Han Herred Bogen 2024
Af Per Ole Schovsbo
Årbogen for Øster- og Vester Hanherred der udsendes for 29. gang, indeholder 15 artikler og en spændende billedkavalkade kaldet Det gamle Album, årets gang i Hanherred og årsberetninger fra foreninger, arkiver og museer.
Samvirkets formand, tidligere borgmester Otto Kjær Larsen, skriver i årbogens forord bl.a. om de forskellige sognegrupper bestående af frivillige frontløbere, der finder gode lokale historier ligesom medlemsforeningerne. Formanden omtaler en lang række initiativer lige fra Frøstrup Minilandsby til modellen af Thisted-Fjerritslev jernbane til kunstudstillinger, sanggrupper ved havet og uddelingen af årets Hane der markerer en særlig indsats til gavn for lokalområdet. Der sker noget i Han herred!
Journalist Ejgil Bodilsen fortæller om besøget af kong Frederik den 6. i Han Herred i 1824 i forbindelse med en større rejse gennem Jylland. Begivenheden og kongens begejstring for naturen ved Grønne Strand blev beskrevet over flere dage i vore dages Nordjyske Stiftstidende – dengang Jyske Efterretninger – og i en noget andet version i Fjerritslev Avis i 1964, hvis forfatter og kilder dog ikke røbes. Senere besøgte Frederik 6. Han Herred både i 1826 og 1830 ligesom senere regenter også nød den smukke natur.
Godsejer Johann Caspar Mylius til Aagaard (senere de Mylius) rejste i forbindelse med kongebesøget i 1824 en granitsøjle, der efter en omtumlet skæbne kom tilbage på sin oprindelige plads i 1935 og blev restaureret i 2017. På Aagaards jorder nær granitsøjlen blev der 1829 opført en firlænget strandgård kaldet Grønnestrand, og i nærheden af den byggedes i årene 1873-86 af drivtømmer fra stranden den kendte vindmølle (jordhollænder) tækket med lyng. Nu er området omdannet til Grønnestrand Feriecenter.
Kultur- og slægtsforsker Maria Rehling Refer fortæller, hvordan kunstneren Emma Kongsbøll (1880-1944) kom i forbindelse med forfatterindens to bedstemødre hhv. Ella Rehling gift Fich (1891-1977) og Minna Nielsen gift Frederiksen. (1893-). Ella Rehling kom på tegneskole i København og malede 1910-25 på Kgl. Porcelænsfabrik hvor hun mødte Emma Kongsbøll. Minna Nielsen var født på Toftegaarden i Kollerup i Han Herred som datter af sognerådsformand Lars Mousten Nielsen. Der kom mange tilrejsende kunstnere – heriblandt Emma Kongsbøll - til den smukke egn og mange søgte tilflugt på strandgården Grønnestrand, der med tiden blev omdannet til et pensionat. Minna Nielsen blev som barn inspireret af Emma Kongsbøll, der hvert år sammen med sin mand indlogerede sig på Grønnestrand for at male, og hun havde talent for at tegne men blev gift med Møller Frederiksen, der var lærer først i Hammel senere i Tønder. Hendes liv hengik med at være mor og husmor uden mulighed for at dyrke sit kunstneriske talent som Ella Rehling og ikke mindst Emma Kongsbøll, slutter Maria Rehling Refer sin fortælling om kunstnerkolonien på Grønnestrand.
Minkavler Poul Erik Andersen skriver sammen med fem kolleger om minkavlen i Han herred. Man havde i Danmark tidligt interesseret sig for sølvræve importeret fra Norge, men i 1930 kom minken, en canadisk flodilder, der var velegnet som husdyr. Minkfarmene spredtes over hele landet og kom i1940´erne til Gjøl, der i løbet af få år blev et nordjysk minkcentrum med en stor koloni af minkfarme.
Minkavlen udviklede sig i de følgende år i Danmark som en af landbrugets største nicheproduktioner, og ved nedlukningen i 2020 producerede danske minkavlere 17 millioner skind om året og var dermed verdens største producent, der gav ca. 10 milliarder i valutaindtægter. Baggrunden var, at Danmark har det ideelle klima, gode tilgængelige råvarer til foder fra fiske- og fjerkræindustrien samt dygtige og målrettede erhvervsfolk og avlere.
Artiklen fortæller om den nordjyske minkavl der voksede frem i nærheden af fiskerihavnen ved Thorup Strand, Fjerritslev og som nævnt på Gjøl. Med den øgede produktion etableredes et netværk af underleverandørerne fx Han Herreds Fodercentral, som startede op i Skovsgaard i 1963. Det gjorde det nemmere at være minkavler, og i 1970 toppede antallet af avlere i Nordjylland med over 3.500. En væsentlig grund til minkavlens succes i Danmark var oprettelsen af Kopenhagen Fur i Glostrup, som blev verdens største auktionshus for pelsskind.
Det kom derfor som et chok at statsminister Mette Frederiksen den 4. november 2020 proklamerede, at alle mink skulle aflives for ikke at risikere en eksplosion af Corona-smitte. Erhvervet blev lukket ned i Danmark, mens mink fortsat produceres i Finland og Polen – samt i Kina og Rusland. Måske ikke efter de samme høje dyrevelfærdsregler, der gælder i Danmark.
Den dansk gifte teolog, gymnasielærer og fhv. borgmester i Schweiz Romedi Arquint fortæller om sit møde med Han Herred med omdrejningspunkt i Møllehuset i Kollerup, hustruens fødeegn. Ægteparret erhvervede Møllehuset i 1971 som familiens sommerhus, og de mange års ferier har givet Romedi anledning til at sammenligne de to landes samfund og folkelige, politiske og kirkelige forhold. Som dansk læser er det interessant, at en reformert teolog er glad for Grundtvigs ”menneske først og kristen så”, selvom han ikke forstår, at Folkekirken er statsligt understøttet uden at være en statskirke som fx den engelske.
Sangskriveren, blikkenslageren og pædagogen Ole Berthelsen erhvervede sammen med sin hustru et hus på Teglværksvej, Vester Bjerget nær Hjardemål. I sin lille artikel fortæller han om de mange minder fra årene i huset, indtil de flyttede nær Ålborg og lod huset være deres fritidshus. I løbet af kort tid blev de optaget af de små og meget forskellige samfund i området. Fiskersamfundet i Lild Strand, Frøstrupborgerne, ”bjergborgerne” og så dem der havde hjemme i Frøstruplejren, Det Ny Samfund der var etableret her i begyndelsen af 1970´erne. Artiklen rundes af med 10 sange skrevet af forfatteren.
Kirsten Stockholm, lokalhistorisk Arkiv for Frøstrup og Omegn, bringer en redigeret avisartikel fra 1959 i Thisted Amts Tidende om sin bedstefar Martin Andersen (1892-1974) i anledning af hans 40-års jubilæum som landpost i Frøstrup Postdistrikt. Bedstefaderen der ved siden af arbejdet for postvæsnet også drev et mindre mønsterlandbrug, var meget optaget af foreningslivet og var formand for Hannæs Frimenighedskirke i Vesløs.
Lærer Bjarne Bjerregaard Jørgensen og sognepræst Henning Elmholdt Smidt fortæller i en længere artikel om den romanske kvadrestenskirke i Kettrup og kirkelivet i sognet. Kirken er i 1940 og 1942 beskrevet i Nationalmuseets Danmarks Kirker (XII bd. 1 og 2) og artiklen her fører beskrivelsen af kirkebygningen og inventaret ajour med lokale tilføjelser.
Henning Elmholdt Smidt, kirkens sognepræst, fortæller om kirkelivet der i mange år har været præget af Indre Mission, men nu på grund af faldende befolkningstal er udfordret til at iværksætte nye initiativer som f.eks. børnegudstjenester, sammenkomster i et tidligere missionshus, gudstjenestegrupper, kor, udendørskoncerter i Gødstrup Grusgrav sammen med beboerforeningen og den lokale sportsforening, mm.
Lærer og missionær Arne Jensbye fortæller om sin barndom på Aagaards Mark, tiden på Ranum Seminarium, militærtjeneste hos gardehusarerne i Næstved, efterfølgende lærergerning, ægteskabet med Nora Tinggaard Sørensen og det fælles arbejde for Sudanmissionen. Ægteparret rejste først til sprogkursus i Birmingham og i 1983 til Nigeria, hvor Henning blev lærer i kristendom for en skole med 1500 elever, senere til en amerikansk skole for missionærbørn og børn af udlændinge, der arbejdede i Nigeria. Efter en pause tog de afsted igen for at tage fat på det egentlige missionsarbejde i et tilbagestående område langs grænsen til Cameroun og returnerede herefter til Danmark efter ni års arbejde i Nigeria.
Lærer og frivillig kulturmedarbejder Rita Rendfow skriver om Astrid Dieckmann (1903-1954), der som barn blev adopteret af lærerparret i Skræm Skole, Terkel Peter Dieckmann og Margrethe født Hansen. Astrid blev efter realeksamen lærerinde og blev senere gift med Hans Christian Kofoed (1898-1952) fra Bodilsker på Bornholm der var kordegn ved Christianskirken på Christianshavn. Her etablerede de i 1928 en kristen husflidsskole kaldet ”Christians Sogns Arbejdsstuer for Arbejdsledige” med plads til 11. De første 20 år flyttede virksomheden adresse fem gange og fik navnet Kofoeds Skole i 1946. Omtrent samtidigt etablerede Kofoed en skole for gartneri og landbrug på Sydamager kaldet ”Kofoeds Træningsskole for unge Mænd” og udviklede en højskole med praktisk arbejde for arbejdskoner og børn samt unge med udfordringer med knopskydning til en husmoderskole og meget mere. Hans Christian døde efter en bilulykke i 1952 og Astrid to år senere. Efter at have levet af frivillige bidrag og landsindsamlinger kom Kofoeds Skole på Finansloven i 1976 og blev 1984 en statsinstitution under Socialministeriet. Der er siden kommet 80 filialer i Danmark og i flere europæiske lande.
Kultursociolog Carl Christensen, korrespondent og lokalhistoriker lærer Bente Kristensen og lærer og meget mere Ida Leding Larsen skriver om Skovsgaard Hotel i perioden 1900-1992. Det hele begyndte med etableringen af Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane. På strækningen mellem Nørresundby-Fjerritslev blev Skovsgaard Station en af de mest betydningsfulde og starten på byen Skovsgaards udvikling til en driftig handelsby. Med stationen opstod behovet for et hotel, og det blev etableret og fik bevilling i 1900 som gæstgivergård uden alkoholbevilling som først kom i 1965. Gennem alle årene var hotellet livsnerven i et aktivt lokalsamfund med markedsdage, baller, juletræsfester mm. Bankfolk og sagfører havde træffetid på hotellet, og der blev afholdt session, ligesom der var faste pensionærer. De mange forskellige ejere og forpagtere gennem tiderne gav uro i flere omgange, men det ophørte i 1992, hvor hotellet blev omdannet til et andelsforetagende med permanente arbejdspladser for personer uden muligheder på det normale arbejdsmarked.
Ida Leding Larsen, der er bestyrelsesmedlem af Skovsgaard Hotel, skriver i sin artikel om hotellet fra 1992 til nu. Efter omdannelsen af hotellets drift, kom man i gang med restaureringen af de nedslidte bygninger takket være fondsbevillinger, og i 2022 kunne hotellet genindvies og fungere både som samlingspunkt for byen og som en socialpædagogisk virksomhed.
Mette Glarborg fhv. Chefgreenkeeper og gartner på Oxholm Gods på Øland skriver om sin morfar, Frode Hansen (1900-) grundlæggeren af JAVA kaffebrænderierne, der 1962 købte Oxholm gods. Datteren og svigersønnen med deres to døtre – den ene var Mette Glarborg – flyttede ind i godsets store gamle hovedbygning, der i middelalderen havde været et benediktinerkloster. Den blev i løbet af de følgende år istandsat af familien. Mette, der tog en landbrugsuddannelse, giftede sig med sin første mand, der var landbrugsuddannet og som blev godsforvalter på Oxholm. Oxholm blev solgt i 2014 med undtagelse af skovtilliggendet, hvoraf Mette og hendes anden mand overtog den vestlige del på 238 ha. Herefter beskriver Mette skoven og dens drift samt planerne for dens fremtid. Senere indrettedes et fritids- og legeområde i en lille del af skoven kaldet Glarborgen.
Inspektør Mogens Kronborg Brix (1945-) fortæller om sin barndom på gården Søgård i Nørre Økse. Skolegangen fra 1952 i den lokale to klasses skole i Nørre Økse, der blev nedlagt allerede i 1954, og skolebørnene blev flyttet til den nyopførte Halvrimmen Skole. Nær gården lå et par søer som var meget populære for egnens ungdom og gården fik mange besøg af naboer. Man afholdt jagter og flugtskydning og i slutning af 1940´erne fik man den første traktor, en Ferguson 26.
Lærer Anne Studsgaard skriver om sin morfar karetmager og sognefoged M.P. Knøsgaard (1877-1976) i Brovst. Han stammede fra Aaby sogn, lærte karetmagerfaget og arbejdede nogle år på Sjælland, hvor han mødte sin kommende hustru. 1901 kom Knøsgaard til Brovst, hvor han lavede trillebøre på C.O. Jensens Maskinfabrik. Han var ivrig cykelsportsmand, kontrolbestyrer for arbejdsmændene i Brovst under 1. verdenskrig og var den første i Øster Han Herred, der fik bil. En del af artiklen er udskrift af kassettebånd med interview med Knøsgaard.
Lærer og lokalhistoriker Dorte Elkjær-Gregersen fortæller om landmanden Frendsen Danielsen (1854-1944), der var født i Aggersborg sogn og blev gift med Kirstine Andrea Larsen (1858-1931) fra Kettrup. De overtog i 1880, det samme år de blev gift, en mindre ejendom på Rødland nær Rødland Hede, hvor der var spor af agre fra ældre jernalder. Ud over landbruget kørte Frendsen sammen med naboen mælkeruten i klitområdet til Tranum Mejeri. Husdyrholdet og markbruget var beskedent på den magre jord, der skulle brødføde familien med de efterhånden mange børn, der måtte deltage i det daglige arbejde. 1923 afhændede Frendsen ejendommen og flyttede til Fjerritslev.
Søren Gunnar Nielsens sang om Underlien fra en familiefest i 1981 afrunder årbogens perlerække af artikler sammen med Det gamle Album, som viser billeder fra Han Herreds 24 sogne med forklaringer. Man burde måske i de kommende årbøger vise gamle billeder, der mangler forklaring for at få dem identificeret af årbogens læsere.
Han Herred Bogen 2024 indeholder med andre ord et væld af små og store beretninger, der er og kan blive lokale kilder til både kulturhistorien og den nationale historie. Det er en imponerende årgang!
[Historie-online.dk, den 10. januar 2024]
