Hestekraft
Af Per Ole Schovsbo, dr.phil., Næstved
Ole Jespersens fine lille billedbog er en kærkommen smagsprøve på de meget store mængder af hidtil uudnyttede fotografier fra hverdagslivet, der befinder sig på danske museer og arkiver. Denne serie af fotografier, som Ole har udvalgt i samarbejde med Odense Bys Museer, fører os rundt i Odense og nærmeste omegn i hestevognenes sidste perioder fra 1885 til næsten 1970. De seneste hestevogne var jo byernes mælkevogne med luftgummihjul, der var læsset med klirrende hvide flasker med farvede kapsler i trådrammer til salg på gaden. Kusken kimede med sin lille messingklokke ligesom Hjemis.
Vi begynder den historiske tur med hjemkørsel af hø i Dalum gamle præstegård af en karl, der ikke har så meget styr på det viltre hølæs. Næste billede viser hen ved 20 spand heste linet op foran den gamle hovedbygning på Hollufgård, og vi skifter derefter til kørsel til mølle med tunge kornsække, og til heste foran tipvogne ved vejarbejde, mælkekørsel, svære transporter på stiv blokvogn, kørsel med brænde, kød ved havnen og købmandsvarer i byen 1941. Købmandsvognens luftgummihjul stammer fra en Ford-bil, der sikkert har måttet lade livet på grund af krigstidens mangel på brændstof. Dagvognen fra ca. 1900 som var af omnibus-type til passagerkørsel med bagage på taget, hestedroschen (en landauer) tager sig et hvil, smeden skoer et par heste overvåget af et par meget velfriserede unger, lidt skumle handelsrejsende på en tungt pakket opsvejfet fjedervogn, der lidt stift ser væk fra kameraet, ølvogne med forslidte kuske, et par herrer med bowler langt nede i en jumbe, determinerede herrer med bløde hatte på spinkle sparkstöttinger med indhyllede fruer trukket af heste på dage med fastkørt sne, ligesom Christian X i Marselisborg-skovene ved Århus. Børnehjælpsdagens pyntede optog med heste, vogn, brandfolk og politi med uniformsjakke, mave, hjælm og snurbart. De ser bydende og betydningsfulde på fotografen, der dog undgår at ryste på hånden og kameraet, mens et par tyske soldater har travlt med at skynde sig ud af billedet i en fint bygget jagtvogn, trukket af et par varmblodsheste. Det ser helt forkert ud – og derved rummer billedet en væsentlig pointe om de besatte år 1940-45. Gribende er rækken af ligtog gennem Odense bys gader men naturligvis er billedet af en forulykket hest i Overgade sat sidst i bogen som værn mod det, der for en kusk er værre end døden.
Det er med andre ord fotografier af den ægte type, der trækker beskueren ind i motivet og historien. Bliver vi bedre til at læse fotografierne ind i de historiske sammenhænge, hvor andre kildegrupper hidtil har været enerådende, vil der kunne formidles helt nye sider af den spændende danske hestevognshistorie. Den er ikke en afglans af en meget finere europæisk kulturhistorie, men den har levet sit eget sydskandinaviske liv i flere tusinde år. Ole Jespersens bøger, artikler og hjemmeside (www.karetmager.dk) er en del af denne historiske erkendelse, der tog sin begyndelse med Ib Møllers Hestevogne i Danmark fra 1998.
