Et halvt år i Gestapos klør
Af Ulla Weishaupt
»Glem det aldrig. For ofrenes skyld. For vores friheds skyld. For kommende generationers skyld.«, sådan står der i forordet på Ole Blædels bog Et halvt år i Gestapos klør, der meget passende udkom d. 4. Maj. Netop derfor har denne bog, sammen med de mange andre gode bøger der er skrevet om besættelsen, en stor berettigelse, især i disse tider, hvor vi kan se, hvordan ondskab og magtkampe stikke sit grimme fjæs frem og slå sprækker rundt om i demokratierne.
Da Ole Blædels morfar døde i 2002, efter lod han blandt andet en hvid plastikpose fyldt med breve, noter og lydoptagelser samt frihedskæmperarmbindet, som nu pryder denne bogs forside. For da sorgen over tabet af sin morfar Gert Blædel havde fundet sit naturlige leje, begyndte Ole at grave sig ned i det materiale, der var efterladt. Efter mange timers research er resultatet blevet denne dokumentariske beretning om en af Danmarks mange modstandsmænd.
I årene 1940-43 var Gert Blædel godsforvalter på Skjoldenæsholm gods på Midtsjælland, og det var her han i 1943 sammen med en gruppe lokale var med til at modtage en række våbennedkastninger på Gyldenløves Høj. Et perfekt sted, for som Stig Jensen (en af modstandsfolkene) senere sagde “Sjællands højeste punkt måtte være perfekt til arbejdet, for hvis man stod på toppen og lyste op i himmelen, så var der vel ingen tyskere, der kunne se det fra jorden. I begyndelsen gik alting da også rigtigt godt, men efterhånden som der kom flere og flere våbencontainere, kom der også flere folk til, og det var ikke alle der havde lige let ved at holde munden lukket. Samtidig blev det også svære at få alle våbnene transporteret videre i den hastighed de blev modtaget. Det blev da også en videre transport af våbnene, der i 1944 fældede gruppen. Schalburgfolkene, der havde kasserne i Ringsted,foretog en kontrol af en transport, og en af mændene på bilen fik kolde føder og forsøgte at stikke af. Meget tydede dog på, at Schalburg i forvejen havde viden, der kunne indikerer, at der blandt nedkastningsgruppen har været en stikker.
Flere i gruppen gik under jorden med det samme, men da Gert Blædel ikke mente, han stod øverst på listen ville han lige afvente lønningsdag. En beslutning der blev fatal, da han blev taget. Efter et forhør i Ringsted blev han først sendt til Vestre Fængsel og efter ca tre uger videre til Frøslev, hvor han også mødte en del af sine kammerater. Tiden i Frøslevlejeren forløb ret fredeligt, og man var godt i gang med at forberede julen da tyskerne d. 22. december flyttede Gert Blædel og 121 andre fanger, der blev sendt med kreaturvogne af sted mod Neuengamme. Selv om de havde hørt nogle rygter, var der ingen af dem, der var forberedt på det helvede, de skulle ned til. Vold, ydmygelse, hårdt arbejde og sult var dagens tekst, og havde det ikke været for Røde Kors-pakkerne, var mange flere danskere omkommet i de tyske Lejre. Gert Blædel blev efter noget tid sammen med en stor del danskere flyttet til arbejdslejren Dalum ved den tysk-hollandske grænse, hvor de bliver sat til at slæbe tømmer og grave skyttegrave i den sumpede mosejord, også her hjalp Røde Kors-pakkerne, da de fik tilsendt træskostøvler. Det kan lyde som en lille ting, men fangernes fodtøj var brædder med snører, som ingen beskyttelse gav mod kulde og sump. Gert Blædel var heldig, qua sit job som godsforvalter var han vant til hårdt arbejde, og det blev en fordel. Heldet fulgte også, da han og de andre danskere blev hentet tidligt hjem med de hvide busser. I det tyske helvede kunne en uge mere have betydet døden.
Det er en letlæst bog, i en dejlig kvalitet illustreret med foto. En bog jeg sagtens kunne forestille mig ville være god i undervisning af afgangsklasser. For mig bidrog den ikke med ny viden, men for yngre mennesker er den fin, og kan bidrage med at de uhyrligheder, der fandt sted i lejrene i Tyskland, ikke ryger i glemmebogen. Samt stadig at have respekten for de mænd og kvinder, der betalte prisen for den frihed, vi har i dag.
Hvis du efter at have læst bogen ønsker at se nærmere på kildematerialet kan jeg henvise til hjemmesiden www.oleblaedel.dk
[Historie-online.dk, den 19. maj 2021]
