Fynske Årbøger 2023
Af Per Ole Schovsbo
Årbogens redaktører Nils Valdersdorf Jensen og Lone Kølle Martinsen fortæller, at årbogen er delt i to. En omnibussektion med tre artikler om fynsk historie og en fagfællebedømt temasektion med fem artikler om fynsk energihistorie, hvortil kommer anmeldelser af et udvalg af lokalhistorisk litteratur og foreningsmeddelelser.
Seniorforsker ved Rigsarkivet, Christian Larsen, skriver om lærerinder i de fynske skoler i perioden 1867-1897. De kan sammen med kolleger over hele landet med historikeren Adda Hilden inddeles i tre generationer: 1. generation, der var født før 1830 og tæller grundlæggerne af kvindeuddannelserne (som Natalie Zahle), 2. generation, der var født mellem 1830 og 1860, der fik gavn både af loven af 1857 som gav kvinderne personlig myndighed og af loven af 1859, der gav ret til seminarieuddannelse på lige fod med mændene og 3. generation, der var født mellem 1860 og 1888, der gav kvinderne ret til universitetsuddannelser i 1875 og i 1888 ret til deres egen formue.
Christian Larsen præsenterer i artiklen fynske lærerinder i lyset af Hildens analyser og fremlægger deres sociale baggrund og faglige karrierer i skoler på landet og i købstæderne i forhold til de jævnaldrende mandlige kolleger. Da langt hovedparten af kvinderne i 1. generation kun havde en kort ansættelse i skolevæsnet, indtil de blev gift, fik de kun indskolingen og de små klasser, hvor det ikke var nødvendigt med en formel læreruddannelse. I de følgende generationer (efter grundloven af 1849) blev det vigtigt at alle fik lige ret til uddannelse og lønarbejde, så Christian Larsen slutter med at henvise til 1970´ernes og 1980´ernes kvindebevægelse, der giver yderligere politisk opmærksomhed om kvindernes adgang til uddannelser og ansættelser for at øge ligestillingen bl.a. med det resultat at kvinderne nu udgør 70 % af folkeskolens lærer.
Lokalhistorikeren Marianne Weigel fortæller om ægteparret, grafikeren Birgitte Thorlacius (1947 - 2022) og billedhuggeren og digteren Frede Troelsen (1936 -2014) der levede og arbejdede på det beskedne husmandssted i Kærby ved Båring. Deres liv og virke er vigtig at huske i en tid med krænkelseshysteri, kunstmastodonter, atelierpaladser og økonomiske spekulationer i kunsten, skriver Marianne Weigel.
De to mødte hinanden ret sent i livet og udviklede et kunstnerisk fællesskab på husmandsstedet, hvor Birgittes grafiske arbejder er inspireret af insekter og planter, mens Fredes skulpturer ofte indeholder eller er symboler på frugtbarhed, der skaber debat. Artiklen bringer eksempler på de to kunstners produktion og henvisning til relevant litteratur ikke mindst Sebastian Gjerdings fine nekrolog over Frede Troelsen i Information 16. august 2014.
Professor emeritus Jens Oddershede der er født i 1945 på slægtsgården i Hillerslev i Thy, fortæller enkelt og ligetil om sin tilværelse og karriere som lektor ved Kemisk institut på Odense Universitet fra 1977, 1988 professor i kvantekemi samme sted, 1992 dekan, 2001 rektor for Syddansk Universitet og pensionering i 2014.
Oddershede fik som dekan mulighed for at præge udviklingen på Det Naturvidenskabelige Fakultet samtidigt med at han fortsatte sin videnskabelige produktion. Oddershede var nemlig optaget af, at universitetets forskning burde kunne komme til nytte i en samfundsmæssig sammenhæng og gennem et samarbejde med Odense Staalskibsværft etableredes Lindø Center for Anvendt Matematik, der udviklede fleksible robotter, som kunne skabe en nye æra for skibsbygningen. Med en stor donation fra A. P. Møllers fond til Almene Formaal udvikledes centeret til Instituttet for Produktionsteknologi. Der blev også mulighed for sammen med Novo Nordisk at opbygge et center for proteinanalyser, der udvikler nye former for bekæmpelse af en række sygdomme. Hertil kommer oprettelsen af Mads Clausen Institut i Sønderborg og Fjord og Bælt Centeret i Kerteminde, som Oddershede også var initiativtager til. I 2001 blev Oddershede rektor for Syddansk Universitet, der er en fusion af Odense Universitet, Handelshøjskole Syd, Ingeniørhøjskole Syd og Sydjysk Universitetscenter med campusser i Odense, Esbjerg, Kolding, Slagelse og Sønderborg. Senere opførtes det nye universitetssygehus syd for universitets campus i Odense, og Oddershede afrundede sin karriere som formand for de danske universiteters rektorkollegium – ud over at overkomme en lang række andre formandsposter også efter pensioneringen i 2014. At Oddershede ved siden af denne næsten feberagtige karriere også har haft tid til familieliv, grundforskning og faglitterær produktion, er svært at forstå.
Årbogens øvrige artikler behandler Fyns Energi gennem tid og rum. Introduktionen er skrevet af museumsinspektør Sissel Bjerrum Fossat der fortæller, at Fyn og fynboer måske har en særlig energihistorie, fordi Fyns geografi er særegen. Anmelderen kunne driste sig til at fremhæve tilsvarende geografiske tilfælde i Danmark fx Sjælland, der jo så kunne fortjene en særlig energihistorie. Den særlige fynske vandenergihistorie bliver derefter fortalt af museumsinspektør Tissel Lund Jacobsen, mens de særligt fynske sejlskibe får en hilsen af historikeren Karsten Hermansen, elektrificeringens lange vej til Fyn af historikeren Hans Buhl og billedkunstens fynske industrimalere af kunsthistorikeren Maja Haabb. Det er en buket af velskrevne og velillustrerede artikler, der mere hører hjemme i den nye udgave af Trap: Danmarks egnsbeskrivelser end i en historisk årbog, der med pionerentusiasme kan indvie den undrende læser i sjældne vinkler på den lokale historie.
Fynske Årbøger 2023 har en fin layout og indeholder mange spændende artikler, der ikke alle begrænser sig til den fynske øgruppes lokale historie. Det er både en styrke og en svaghed, også fordi de otte forfattere er professionelle og skriver artiklerne indenfor hver deres fag. Det sikrer jo, at alt er i skønneste orden. Men årbogen har ikke længere den spontane fortællerglæde, der tidligere var kendetegnet for de lokalhistoriske årbøger, hvor alle kunne komme til orde med stort og småt. I stedet fremtræder årbogen som et fagligt tidsskrift med artikler der fremmer den historiske bevidsthed i et regionalt perspektiv, som det står i samfundets vedtægter § 1. Men for hvem?
[Historie-online.dk, den 9. januar 2024]
