Et barnelig i en kuffert
Af Ida Munk
Forfatteren har gennem en årrække forsket i og skrevet om uægte børn og deres mødre, barnemord og hvid slavehandel/trafficking. Hun er således velbevandret i at behandle de mange forskellige kildetyper, der kan stykkes sammen til en dokumentation om dette emne: Mødres drab på deres nyfødte og ufødte børn i 1900 årenes første halvdel. I pressemeddelelsen om bogen skriver forfatteren og museumsinspektøren ved Kvindemuseet i Danmark, at deres historie ikke er blevet ”skrevet før, måske fordi den er så grum”. Det er sikkert rigtigt; en anden grund kunne være, at emnet ikke er let at få bundet sammen til en samlet fremstilling. Der er statistik, der kan tolkes på forskellig vis, der er personberetninger, fængselsprotokoller, fangejournaler, ugeskrifter for retsvæsen og for læger, avisartikler mm. Sammenbindingen sker her klart og pædagogisk. Desuden lægger Kvindefængslet på Christianshavn, København, dokumentation til en umiddelbar forståelse af de strafvilkår, som disse kvinder måtte udholde for deres forbrydelser.
Forfatteren vælger at opdele emnet kronologisk i tre perioder: fra 1900-tallet til 1920’erne, fra 1920’erne til 1940’erne og fra 1940’erne. For hver periode er udvalgt nogle konkrete skæbner, som gennemgås med belæg i kilderne, der præsenteres som original tekst, som derefter refereres og fortolkes. Avisernes omtale af historierne/forbrydelserne og samtidens syn på sagen fremlægges ligeledes klart med dokumentation og forfatterens kommentarer. Det dokumenteres bl.a., hvorledes samtidens moralske syn på fosterfordrivelse med årene mildnes og en forståelse for disse handlinger vinder frem for i 1973 at blive til lovgivning om fri abort.
Bogen bruger gennem sin fremstilling af enkeltpersoners historier en umiddelbar pædagogisk tilgang, nemlig de enkelte kvinders historier som værende forbrydelsen: Forbrydernes ulykkelige skæbne er indlysende!
Forfatteren redegør ikke for sin hensigt med bogen udover at formidle disse brudstykker af tragisk livshistorie. Bogen begynder in medias res uden introduktion eller beskrivelse af forfatterens tilgang til stoffet, afgrænsning eller perspektiv. Dette overrasker en smule, da forfatterens øjensynlig er ansat på Kvindemuseet i Danmark og har en ph.d. på området.
Med dokumentation i form af billeder og udskrift af originaltekster og en nøje og letlæst gennemgang af indholdet er bogen eller brudstykker herfra lige til at gå til som undervisningsmateriale i historie og samfundsfag i relation til den tids sociale forhold specielt blandt de nederste lag i samfundspyramiden.
