Fra Krag til Krølle-Bent
Af Jørgen Peder Clausager, arkivleder, cand.mag., Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
I årene 1997-2006 har Statens Arkiver indsamlet 65 hyldekilometer (hkm) arkivalier fra såvel centrale som decentrale statslige myndigheder, og har derved indhentet et efterslæb i afleveringen af papirarkivalier som for en dels vedkommende går tilbage til 1960’erne, eller endog før. Det er i sig selv en præstation som er værd at kippe med flaget over - men bag det i sig selv imponerende tal gemmer sig en arkivproduktion på over 1.000 hkm, hvoraf dog 60% allerede var kasseret af embederne (med eller uden hjemmel). Af de tilbageværende 440 hkm stammede de 51 hkm fra før 1965; hver følgende årgang arkivalieproduktion er skønnet til 6 hkm; og da den 10-årige afleveringskampagne, så vidt det kan ses af bogens efterskrift, har taget arkivalier i hus for indtil 20 år siden (den nye generelle tilgængelighedsfrist), betyder det, at omkr. 250 hkm er trimmet ned til de omtalte 65 hkm, samtidig med, at de er blevet ordnet, pakket og registreret i Statens Arkivers registreringsdatabase DAISY.
Det er et resultat, som alle danske historikere bør glæde sig over sammen med Statens Arkiver; og det er forståeligt, at man har ønsket at markere det flotte resultat med denne bog, som indeholder 16 beretninger, skrevet af medarbejdere ved Statens Arkiver; beretningerne stammer alle fra de nu ordnede og registrerede arkivmasser. Formålet er også at give historikerne en række smagsprøver på, hvad der kan findes i de mange hyldekilometer.
Bogens titel er hentet fra to af bogens beretninger: Asbjørn Romvig Thomsen fra Rigsarkivet fortæller om den tale, daværende statsminister Jens Otto Krag ville have holdt i 1972, hvis udfaldet af folkeafstemningen om EF var blevet et nej; manuskriptet - eller måske snarere udkastene - til den såkaldte ‘sorte tale’ er nemlig blandt de nu afleverede arkivalier. Og Pernille Ulla Knudsen, også fra Rigsarkivet, fortæller om et ‘øgenavnsregister’ fra 1923 over forbrydere, stammende fra Vestre Fængsel, hvor ‘Krølle-Bent’ får selskab af personager som ‘Nossekrop’, ‘Hopla-Kurt’, ‘Sukker-Trine’ og ‘Sprut-Emil’. Formålet med registeret var skam seriøst nok: det gik nemlig ud på at kunne identificere enkelte fanger, hvis øgenavne blev nævnt i samtaler andre fanger imellem, måske fordi de planlagde nye kup ved løsladelsen fra fængslet; og registeret blev stemplet ‘fortroligt’ og underskrevet af chefen for Statspolitiet.
Bogen indeholder imidlertid ikke blot beretninger fra Rigsarkivet, men også fra de fire landsarkiver; fra Sønderjylland fortælles om stormfloden på Tønderegnen ved årsskiftet 1975/76; fra Nørrejylland om anlægget af Skagen Havn i begyndelsen af det 20. århundrede; fra Fyn om et stridslystent byrådsmedlem fra Svendborg i 1970’erne, og fra Sjælland om overraskende fund i arkiverne fra en buket af de såkaldte ‘mellemlange’ uddannelsesinstitutioner (lærerseminarier m.v.).
Flere af beretningerne handler om ‘hotte’ emner; Steffen Elmer Jørgensen fra Landsarkivet i Viborg fortæller således om henrettelsen af landssvigere i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen; og Anette Østergaard Schultz fra samme arkiv om ‘abortsamvirkernes’ virksomhed, der findes beskrevet i Mødrehjælpens arkiver fra det nordjyske område i årene inden aborten blev fri i 1973.
Udenrigs- og forsvarspolitikken forsømmes ikke: Vi hører om statsminister Poul Hartlings besøg hos Formand Mao i 1974, og om NATO’s pessimistiske bedømmelse af det danske forsvars duelighed i1950’erne og -60’erne - det sidste på grundlag af dokumenter, der oprindeligt var stemplet ‘yderst hemmeligt’. Vi kommer også en tur til Grønland og hører om nedlæggelsen af minebyen Qullissat i 1972.
Om alle bogens bidrag gælder det, at de er velskrevne og veloplagte; og bogen kan snildt læses som ren fornøjelseslæsning. Men det dybere formål er naturligvis at gøre den historiske verden opmærksom på de mange nye arkivafleveringer - og man kan da filosofere over, om der i de 65 hkm er lige så mange ‘knaldperler’ som dem, der er fundet frem til nærværende bog - eller om arkivmedarbejderne har ‘skummet fløden’. Man kan også filosofere over, at Statens Arkiver foretager dette fremstød for brugen af sine samlinger, samtidig med, at man foretager en alvorlig beskæring af de lokalhistoriske arkivers hjemlånsret - men det er måske at dryppe malurt i festbægeret?!
En ting, som bogen ikke kommer ind på, men som det kan være lidt interessant at fundere over, er, om de nu hjemtagne arkivalier er den sidste store bølge af papirafleveringer i Statens Arkiver. Det er vel fra midt-80’erne, at IT for alvor kommer ind i billedet - og kommende arkivafleveringer må derfor formodes at komme til at indeholde en stor andel af elektroniske arkivalier, som det bliver meget spændende at se, hvordan Statens Arkiver vil gøre tilgængelige for den ‘menige’ arkivbruger.
Under alle omstændigheder er der grund til at lykønske Statens Arkiver med den store præstation, der er ydet gennem afleveringskampagnen - og bogen kan som sagt anbefales uden forbehold.
En formel ting har undret anmelderen: at Statens Arkiver udgiver en bog, hvis trykkeår hverken fremgår af titelblad eller kolofon! Til gengæld har man følt det nødvendigt i kolofonen at oplyse, at det er ‘1. udgave, 1. oplag’. Fint nok, for så vidt ... men hvor mange udgaver og oplag mon man forestiller sig, at bogen vil opnå?
