Esbjerg Havn
I år er det 150 år siden, Esbjerg havn blev indviet. Det har man blandt andet markeret med to flotte udgivelser. Den ene bygger på fortællingerne – den anden på de mange billeder fra før og nu.
Af Erik Ingemann Sørensen
I ens erindringer findes talrige eksempler, hvor havnen spiller en stor rolle. Barndomsbyen Fredericia havde en særdeles livlig havn. Med al dens pulserende liv. Her oplevede man skibe, der kom ’fra stederne af’, kutterne der daglig kom med friske fisk, som man kunne købe på havnen, mylderet af havnearbejdere, kulkranerne og de hårdt prøvede kullempere. Men det er fortid nu. Hvor skibsværftet lå, har man nu opført boliger, der sælges som eksklusive ejerlejligheder. Det samme gør sig gældende i hovedstaden, hvor stort set hele den gamle havnefront i dag er bebygget. Pietetsfølelse og kapital er sjældent gode venner.
Det smertelige nederlag i 1864 satte gang i adskillige initiativer. Mest kendt er forfatteren H.P. Holsts udsagn: "For hvert et Tab igjen Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes". Skrevet til industrien og siden knyttet tæt til hedesagen. Et af disse initiativer var at etablere en havn ved Esbjerg. Med tabet af Sydslesvig mistede vi de store, vestvendte havne. Altona, Husum og Tønning er eksempler på dette.
Infrastruktur og eksport
Forholdene i England havde givet dansk landbrug gode muligheder for svin og korn. For kvægs vedkommende lå der ligeledes store muligheder. Men det gav nogle store udfordringer til infrastrukturen. Og her kneb det gevaldigt med enigheden. Til gengæld gik man på med krum hals, efter det var blevet besluttet, at den nye havn skulle ligge ved Esbjerg.
Sommeren 1864 begyndte man at opkøbe jord, og i april 1869 kunne de egentlige anlægsarbejder begynde. Alt gik ikke efter planen. Mangel på materialer, forsyninger og en lang række uforudsete vanskeligheder medførte forsinkelser. Men i 1878 lå havnen endelig klar. Til en pris på 1.8 millioner kroner. Heraf betalte finansmanden C.F. Tietgen godt 20 %.
Med etableringen af DFDS havde han i forvejen sikret sig en noget nær monopolagtig position for transporten, så for ham var det vel blot at sikre sig, at man så velvilligt på hans aktiviteter.
Og så – og så er undgået
Jubilæumsbøger kan ofte have en til tider kedelig opbygning. Man vælger kronologien, hvorefter det bliver og så skete der det og det – og så skete der det og det. Det er naturligvis en måde at gøre det på. Men den har man fravalgt i denne udgivelse. Og stor ros for det. I stedet har man ladet bogens fortællinger centrere sig om tre temaer: ’Havnen’, ’Menneskene’ samt ’Sektorerne’.
Det kommer der en særdeles levende og spændende fortælling ud af. Som når Mette Slyngborg, museumsinspektør, beskriver de store forandringer, der har kendetegnet den levende organisme, som havnen er. ”Havnens fysiske fremtræden”. For nu at vælge ét af de mange bidrag særskilt ud. Hun er karakteristisk for fremstillinger. De bærer i den grad præg af, at der er blevet kælet for dem sprogligt. Og fagligt føler man i den grad, at man bliver klædet godt på. Det sørger de to andre forfattere under temaet ”Havnen”, Morten Hahn-Pedersen og Flemming Just så sandelig også for.
Foto af havneområdet ca. 1870 er fra bogen ”Havneliv – Esbjerg havn i billeder 1868 – 2018”
”Skær røv af”
Bogens andet tema ”Menneskene” har fortællinger skrevet af Jørgen Dieckmann Rasmussen, Lulu Anne Hansen og Mette Slyngborg. I deres spændende og velskrevne bidrag dukker blandt andet havnearbejderne op. Disse ofte navnløse daglejere der mødte op tidligt om morgenen og stillede sig i forhåbningernes kø. Også øgenavnene når vi rundt om – jævnfør ovenstående. Delkapitlet ”Man skal ikke være lavet af glas” er i denne forbindelse særdeles dækkende. Det er spændende møder med mennesker, vi bliver præsenteret for under dette tema.
Fiskere stillet op til ære for fotografen. Billedet er også fra fotobogen om Esbjerg havn.
Det tredje tema – Sektorerne – er skrevet af René Taudal Poulsen, Søren Byskov og Morten Hahn-Pedersen. Forfatterne kommer fint rundt om skibsfarten til og fa Esbjerg, fortællingen om fiskerihavnen med alle de udfordringer, fiskeriet har stået og står over for og så det helt store koncept: offshore aktiviteterne. De sidste har snart gennem adskillige år præget udviklingen.
Et væld af billeder
Bogen er fint illustreret. Det helt fine er, at ’Fiskeri- og Søfartsmuseet’ har udgivet bogen ”Havneliv – Esbjerg havn i billeder 1868 – 2018”. Det er ganske enkelt en guldgrube af fotografier, hvor man kan følge udviklingen, menneskene, skibene gennem 150 år. De er bundet sammen af fine, fine billedtekster.
Det er ikke meget, man kan klandre udgivelserne, der så smukt supplerer hinanden. Dog skal det nævnes, at satsen i ’Kursen’ er med for lille mellemrum og meget, meget tæt. Det går lidt ud over læsbarheden.
Men lad der ikke herske tvivl: de to udgivelser er fremragende bidrag til fortællingen om det genrejste Danmark og den efterfølgende udvikling.
Historie-online.dk, den 29. august 2018
