Fransk kunst på Ordrupgaard

Af Anders Ellegaard

Det kendte kunstmuseum på Ordrupgaard har fået en underjordisk udvidelse. Da man ikke kunne udvide med en tilbygning oven på jorden, bestemte man sig for at bygge den under jorden. Indvielsen og åbningen af de nye udstillingslokaler m. m. har netop fundet sted. Det verdenskendte norske arkitektfirma Snøhetta har tegnet bygningen.

I tilbygningen har en del af museets samling af fransk kunst fundet blivende plads. I forbindelse med åbningen har museet udgivet en bog med 90 hovedværker fra samlingen. Forfatteren er museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark, som har udgivet flere bøger om fransk kunst og franske kunstnere, og som har været Ordrupgaards direktør siden 1995.

Bogens forord og introduktion beskriver dels samlingens opståen og dels fransk kunsts udvikling i det 19. århundrede.

Kunstsamleren Wilhelm Hansen var direktør i et forsikringsselskab og ofte på forretningsrejse i Paris. Han og hustruen Henny Hansen begyndte som unge nygifte at købe dansk kunst (ex. L. A. Ring, Vilhelm Hammershøi, Viggo Johansen og ”Fynboerne”) til at dekorere væggene med. På sine rejser til Paris opdagede Wilhelm Hansen unge franske kunstneres løse og nærmest skitseagtige tilgang til maleriet – og han faldt for den.

Samlingen er opstået på ganske kort tid: 1916-1918. Til at finansiere købene dannede Wilhelm Hansen en fond med en anden kunstsamler og et kunsthandlerfirma. I fællesskab kunne man købe hele samlinger ”en gros”, hvoraf man beholdt det bedste og videresolgte resten. Henny og Wilhelm Hansen flyttede til Ordrupgaard i 1918. Der var bygget et galleri til samlingen, som åbnede september 1918.

I 1922 gik Den Danske Landmandsbank konkurs. Da Wilhelm Hansen havde lånt penge i banken for at finansiere købene, måtte han sælge ud af samlingen for at kunne betale lånene tilbage. Dette betød farvel til omkring halvdelen af samlingen. Han tilbød Staten at købe for 1 million kroner, hvilket var langt under markedsprisen i udlandet, men svaret var nej. En lille snes malerier blev solgt til Ny Carlsbergfondet, som gav dem til Glyptoteket. I januar 1924 havde Wilhelm Hansen betalt sin gæld tilbage; og han begyndte straks at genopbygge samlingen med nye indkøb. I maj 1925 genåbnede samlingen. - Wilhelm Hansen havde tænkt at overlade samlingen til Staten, og det blev hans enke Henny Hansen som testamenterede Ordrupgaard til den. Museet åbnede i 1953.

Introduktionen til bogen har en kort gennemgang af fransk kunsts udvikling fra nyklassicismen, romantikken, realismen, impressionismen, postimpressionismen til Matisse. Perioden fra 1840´erne hvor kunstnere gik ud i naturen for at male. Barbizongruppen, som opstod i landsbyen Barbizon i udkanten af Fontainebleau-skovene, gødede jorden for impressionisterne med friluftsmaleri og landskaber som motiver.

Impressionisterne opstod i 1870´erne. Motiverne var ikke heroiske, historiske, bibelske eller mytologiske men hverdagsagtige. Mennesker i hverdagstøj, fabrikker, floder, jernbaner, caféer, dansesteder m. m. Teknikken var løs og henkastet. Og lyset var noget helt særligt. Og kritikerne var skånselsløse. Et par af dem er citeret i bogen. Hån og latterliggørelse: blåviolette skygger? I dag virker de komiske. Gruppens navn stammer fra en misforstået titel på et maleri af Claude Monet: Impression, Soleil levant. - Det vil føre for vidt at nævne alle, men lidt flot sagt: Pissaro, Monet, Morisot, Cézanne, Renoir, Sisley, Guillaumin. Og de to store og lidt ældre ledestjerner: Édouard Manet og Edgar Degas. - De malede deres egen tid og uden samfundskritik.

Med Paul Gaugain, som også har forbindelse til Danmark gennem ægteskab, kom der et oprør mod impressionismen. Han blev blandt andet inspireret af middelalderens ”primitive” kunst og af japansk træsnitkunst. Nogle af de i bogen gengivne malerier er nærmest symbolistiske, og hans malerier fra Stillehavsøerne er kendte.

I samlingen indgår også nogle få (i alt seks) af billedhuggernes arbejder. I bogen er der illustrationer af værker af af Antoine-Louis Barye, Auguste Rodin og Paul Gaugain.

Den største del af bogen er gengivelsen af 90 malerier og skulpturer. Nogle af kunstnerne er repræsenterede med flere billeder, hvilket viser deres udvikling. Udvalget skal roses for at vise de stilmæssige forudsætninger for de efterfølgende kunstnere og deres malerier. De kunstnere, der er gengivet flest malerier af, er: Corot, Pissaro, Manet, Degas, Sisley, Monet, Gaugain og Renoir. Ville læseren have valgt de samme malerier? Der er vel tale om, hvad Wilhelm Hansen har kunnet erhverve, og hvad forfatteren har valgt. Under alle omstændigheder er det gode valg. Det er værd at bemærke, at bogen hedder ”Fransk kunst” og ikke ”Impressionisterne” – selv om de fylder en del.

Næsten alle malerier og skulpturer er trykt med et opslag på den ene side og en oplysende historie og kommentar på den modsatte. Billederne er trykt på tykt, mat papir, som ikke giver genskin, og hvor farverne ikke trænger igennem til bagsiden. Malerier og skulpturer er fornemt trykt i klare farver. Flot boghåndværk til mange ganges brug.

En rigtig god indføring i fransk kunst i det 19. århundrede med en god introduktion og med mange gode illustrationer.

[Historie-online.dk, den 17. august 2021]