Herregårdshistorie 1

Af cand. mag. Steen Ivan Hansen

Herregårdsmuseet på Gl. Estrup og Dansk Center for Herregårdsforskning udgiver i øjeblikket en mængde publikationer på baggrund af en meget stor og kreativ forskning. Med så stor en aktivitet kan naturligvis ikke alle udgivelser have den samme vægtighed – og dermed denne samme værdi, set fra læsersynspunktet.

Lad det være sagt straks, Herregårdshistorie (1) er ikke noget hovedværk. Det er den næppe heller tænkt som, for i virkeligheden gemmer der sig bag denne titel simpelthen en museumsberetning. Alle godt 20 små artikler fortæller om forskellige aktiviteter indenfor Gl. Estrup herregårdsmiljøet, hvorved bogen først og fremmest henvender sig til de, der ønsker at følge tæt med i, hvad der foregår omkring herregårdsmuseet. Med dette udgangspunkt er det en letlæst og ganske underholdende bog.

Betragtet som herregårdslitteratur er Herregårdshistorie dog spredt fægtning. Fra juleforberedelser på herregårdene, over det danske sprogs udvikling til Danske herregårde på Internettet. Alt sammen i ganske kortfattet form, ja, så kortfattet, at man egentlig ofte føler, at afsnittene stiller flere spørgsmål, end de giver svar. Dette er dog måske positivt nok, for flere af emnerne er under fortsat udforskning, hvorfor vi her får et bud på, hvilke aspekter, der arbejdes med på Gl. Estrup.

De mange løse hypoteser kan dog også give indtryk af hastværk, hvilket understreges bl.a. af museumsdirektør Britta Andersens beretning, som omhandler aktiviteterne i 2005. Ved en redigering af beretningen med henblik på udgivelsen burde bl.a. en sætning som ”Bogen forventes at udkomme til maj 2006…” være luget ud, da Herregårdshistorie er modtaget til anmeldelse 9. nov.

Ikke alle artikler påkalder sig interesse ud over dette, at orientere om museets aktiviteter.

Cand. Mag. Anette Jørgensen redegør for en ganske interessant opgørelse over tyendet på 19 østjyske herregårde baseret på folketællinger fra 1787 til 1921. Tallene taler deres klare sprog, men der mangler en del i artiklen med hensyn til årsagssammenhænge, ligesom tallene jo kan sammenholdes med en mængde oplysninger fra andre kilder end folketællingerne med hensyn til tjenestefolkenes stillinger og deres indbyrdes antal.

Anette Jørgensen adskiller tallene for de forskellige herregårde ud fra om herskabet har børn eller ej. Jeg skal ikke påstå, at det ikke kan have en indflydelse på antallet af tjenestefolk, om der er børn i husstanden eller ej, men jeg tror dog det er langt mere relevant at fokusere på herregårdenes sociale status. F.eks. var antallet af tjenestefolk på grevskabet Frijsenborg langt større end på en lille herregård som Demstrup, med eller uden børn.

Under overskriften ”Herregårdenes herligheder” fortæller stud. mag. Stine Lucia Rasmussen om H.C. Andersens besøg på herregårdene – et emne der nok var mere aktuelt i 2005 end i 2006. Titlen er et fejlgreb, for som læser har jeg lov at forvente en artikel, der handler om jagt, fiskeri, landskabelig skønhed og spøgelser under dette begreb, herligheder. Artiklen godtgør da heller ikke på noget tidspunkt titlen – digteren søgte på herregårdene dels arbejdsro, dels at blive del af et familieliv.

I øvrigt kan det dårligt forsvares, når forfatteren blandt de rigtig mange fremstillinger, der er at vælge imellem, i litteraturlisten kun medtager Mette Winges bog ”På besøg – med H.C. Andersen på danske herregårde” 2004. Winge er, som så mange andre, i gæld til Erik Lassen som 1993 udgav ”H.C. Andersen og herregårdene”. Den er grundlæggende på dette område og burde være medtaget.  

Cand. Mag. Annemette Lycke fremlægger en undersøgelse af studehandelens betydning for adelen i renæssancen – et meget interessant spørgsmål, som måske kan rokke ved den opfattelse, som er den gængse, nemlig at det var studeopfedningen, der gav adelen dens velstand i denne periode. Konklusionen ” det ser ud til at kapitalen i godsbyggeriet i renæssancen ikke kun kom fra studehandlen” er mere end vag. Nej, selvfølgelig gjorde den ikke det, den kom også fra korn og fra godsindtægter, men hvor meget kom fra stude? Det er det spændende spørgsmål, som forfatteren dog også giver et usikkert bud på, nemlig at det nok var mindre, end vi plejer at antage.

Det kan i øvrigt undre at forfatteren tilsyneladende ikke har inddraget Sophie Brahes regnskabsbog 1627-40, hvor regnskabet nøje opgøres bl.a. vedr. indtægter fra salg af øxne, korn, gods m.v. (udgivet 1955). Så vidt jeg kan skønne det, går tendensen her i samme retning.

 Andre artikler omhandler forskelligt om jagt, som selv om det er en fortalt historie, der nu er skrevet ned, er ganske interessante, f.eks. om vildsvinejagt skrevet af stud. mag. Henriette Christoffersen – virkelig en jagt for machomænd og i grunden i familie med de sydlige himmelstrøgs tyrefægtning.

Herregårdshistorie har en del tankevækkende stof, men er kortfattet og adspredt i haglene – den er af størst interesse for den, der vil følge med i den store udvikling, der foregår omkring Gl. Estrup – bogen er indbydende sat op og nydeligt udstyret med farvetryk etc. - men den bærer præg af at være skrevet og redigeret i et vadested, mens vigtigere opgaver sikkert pressede sig på.