Herregårde - Jordegods - Herlighed
Af Erik Helmer Pedersen
Danske museer og ikke mindst de såkaldte specialmuseer er midt i en brydningstid. Der er konkurrence om de økonomiske midler og om publikums bevågenhed. Det gælder da om at positionere sig, dette begreb forstået positivt. Omverdenen må ikke holdes i uvidenhed om de oplevelser, der kan hentes ved et besøg på stedet eller ved at erhverve sig de publikationer og den billeddokumentation, som institutionen stiller til rådighed.
Jyllands Herregårdsmuseum på Gl. Estrup har læst og forstået skriften på væggen og udsender derfor en jubilæumsbog om museets udvikling siden dets formelle oprettelse i 1930. Museet og dermed skildringen hviler trygt og solidt i den magtfulde ramme, herregårdsanlægget omkring Gl. Estrup udgør og som ved sin røde murstensvælde synes at kunne modstå ethvert angreb udefra. Gamle tiders enevældige herregårdsmagt er her lige så stille forvandlet til et udtryk for moderne, demokratisk kulturmagt, men stadig forskanset bag alentykke mure. Heldigvis har museets ledelse i de senere år gjort meget for at forskønne omgivelserne, ikke mindst ved at modernisere barokhaven ved slottet
De to redaktører, museets direktør siden 2000, Britta Andersen og projektmedarbejderen Helene Kjærbøl har åbenbart et dobbelt sigte med bogen. På den ene side vil de gerne vise, hvad museet rummer af oplevelsesmuligheder og på den anden vil de, prisværdigt nok, gerne diskutere, om de valgte strategier for museumsskattenes formidling til offentligheden nu er de bedst egnede til formålet.
I bogens første afdeling drøftes under overskriften ”Fra herregård til museum” Gl. Estrups udvikling fra en normal herregårdstilværelse til dagen af i dag. Museets leder i tiden 1981-2000, Vibeke Nielsen, viser os da rundt i det oprindelige museum på 1. sal, og det hvæsser appetitten på mere. Bygningen og dens herremænd præsenteres derefter fra flere vinkler, og en tidligere medarbejder, herregårdsspecialisten Asser Amdisen rammer fint den historiske grundtone ved at spille på sammenhængen mellem borgen i sig selv og den omgivende Danmarkshistorie. Britta Andersen fører derefter historien op til dato ved at skildre de store renoverings- og moderniseringsarbejder, der er udført siden hendes tiltrædelse.
Scenen er nu sat til at få besvaret det spørgsmål, der unægtelig ligger en læser på læben fra bogens første side: ”Hvad er en herregård?” Ved at studere samme grundlitteratur giver fire forfattere stort set et enstonende svar, sådan som det mest prægnant udtrykkes af Århus-historikeren Carsten Porskrog Rasmussen: når vi taler om en herregård, arbejder vi med et historisk begreb uden nutidig forankring, ”en gård med et særligt udseende” (s. 92).
Han strejfer i denne forbindelse spørgsmålet: kan et nutidigt svinebrug også betegnes som en herregård? Nej, det vil folk ikke gå med til, iler han med at fastslå. Spørgsmålet er da bare, om ikke det indsnævrede herregårdsbegreb, man her har kanoniseret, ikke føles vel datidigt. Om 100 år, når vor tids svine- og kvæggodser er blevet historie, vil vore efterkommere måske bebrejde os, at vi ikke i tide var opmærksom nok på disse storbedrifters historiske signifikans, deres betydning. Selv om vi ofte lukker øjnene for realiteterne, har vi med dagens kæmpestore landbrugsbedrifter fået en ny bestand af godser, af herregårde i moderne forstand – og godsejere ikke at forglemme.
I de to sidste afsnit diskuteres de principper, der kan lægges til grund for en fremtidig herregårdsforskning. Selv om det såkaldte ”interiørprincip” ihærdigt bombarderes fra flere sider, må læseren drage den konklusion, at det er kommet for at blive. Museumsgenstandene skal ikke låses inde i montrer og skabe, de skal tværtimod præsenteres i deres historiske ramme, selv om både genstande og rammer ikke altid er absolut autentiske, lyder fagfolkenes ret enstemmige konklusion. Asser Amdisen peger da her på ressourceforbruget ved at vise rundt i de opdækkede og udstillede tableauer, men peger da på muligheden af at benytte håndholdte computere.
”Herregårdsforskningens fremtid” er overskriften på det sidste og opsummerende afsnit. Lederen af naboinstitutionen Dansk Landbrugsmuseum, Peter Bavnshøj beklager her, at den foreliggende forskning i for høj grad har forsømt at skildre ”herregårdenes produktionsøkonomiske grundlag…”. Det er nu en sandhed med modifikationer, må en ganske vist forhenværende landbrugshistoriker som nærværende anmelder mene. Hvis man f. eks. fjerner de afsnit, der i den foreliggende litteratur har beskæftiget sig med danske godser og deres betydning for den landbrugshistoriske udvikling, vil der i mange tilfælde kun være en tynd bog tilbage.
Derimod har Britta Andersen ret, når hun i sin indledning efterlyser mere forskning og forskningsformidling over herregårdskulturen i bredeste forstand. Som hun ser det, trænger det ”stavnsbåndsbillede”, de fleste har fået indgraveret i deres historiske bevidsthed om herregården som bondestandens tugt- og forbedringshus, efterhånden til en ganske omfattende korrektion. Efter anm.s opfattelse sker dette bedst ved at lægge kortene på bordet: husmands- og fæstebondetilværelsen på mange 1700-tals herregårde var alt andet end lystelig. Her foregik mange steder en oprørende forskelsbehandling, hvis virkninger kunne spores langt op i det 19. århundrede. Derfor må den Fridlev Skubbeltrang-inspirerede forskning naturligvis have sin naturlige plads i enhver landbo- og landbrugshistorisk litteraturliste. Den savnes her.
Et afsluttende spørgsmål trænger sig på: Er danske museer og den bagved liggende historieformidling en del af oplevelsesindustrien og dermed undergivet den markedsmekanisme, der styrer denne? Et museum eller dertil svarende uden besøgende er naturligvis en bedrøvelig tilstand, ikke mindst set med museumsdirektørens briller, men der kan jo tænkes at komme et større antal besøgende i samme takt, som de kulturbærende fag i vort skolevæsen styrkes. Efter anm.s mening kommer man ikke uden om at diskutere kvalitet over for kvantitet. Bogen fra Gammel Estrup pejler sig modigt ind på denne problematik, og alene derfor bør den få et stort publikum i tale.
