Et diplomatisk liv
Af Preben Etwil
Er man interesseret i nyere dansk udenrigspolitik, er Ulrik Federspiels erindringsbog: Et diplomatisk liv svær at komme uden om. Bogen er skrevet af en person, der i sin karriere har bestridt stort set alle jobs i Udenrigsministeriet fra sekretær, fuldmægtig, ambassadesekretær, direktør, ambassadør i hhv. Irland og USA, og så tilbage igen som direktør på Asiatisk Plads. Dog med et relativt kortere ”afhop” som departementschef i Statsministeriet.
Så her er der tale om en person med et enormt kendskab til nyere dansk forvaltning, udenrigspolitik og dets funktionsmåde.
Hans loyalitet over for sine tidligere politiske overordnede har dog gjort, at bogen ikke tilføjer fundamental ny viden, som vi ikke havde i forvejen. Til gengæld får vi på bedste vis ”øjenvidneberetninger”, om hvordan kontakter og forhandlinger foregik i de politiske maskinrum, og ikke mindst på de bonede gulve, og i korridorerne, på alverdens ambassader og regeringskontorer. Man får en levende, ja nærmest medrivende, beskrivelse af en topdiplomats mangeartede gøremål - og det sker ikke uden en vis lune og underfundighed. Dertil skal lægges, at Federspiel ikke underspiller sin egen rolle i de omtalte forløb.
Hvis der skal peges på en faghistorisk svaghed, så ved man, at egen hukommelse ikke altid er den sikreste sandhedskilde. Federspiel nævner selv, at han aldrig har ført dagbog eller lignende, og han bygger alene sine beretninger på egen hukommelse og det arkiv- og pressemateriale som han efterfølgende selv eller andre har fundet frem. Det er i sig selv et imponerende arbejde, men nogle af årstallene halter visse steder. Men samlet set skræmmer det ikke læsningen.
Der kan ikke herske tvivl om, at bogen bør findes frem, når man vil have en bedre viden og forståelse af den nyere udenrigspolitik.
Hvad skete der på de indre danske linjer, da Danmark kom med i EF i 1973, fodnotepolitikken i 1980´erne, Murens fald i 1989, den danske Rushdie-sag i 1996, angrebet d. 11. september 2001, Afghanistankrigen i 2001, Irakkrigen i 2003 og ikke mindst Muhammedtegningerne i 2005-06?
Bogen har også en række beskrivelser af personer, som Ulrik Federspiel har mødt gennem sin lange diplomatkarriere. Her skal bare i flæng nævnes: Uffe Ellemann-Jensen, Poul Schlüter, Poul Nyrup-Rasmussen, Sven Auken, Nancy og Ronald Reagan, Margaret Thatcher, Robert Mugabe, George W. Bush og Donald Trump.
Alle disse forhold bliver behandlet let læseligt med insiderviden af Ulrik Federspiels letflydende pen. Dette beviser bare, at diplomater som regel skriver godt og med sans for detaljen.
Med disse bemærkninger skal denne bog varmt anbefales til videre studier.
[Historie-online.dk, den 1. august 2020]
