Gudme. Iron Age Settlement and Central Halls
Af arkæolog cand.mag. Benny Staal
Der skulle gå mange år inden publikationen om de omfattende arkæologiske undersøgelser omkring Gudme på Østfyn blev udgivet. Udgravningerne blev foretaget fra midtfirserne, og bogen af Palle Østergaard Sørensen, som var den ledende udgravningsleder og hovedforfatter, udkom i 2022 som bind 1 i forskningsprojektet "Førkristne kultpladser".
Det har ikke været Sørensens skyld, at arbejdet først udkom i 2022, idet arbejdet med Gudme har ligget færdigt i en del år. Men det betyder, at der er sket forskningsmæssige landvindinger, siden udgravningerne blev afsluttet, som af præcis denne grund ikke er kommet med i bogen.
Bogen, der er skrevet på engelsk og er på 377 sider, indeholder en introduktion af tidl. overinspektør Poul Otto Nielsen, Nationalmuseet. Nielsen opridser forskningshistorien og giver et fint overblik over områdets pladser og faser, inklusiv Lundeborg, der er Gudmes ladeplads i jernalderen.
Resultaterne fremlagt af Sørensen er hovedsageligt nøjagtige optegnelser og beskrivelser af de mange hustomter og andre anlægsspor, og der er masser af fundregistreringer tilknyttet disse. Der er således udtegninger af alle udgravningsflader med anlægsspor, samt detailtegninger af de enkelte hustomter. Der er tillige gode snittegninger af mange af de tusindvis af stolpehuller, som er blevet undersøgt. Samme gør sig gældende for gruber og andre anlægsspor. Der findes fine dokumentationsfotos fra udgravningerne, hvor de bedst bevarede og vigtigste tomter (Gudmehallerne) er markeret med barberskum, så strukturen træder tydeligt frem. Til gengæld er der bragt billeder af knap så mange udgravningssituationer, hvilket ellers ville have givet helhedsindtrykket mere liv.
Når man undersøger et så komplekst bebyggelsesområde med mange hustomter, ja op til 12 faser, siger det sig selv, at det er vanskeligt at samle det hele til et overskueligt overblik. Sørensen forsøger dog på bedste vis, men desværre betyder det også, at læseren er nødtvunget til at bladre frem og tilbage, med risiko for at miste netop overblikket. Det vurderes positivt, at alle disse informationer dog bliver fremlagt tydeligt. Et eksempel herpå er hus 1, Fase 3 på side 22 til 25-26. Når der er vist flere planer af hver hustomt, som for eksempel hus V (side 30-31) samt snittene og fotos side 32-33, hvor det er totalt renset, får man alligevel et godt indtryk af, hvordan husene har fungeret i sin samtid.
Alle anlæg er beskrevet, og mange af fundene illustreret ved enten tegninger eller fotos.
Netop illustrationerne kan kritiseres, idet alle fotos er for små og meget mørke, så det vigtige i et foto ikke kan ses. Her må man kritisere layoutet og trykningen, for med de hjælpemidler, vi har i dag (Photoshop og Lightroom, for eksempel), burde det ikke være noget problem at rette op på ellers skarpe fotos - og layouteren burde have gjort hvert foto 10 % lysere, så detaljer kunne ses. Det gælder således også de fotos, der er taget af professionelle fotografer fra Nationalmuseet. Anmelder undrer sig også over, at for eksempel fotografiet af siliquae skatten fra Gudme, fotograferet af Nationalmuseets tidligere fotograf Kit Weiss, ikke kun er for lille og mørkt, men det er sandelig også blevet spejlvendt (side 234). Også fotos af Lennart Larsen, Nationalmuseet (for eksempel side xiv og side 63) og af Mogens Bo Henriksen, Museum Odense (side xix) er alt, alt for mørke.
Vedrørende fotodokumentationen undrer det også, at man har undladt en målestok på alle fotos med enkelte undtagelser. Det kan gå ved "publikationsfoto", men ikke ved dokumentationsfotos. Der burde også være gjort noget mere ud af selve lyssætningen under fotograferingen, hvilket sikkert ville have givet bedre mulighed for at se detaljer på genstandene, og i hvert fald ville mange af billederne ikke vise forskellig lysstyrke på baggrunde, og ved sammensatte billeder sågar forskellige baggrunde. Det æstetiske vurderes ikke at være i orden.
Vedrørende de tegnede genstande, ser det bedre ud, selv om der ikke er mange af dem i bogen. Skal noget kritiseres her, bør det for eksempel være på planche 1.9 side 128, hvor teksten henviser til X59. Men X59 findes ikke på siden, det gør derimod X2259, så man må formode, at det er denne genstand, som tegneren Eva Kock har udført. Det er faktisk en skam, at der ikke er flere tegninger af oldsager, som for eksempel på side 209, hvor Pernille Foss, KUA, og Puls Holm side 138 til 242, har synliggjort genstandene betydeligt bedre, end bogens fotos øjensynlig ville have gjort. Keramikken er illustreret i Henning Ørsnes' præcise streg, som vil være velkendt for de fleste arkæologer.
"Gudme Iron Age Settlement and Central Halls" er en bog som er skrevet af fagfolk til fagfæller. Den skal opfattes som en dokumentation af en af de vigtigste koncentrationer af bebyggelser i tiden lige inden Danmark blev til (sådan da!). Selv om der bogen igennem er inddraget komparativt materiale, kunne man godt have perspektiveret mere i dybden, da det må være nogle af datidens overklasse, som har boet her. Gudmehallerne er enestående i kraft af deres størrelse, og hele egnen omkring Gudme/Lundeborg oser af rigdom, både skattemæssigt, (guld), antallet af gårdsenheder (ca. 50), gravpladser i nærheden og ikke mindst ladepladsen Lundeborg. Derfor må bogen, til trods for fejl og mangler, siges at være yderst vigtig til forståelsen af Danmarks sene jernalder.
Der er lagt et kæmpe arbejde i dokumentationen fra Sørensens side, og hellere sent end aldrig. Det ville have været et plus, hvis man havde valgt et tekst-bind og et katalog, så man ikke nødvendigvis måtte bladre så meget. Arkæologer, der vil beskæftige sig med perioden, har mulighed for at fordybe sig, men vær forberedt på at det vil tage tid at sætte sig ordentligt ind i alle detaljer, og bær over med de manglende målestokke, småfejl osv. Bogen kan anvendes alligevel og er faktisk uundværlig i forskningsmæssig sammenhæng.
[Historie-online.dk, den 6. september 2023]
