Hjælpen til Sønderjylland

Af Kresten Søe

Kongen på den hvide hest

Genforeningens ultimative symbol blev Christian 10. på sin hvide hest, der med en sønderjysk pige foran sig under befolkningens jubel red over den gamle grænse. For mange afsluttedes genforeningshistorien her, men det tidligere tyske Nordslesvigs forvandling til Sønderjylland var langtfra så enkel en sag.

Slesvig havde som hertugdømme aldrig tidligere udgjort en del af kongeriget, og forandringen fra preussisk udkantsprovins til Danmarks kælebarn bød på store udfordringer i form af milliardinvesteringer i nutidskroner.

Nordslesvig var nemlig i realiteten et infrastrukturelt et fallitbo, der var nedslidt af den preussiske fortyskningspolitik. Derudover havde de fire krigsår 1914-18 ikke bare kostet tusinder af dansksindede livet men havde også betydet, at bygninger, veje, anden infrastruktur og administrationen var forsømt. 

Indhold og opbygning

Regningen var gigantisk men blev betalt af såvel statslige og kommunale som private investeringer, der både infrastrukturelt og administrativt koblede det tidligere hertugdømme sammen med kongeriget.

”Hjælpen til Sønderjylland” handler om de store infrastrukturprojekter – jernbaner, veje, havne, postvæsen, elektricitetsforsyning, kortlægning og meget andet, der i perioden frem til 1940 løftede Sønderjylland til niveau med resten af landet. På flere områder betød investeringerne endog, at Sønderjylland blev førende – fx blev telefonien her som eneste område af landet fuldt automatiseret.

Bogen er stringent opdelt i emne- og temabaserede kapitler, der reelt kan udgøre selvstændig læsning om fx opførelsen af broer og veje, grænsegendarmeriet, etablering af færgeruter samt post og elektricitetsforsyning.

Bogen er rigt illustreret med samtidsfotos fra begivenhederne med jernbaner, lokomotiver, velkendte, historiske bygninger, stationer, hovedpersoner og åsteder.  Yderligere tilkommer gengivelser af fx samtidige fart- og køreplaner, landkort og annoncer.

Stor grundighed og detaljerigdom

Bogen bygger på et stort kildemateriale i form af bøger, beretninger, artikler og billeder indsamlet af forfatteren gennem 50 år.

Hvert enkelt kapitel er detaljeret helt ned til beløb på investeringer, driftsregnskaber, byggematerialer, implicerede personer, tekniske detaljer fx med hensyn til sporlægning, aptering på færger, nedslidning og tilstand af stationsbygninger og indkvartering af tilrejsende dansk personel.

Der ses intet tilsvarende nyere værk om denne ofte oversete periode i nyere dansk og sønderjysk historie.

Konklusion, vurdering og målgruppe

Niels Jensen har et langt forfatterskab med mere end 40 bøger om historiske emner bag sig. Det sætter i den grad positivt præg på bogens faglige validitet.

På samme måde tilfører de mange fotos, landkort og tryksager fremstillingen en fin samtidsatmosfære, hvor landsdelens forvandling fra tysk til dansk fx illustreres med nedtagelse af den kejserlige tyske ørn fra postkontorets bygning i Tønder.

Fotomateriale er faktisk for en dels vedkommende så interessant, at det ofte næsten havde fortjent en gengivelse i et lidt større format.

Vældet af detalje- og faktamætningen vejer på positivsiden tungt på den faglige side, men gør også fremstillingen tør, hvilket vil indskrænke målgruppen til læsere med historisk forhåndsviden og videregående interesse.

Hertil skal dog til gengæld anføres, at bogens ret skarpe emneinddeling netop gør, at læseren ikke behøver at tilegne sig bogen i sin helhed, men fx ud fra en lokalhistorisk eller teknikorienteret vinkel nemt kan hente udtømmende viden ud fra enkelte udvalgte kapitler eksempelvis angående broen i Sønderborg eller elektricitetsværket i Åbenrå.

Under alle omstændigheder udgør fx kapitlerne om infrastrukturen med jernbaner, færger og broer en guldgrube af viden for både den historisk og lokalhistorisk interesserede læser.

[Historie-online.dk, den 17. maj 2023]