Gods på vej. Vejtransportens danmarkshistorie

Af Per Ole Schovsbo

De tre bind på tilsammen 2kg og 791 g rummer værkets 1518 sider opdelt i en række kapitler, der i første bind er historisk beskrivende. Burchardt indleder med den tidlige transporthistorie fra oldtiden til vore dage (veje, transportmidler, vognmænd, mm), herefter skibsfartens og jernbanetrafikkens synergi med landtransporten. Bindet afsluttes med en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte transportområder. Stoffet er veldisponeret og afsnittet spændende læsning, selvom der er lidt vel mange afstikkere til mergelbaner, roebaner, firmabaner, kulbaner, mm. Skibs- og færgefarten er beskrevet med et godt overblik og Burchardt nævner herefter – lidt overraskende i forhold til værkets titel – transporten gennem rør: vand, olie, naturgas og fjernvarme samt naturligvis kloaksystemet der fører vand og affald fra forbrugeren til renseanlæggene – ligesom den kildesorterede renovation på særlige lastvogne. Vejenes danske anlægshistorie berøres og det bør her bemærkes af anmelderen, at det ikke alene var motorkøretøjernes større hastighed, der var til fare for de makadamiserede veje. Det var hjulenes greb på vejen, der fræsede belægningen op i modsætning til hestevognene, hvor hjulene tromlede den belægning, der blev forstyrret af hestenes hove. Lastvognsteknik, havneanlæg og skibe, lagre, containere og emballage er meget detaljeret beskrevet sidst i bindet. Man føler sig hensat til et teknisk leksikon.

Bind to bringer en række eksempler på transport i forsyningskæder og transportens organisation. Hvert produkt har sin egen forsyningskæde og transporten ved hver forsyningskæde har sin egen profil, skriver Burchardt. Herefter fortsætter den utrættelige forfatter sin detaljerede beskrivelse af de forskellige krav til 20 forskellige varegruppers distribution – Aviser og ugeblade – kolonialvarer – kul og koks – benzin og olie – træ  – osv – med afstikkere til lagre og distribution, den kolde kæde (nedkølede og frosne varer) og kommunal kørsel med eksempel fra Københavns Kommunes Kørsels Afdeling der havde afskaffet de sidste hestevogne i 1953.

Vognmændene kan opdeles i tre typer: de selvkørende, hvor vognmanden er sin egen chauffør – de hjemmeværende – hvor vognmanden styrer 2-4 lastvogne med hver sin chauffør hjemmefra, og endelige vognmandsspeditører og karrierevognmænd der er forretningsfolk indenfor køb og salg af transport, skriver Burchardt. Herefter opregner forfatteren forskellige typer af vognmandsfirmaer og fragtruter, jernbanetransport i nyere tid, EDB og uddannelse. Næste afsnit fortæller om den gennemregulerede transport. Lovgrundlaget, afgifterne, og trafikreguleringerne, hvor også de nye modulvogntog på 25,25 m og maksimal vægt på 60 tons hører. Bindet afsluttes med fem gennemarbejdet cases (FDB’s distribution, transport af mælk, svineslagteriernes eksporttrafik, transport af byggeelementer og udflytning af industri fra storbyen til randområderne). Også dette afsnit beskriver ændring gennem tid ligesom de øvrige – og læseren bliver efterhånden lidt overlæsset med information, fordi værket har udviklet sig til et opslagsværk. Og man læser jo ikke et leksikon fra a til å, med mindre man er autist.

Tredje og sidste bind bringer afslutningen på værket, som viser sig at indeholde en tour de force om forskning, metode og videnskab, der har stor betydning for forståelsen af landtransportens teori og praksis. Burchardt mener, at der er behov for mere dansk transporthistorisk forskning og nævner bl.a. de manglende undersøgelser af kørselsmønstrenes ændring, forsyningskædernes forandring, transportterminalernes udbredelse og brug, dansk opbygning af lastvogne og deres udstyr, regler og standarder. Ærgerligt at Burchardt ikke har kendt Kristen Nielsens Fra karetmager til karosseribygger fra 2009! Her er fagmandens svar på mange spørgsmål om dansk bus- og lastvognsbygning. Burchardt afslutter sit værk med en fremragende sammenfatning som enhver ny læser rådes til at begynde med og jævnligt konsultere for at bevare overblikket.

Anmelderen, der gennem mange år som arkæolog har arbejdet med landtransportens kulturhistorie i oldtid og middelalder, har den samme opfattelse som Burchardt, at landtransport er flytning af varer og gods, information eller personer over tid fra A til B. Kombinationen af tid, godsmængde og afstand kan udtrykkes i transportens kapacitet, en helt eksakt størrelse der kan sammenlignes gennem århundreder. Landtransport kan beskrives historisk i lyset af ændringerne af de samfundsskabte behov, landskabelige forudsætninger eller tekniske udvikling af transportmidler, trækkraft og veje/broer. Omvendt kan landtransportens aftryk gennem tid (veje, netværk, bebyggelse) sammen med de kendte (rekonstruerede) transportmidler give indblik i de adfærdsmønstre, der beskriver samfundenes interaktion og tilpasning til de fysiske omgivelser. Og det gælder netop om at finde mønstrene, de gentagne handlinger (iterationen) og deres tidsmæssige dynamik. Ellers er analyserne meningsløse.

Og det er netop den efterhånden ældede anmelders bekymring for den kommende forskning af landtransporten i Danmark. Vi skal samle bred information for at blive kvalificerede til at vælge den information fra, der ikke har betydning for den historie (problemstilling), vi vil fortælle. Datadøden skal bekæmpes med kvalificeret mod, således at forskerens fortælling ikke kun er empirisk – men også og måske især analytisk for at skabe klarhed.

Den etnologiske og økonomiske samtidshistoriker Jørgen Burchardt medtænker naturligvis transportens effektivitet og lønsomhed som styrende parametre for undersøgelserne af de 30 års dansk landtransport (1950-80), der er værkets hovedområde. Og det er fair nok, men det inkluderer fx også miljø og bæredygtighed, der ligesom statistik og nettoCO2regnskaber kan sparke virkeligheden langt ind i akademisk tåge, ingen kan finde ud af igen.

Når det er sagt, står tilbage, at Jørgen Burchardts mesterlige præstation har givet os et helt usædvanligt værk på 1518 sider, der både er et leksikon over dansk landtransport og en fortløbende beretning om landtransportens danske udvikling 1950-80. Værket er og bliver fundamentet for den kommende transporthistoriske forskning i Danmark og måske også i nogle af de nabolande, der ligesom os mangler et institutionelt hjemsted, et transporthistorisk/vejhistorisk museum. Var værkets illustrationer lige så spændende som teksten, graferne og diagrammerne, og havde det været benådet med en stålsat redaktør, der ikke var til salg for akademiske formuleringer, ville megen klarhed være vundet og ønsket om en læse-let-udgave af værket reduceret. Alt andet er fornemt: noteapparatet, litteraturlisten, tabellerne og registrene er gennemtænkt udført ligesom layoutet, mens grafikken sine steder er lidt uklar og illustrationerne for små. Tillykke med værket!

Oprettet 31/01 - 2017