Hovedstaden bag facaden
Det forjagede liv i hovedstaden, hvor det at komme fra a til b nærmest virker som et spørgsmål om liv eller død. Travle mennesker har ikke tid til at kigge op. Når endnu et ”glas i beton byggeri” er skudt op, tænker de: ”Det havde jeg ikke lige set komme”. Forfatteren Mathias Kobberrød Rasmussen og fotograf Ulf Svane har givet sig tid til at kigge, opleve og videreformidle fra alt det, der gemmer sig af fortællinger – bag facaderne.
Af Erik Ingemann Sørensen
Steen Steensen Blicher har udtrykket: ”Ak hvor forandret”. Med den udviklingshast, med den befolkningstilvækst og den befolkningssammensætning er der absolut intet statisk ved hovedstaden. Ofte virker det som én stor byggeplads, hvor intet fra i går er der i dag. Konstant sydende, konstant i bevægelse og konstant i ødelæggelse. Det har fotografen Ulf Svane og forfatteren Mathias Kobberrød Rasmussen ladet komme frem i den fornemme bog: ”Hovedstaden bag facaden”.
Heri kan man konstatere: ””Der bliver bygget og udviklet af internationale entreprenører, priserne stiger og gør det svært for mennesker med almindelige indkomster at finde en bolig” (s.7).
Et eksempel fra Københavns Sydhavn - Teglholmen: 74 m2 koster 4.075.000 kr. Det giver en gevaldig m2 pris. Men med den rigtige adresse er det sælgers marked. (Foto HPN)
Lejemål og ejerlejligheder er steget kraftigt efter pandemien og nu med renteusikkerheden. Så meget så da bogen skulle redigeres, måtte forfatterne konstatere, at ni af de butikker, de havde beskrevet, var bukket under.
En kærlighedserklæring
Forfatterne skriver: ”De steder og mennesker, vi har besøgt og talt med, er helt deres egne, man kan, kærligt ment, kalde dem originaler, men samtidig er de så genkendelige for alle, der færdes i byen og kender lidt til dens historie. Fælles for dem er, at de brænder for deres forretning, den personlige service og det ofte nicheprægede håndværk. Det er mere end et arbejde, det er et livsværk for de fleste – der ikke kan genskabes. De gamle steder udgør en vigtig del af Københavns identitet, som vi mener er værd at kæmpe for og bevare, så nye generationer af københavnere kan lære byen at kende og reflektere over dens fortid og fremtid samt engagere sig og finde en plads i en storby i evig forandring”. (s.9).
Det er en programerklæring, der vil noget.
Herefter kommer 55 fortællinger i et fornemt samspil mellem billeder og tekster.
På Amager – Laplandsgade 6b – findes et bilværksted, hvor Yugen og to mekanikere, der også er fra Rusland, udfører alle former for reparationer
Den lille aktive del trues nu af et nybyggeri, som PFA står for. Det har skabt lokal nervøsitet for, at området helt forsvinder. (Foto: HPN)
I Gothersgade 28 lå i mange år butikken, hvor man kunne købe, erhverve reservedele eller få repareret en defekt petroleumslampe. Og man gik aldrig forgæves. Det gør man i dag – butikken er lukket. Pandemien og i særdeleshed yngre generationers skræk for de partikler, der kommer op gennem glasset, gjorde det af med dette vidunderlige sted.
Endnu en speciel specialforretning er bukket under.
På Frederiksberg – nærmere betegnet Smallegade 37 har tvillingebrødrene Poul og Jørgen Høegh Poulsen en guld- og sølvhandel, hvor man kan finde herlige artefakter og/eller sjældne mønter. Butikken er et lille slaraffenland for mere velstillede Frederiksbergborgere m.v. og for unge, der ikke er specielt nostalgiske – i stedet går de efter det, de til tider benævner ”kitsch” .
Her arbejder den ene af brødrene med en opsætning. (Foto: Copenhagen Archive).
Uvilkårligt kommer man til at stille spørgsmålet: Hvor længe vil butikken holde – brødrene er over 80. Optimistisk må man konstatere, at den nok befinder sig i en bedre situation end den på Amager. Ganske enkelt kan adressen være en vis form for sikkerhed. Men også de to brødres gode navn i særlige kredse.
Den legendariske boghandel i Klampenborg. (Foto: Copenhagen Archive).
På Dyrehavevej 4 findes Klampenborg Boghandel. Den ejes siden 2019 af Niels Nørgaard. Sælgeren var den legendariske Ole Parelius, der i en alder af 93 følte, det var tid at stoppe. Den nuværende ejer har suppleret med blandt andet mindre antikviteter, vinylplader og legetøj. Også her spiller adressen en rolle: ”Kunderne er trofaste, mange er kommet i butikken gennem årtier, der efterhånden er blevet lidt af en kulturinstitution i velhaverområdet”. (s.228).
Sådan flettes det ene sted efter det andet sammen gennem alle de vinklinger, der er lagt i arbejdet. Samspillet mellem tekster og billeder giver i den grad læseren grund til at reflektere over det, der har mange og forgrenede rødder. Det er virkelig blevet til en særdeles interessant og smuk bog.
Anmeldelsen blev indledt med et Blicher citat. Det kan være på sin plads at slutte med endnu et. Husker man ikke sin kulturelle arv, glemmer man at kigge op, mens man iler af sted. Ja – så går det som Blicher skriver:
»Anlangendes et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre. Naar Veiret farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kjender det ikke mere”.
[Historie-online.dk, den 8. maj 2024]