærgede, traditionelt været et frugtbart vindue til studier af fortiden. Udbyttet af denne forskning, baseret på de skriftlige kilder, har dog haft sine begrænsninger, når det bevarede materiale var sparsomt, men stadig flere videnskabelige discipliner har efterhånden kunnet byde ind med væsentlige bidrag til en bredere forståelse. Det gælder ikke mindst epidemiologien, og i TEMP’s nyeste temanummer, der er blevet til i et samarbejde med det tværfaglige forskningscenter PandemiX på Roskilde Universitet, er det centrale spørgsmål for de 11 artikler netop, hvordan fagene historie, epidemiologi og andre umiddelbart meget forskellige videnskabelige discipliner bedst supplerer hinanden. Det har ført til interessante analyser, der kronologisk spænder fra Den Sorte Død i 1300-tallet til covid-19-pandemien.

Den Sorte Død, pestepidemien der hærgede Europa fra o. 1350, er med sin ekstreme dødelighed og hyppige udbrud et oplagt diskussionsemne for middelalderhistorikere. Udløste den eller var den blot en forstærkende faktor for en allerede igangværende samfundskrise? De skriftlige kilder er sparsomme, og i Danmark eksisterer der ingen øjenvidneskildringer, der kan fortælle om befolkningens reaktioner på Den Sorte Døds udbrud, og også de efterfølgende epidemier er kun belyst i ringe grad. Lars Bisgaard, der er lektor ved Syddansk Universitet, har stillet skarpt på Den Sorte Død og kirken i perioden 1350-1400, og her er konklusionen, at kirken, især på grund af præstemangel, kom til at stå svagere overfor de lægfolk, der ellers var villige donatorer af jord og penge og til gengæld forventede en lettere adgang til det hinsides med en højtidelig begravelse og efterfølgende sjælemesser.

David Miedzianogora, masterstuderende i arkæologi ved University College London, har også Den Sorte Død som tema, men tager udgangspunkt i pestens forekomst hos pattedyr og parasitter. Med fokus på England undersøges nogle af de hidtil oversete smitteveje, pestbakterien brugte til at angribe befolkningen. Den gængse model om Yersinia Pestis spredning via lopper fra sorte rotter til mennesker kan her udvides til et mere komplekst netværk, hvor husdyr, kæledyr som fx katte og vildtlevende pattedyr udgjorde smittekæder, der holdt bakterien aktiv og forårsagede stadig nye udbrud. Da forskellige samfundslag havde varierende kontaktflader med potentielle pestværter, kan en nærmere undersøgelse af hvilke dyr, der spredte pest indbyrdes og ved kontakt med mennesker, også belyse Den Sorte Døds ekstremt aktive hærgen og høje dødelighed.

I det hele taget fylder spørgsmålet om pestens årsag og smitteveje allerede særdeles meget i den historiske litteratur, men der er fortsat behov for empiriske studier. Mads Perner, ph.d- stipendiat, og Mette Dahl, forskningsbibliotekar, har undersøgt, hvordan det gik, da Øster Løgum i årene 1627 – 29 blev ramt af både pest- og dysenteriepidemier. Det lille sønderjyske landsogn udgør en temmelig unik case med en kombination af et rigt og forskelligt kildemateriale, en omhyggelig præst, hvis indførsler i kirkebogen er blandt de mest detaljerede i 1600-tallet, og det faktum, at to forskellige epidemier hærgede sognet inden for ganske få år. De udviklede sig dog forskelligt, idet dysenterien ramte bredt men uden de store fatale konsekvenser, hvorimod pesten holdt sig til et mere begrænset geografisk område, hvor dødeligheden til gengæld var væsentlig højere. Den gunstige kildesituation har således givet en mere præcis viden om de to sygdommes epidemiologi i et mindre bondesamfund.

Men kan historikere også finde viden andre steder end i det bevarede kildemateriale, og kan denne viden anvendes til at opstille og teste nye historiske hypoteser? Her er et spændende værktøj, matematisk modellering, kommet i spil, og det præsenteres af to forskere med tilknytning til PandemiX. Modellen blev udviklet under covid-19-pandemien som et forsøg på at forstå de underliggende mekanismer bag pandemiens vækst og aftagen. I Andreas Eilersens artikel om matematisk modellering som historisk værktøj bruges metoden til et studie af københavnske koppeepidemier før indførelsen af vaccinationer i 1801, og Rasmus Kristoffer Pedersen bruger en mæslingeepidemi på Fyn i 1874 til at beskrive, hvordan matematisk modellering kan supplere historien. Værktøjet er her mekanismebaseret matematisk modellering, og som denne betegnelse signalerer, har læsere uden den store matematiske ballast nok svært ved at følge med hele vejen, men begge artikler formidler et indtryk af spændende fremtidsperspektiver.

For historikere frembyder epidemier og andre sundhedskriser også muligheder for analyser, der i højere grad end epidemiologien stiller skarpt på andre samfundsmæssige konsekvenser. Den vinkel bruger Tobias Wung-Sung fra Center for køn, seksualitet og forskellighed ved Københavns Universitet i sin artikel om reaktioner, håndteringer og udviklinger under hiv/aids-epidemien i Danmark. Den hidtil ukendte sygdom bragte spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder på dagsordenen og tvang spørgsmål om livsformer, seksualitet og identitet frem i offentligheden. Iben Bjørnson, der arbejder med strategi og krigsstudier ved Forsvarsakademiet, ser nærmere på den del af den danske reaktion på covid-19-pandemien, der udmøntede sig i en lovgivningsproces med vedtagelse af usædvanlig strenge uroparagraffer. Lovens vedtagelse og de senere domme fortæller en del om den forudgående politiske respons på den krise, epidemien udløste.

Der er desuden artikler af museumsinspektør Peter H. Iversen, Viborg Museum, om epidemilovgivningens udvikling i slutningen af 1800-tallet, af Mathias Mølbach Ingholt, University of Cambridge, om mælkeepidemier i Danmark 1881-1914, af Poul Duedahl, Aalborg Universitet, om folkesyfilissen set fra nutiden og af Morten Arnika Skydsgaard, Science Museerne, om tyfusfeber og den syge i en medicinsk brydningstid. Temp – tidsskrift for historie lever med temanummeret om epidemihistorie helt op til sin proklamerede målsætning om at være et ambitiøst historiefagligt tidsskrift, som tilbyder forskere fra historie og beslægtede fag et sted at publicere videnskabeligt arbejde på højeste niveau.  

[Historie-online.dk, den 24. august 2024]