Menu
Forrige artikel

Et liv til søs

Kategori: Bøger
Visninger: 5378

 

Af Søren Westerberg, stud.mag.

Fanøkaptajnen H.P. Thomsen tilbragte godt 40 år af sit liv på havet. Ved sin død i 1935 efterlod han sig et stort manuskript på 162 håndskrevne sider, der var blevet til på baggrund af hans mange dagbogsoptegnelser fra livet på havet. Optegnelserne opbevarede H.P. Thomsen i en kiste i sit hjem, der nu udgør Fanø Museum og for det størstedelens vedkommende er bevaret, som da H.P. Thomsen beboede det. Forfatteren Niels Frederiksen har i denne bog udgivet manuskriptet, der giver et godt indblik i sømandslivet i den sidste del af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

H.P. Thomsen indledte sin tid på havet som skibsdreng på et sejlskib i marts 1874 – han afmønstrede som 1. styrmand på en damper i december 1917. Den mellemliggende periode var rig på oplevelser; H.P. Thomsen nåede kloden rundt med besøg i nord- og sydamerika, Caribien, Australasien, Afrika, en mængde stillehavsøer samt naturligvis det meste af Europa. Han tog styrmandseksamen samt næringsbrev som skibsfører og nåede også at være indkaldt i marinen og sejle med korvetten Hejmdal. De sidste år af sin tilværelse levede H.P. Thomsen som agerbruger.

Det er ganske interessant at stifte bekendtskab med H.P. Thomsens talrige oplevelser på de mange togter. Skibsforlis ved Øland, skørbug, sejlads med kul til boerkrigen, et vulkanudbrud og konvojsejlads for England under første verdenskrig kan nævnes i flæng.

H.P. Thomsens manuskript er gengivet med hans egen stavemåde, hvorfor bogens forfatter har set sig nødsaget til her og der at lette læsningen ved at tilføje diverse manglende bogstaver eller forklare enkelte ord i fodnoter. Dette har skam også sin berettigelse. Som følge af den loyale gengivelse af H.P. Thomsens skriftsprog kommer man ganske tæt på hans tone, hans ordvalg og danner sig ad den vej et interessant, på sin vis ”nært”, indtryk af manden. Bogen er rigt illustreret med fotos af H.P. Thomsen selv, dele af hans familie samt af mange af de destinationer, han besejlede. Dette bidrager ligeledes til det nære indtryk af ham.

Bogens indledning giver et overblik over H.P. Thomsens familieforhold, samt nogle kommentarer til hans manuskript vedrørende troværdighed, menneskesyn og andre relevante emner. Endvidere indeholder bogen en fortælling af H.P. Thomsens barnebarn, Rosa Fynbo, der i 2000 fortalte om sine erindringer fra barndomshjemmet – det nuværende Fanø Museum. Dette interview bidrager yderligere til at levendegøre fanøkaptajnens beretninger. Afsnittet er ligeledes rigt illustreret med billeder.

H. P. Thomsens optegnelser er i sagens natur præget af en mængde maritime udtryk, som bliver forklaret i en imponerende ordliste, det fylder næsten 100 sider af bogen. Ordforklaringerne er hentet fra ”Ordbog over det danske sprog” og er en god hjælp, hvis læseren ikke er velbevandret i maritime fagudtryk. Faktisk vil ordlisten kunne tjene som en lille maritim ordbog i sig selv.

Bogen indeholder endvidere en oversigt med oplysninger om ejerforhold, eventuelle forlis samt tekniske data på de skibe, H.P. Thomsen gjorde tjeneste på. Ligeledes forefindes driftsresultater, positionsfortegnelser og ladningslister for flere af de skibe, han sejlede med.

Desuden vidner litteraturlisten og kildefortegnelsen om grundigt arbejde, som tjener til forfatterens ros. Under læsningen af bogen fornemmer man da også forfatterens fortrolighed med emnet.

Bogen belyser på mikrohistorisk plan en spændende epoke i dansk søfarts historie; overgangen fra sejl til damp – og i den mere sørgelige ende af skalaen derouten for Fanøs handelsflåde, da sejlskibene hastigt forældedes.

”H.P. Thomsen erindringer om livet på havet 1974-1917” er en udmærket bog, der vil være spændende at stifte bekendtskab med for alle, der er interesseret i dansk søfarts historie. Og kombineret med et besøg på Fanø Museum vil det være det tætteste man kommer på at kende sømanden H.P. Thomsen personligt.

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Hans Engell - Farvel til Slotsholmen
Spørg Birgitte! Festskrift til Birgitte Kjær
Svenn Eske Kristensen - velfærdsarkitekten