Hovedstadsmetropolen – den danske byregion

Af Ida Munk

Undertitlen på værket er ”Regionale rammebetingelser for det danske hovedstadsområdes funktion som en byregion i perioden 1850-1990.”.

Henning Bro er cand. mag. og ph.d. i historie. Han er tidligere arkivar på Rigsarkivet og stadsarkivar på Frederiksberg. 

Bind 1 belyser udviklingen fra midten af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede. Bind 2 har samme emne, men med fokus på sidste halvdel af det 20. århundrede. Bind 3 indeholder bogens hovedkonklusion og en række appendikser, der skal underbygge og perspektivere de to første bind.

Forfatteren skriver i sin ’Præsentation’ s. 18 om de regionale rammebetingelser 1850-1990, at de ”-  ikke tidligere har været genstand for byhistorisk forskning”. Der fremlægges en problemformulering s. 22-23: ”Baggrunden for og karakteren af behov for regionale rammebetingelser for den danske hovedstadsmetropols funktion som en byregion i perioden 1850-1990, skiftende regionale aktørers tilvejebringelse af regionale rammebetingelser for hovedstadsmetropolens funktion som en byregion i perioden, karakteren af de i perioden aktørtilvejebragte regionale rammebetingelser og disses betydning for hovedstadsmetropolens funktion som en byregion i perioden.” Det komplicerede sprog i problemformuleringen er kendetegnende for denne store bog og er en udfordring for læseren.

Forfatteren ’operationaliserer’( s. 22) problemformuleringen gennem fire punkter – punkt A-D. Dertil oplistes en række teoretiske, historiografiske og metodiske arbejdsspørgsmål med underpunkter. s. 22-23. På s.103-4. gennemgås ”sæt af hovedspørgsmål” under punkt A, ”For så vidt træk ved hovedstadsmetropolens udvikling som en byregion i perioden 1850-1990” ( underpunkter 1 og 2 samt herunder a-c ) og punkt B. ”For så vidt træk ved statsformens regionale aktionsfelt i perioden 1850-1990.”(underpunkter 1-3 samt herunder a-i)

Punkt C, ”Behov for regionale rammebetingelser for hovedstadsmetropolens byregional funktion i perioden 1850-1990”- hovedspørgsmålene fremlægges s.106 (underpunkt 1 samt herunder a.-j.).

Punkt D, ” Tilvejebringende regionale aktør i perioden i 1850-1990” –hovedspørgsmålene ses s. 108 (underpunkt 1 samt herunder a-g)

Hertil kommer s. 120 et ikke tidligere omtalt punkt E, ”Aktørtilvejebragte regionale rammebetingelser i perioden 1850-1990.” – et hovedspørgsmål med 3 underpunkter og spørgsmål a-j.

Til sidst i denne indledning s.18 -135 gennemgås disponeringen af værket. Det er kronologisk opbygget i Del I; perioden 1850-1918, Del II; Mellemkrigstiden og 40’erne. De to dele udgør bind 1, 628 s. Del III; Den første efterkrigstid 1848-1973 og Del IV; Den sidste efterkrigstid 1973-1990 udgør bd. 2, 759 s. Mens bd. 3 indeholder hovedkonklusionen og resumé i alt 82 sider samt 14 appendikser ! S. 82-363.

Bogens (tre bind) voldsomme omfang illustreres af, at der er særdeles mange delkonklusioner f.eks. i bind 2 del III s.16 – 348, hvor der findes 17 delkonklusioner. Hertil kommer en konklusion s. 348 - 400 (inklusiv ’Endnotes’ s.374-400) på alene denne del, inden bogens samlede hovedkonklusion, der findes i bind 3.

Det ses som bekendt ofte i fagbøger, at et appendiks tilføjes som et link eller som QR, hvilket her ville spare knap 300 sider.

Bogen er - som nævnt - struktureret kronologisk i afsnit, der er bygget op parallelt. I Del I 1850-1918 præsenteres først et ’Udgangspunkt’, der indeholder Baggrundsfaktor I og II, dernæst afsnit om statens rolle som regional aktør, Københavns Kommune som regional aktør, og sidst regionalt agerende aktører fulgt op af en konklusion.

Denne struktur bruges på alle tre dele, dog varieret i Del II 1918-1948, hvor Gentofte Kommune også optræder som regional aktør og de fælleskommunale samvirker ses som regionale aktører.

I Del III (1948-1973) beskrives igen efter Baggrundsfaktor 1 og 2 først staten som regional aktør, dernæst Københavns Kommune som regional aktør, fulgt op af fælleskommunale samvirker som regionale aktører og endelig kommer her også regionalt agerende aktører.

Del IV (1974-1990) behandler efter Baggrundsfaktor I og II Hovedstadsrådet som regional aktør, dernæst Hovedstadsrådet og regionalplanlægningen, Hovedstadsrådet og regionale rekreative områder og den regionale forsyning samt miljøet og sygehusplanlægning og endelig øvrige regionsopgaver, herefter behandles amtskommunerne som regionale aktører, regionale fælleskommunale samvirker og endelig staten som regional aktør. Dette bind afsluttes med Udblik, hvori ’Hovedstadsrådets eftermæle’ omtales samt afsnittet ’Fra regional plan til regional planløshed’. Bind 2 slutter med ’Endnotes’.

De forskellige bog-dele behandler over tid rammebetingelserne som; regional byspredning, trafik, forsyning, spildevandsafledning, sygehusområdet, gymnasieskolen, brandvæsen, politi og retsvæsen. Dette giver nogen overlap mellem de forskellige afsnit, hvilket kan være en smule forvirrende.

Denne behandling af udviklingen inden for de forskellige rammebetingelser gennemgås særdeles detaljeret, hvorved betingelserne for udviklingen af hovedstadsmetropolen gøres tilgængelig for videre studier. Forfatteren påpeger flere steder, at en sådan samlet oversigt over rammebetingelserne ikke har været tilgængelig før dette arbejde – måske bortset fra litteraturen om den nyere periode vedrørende Hovedstadsrådets arbejde.

Bogen er udstyret med en mængde kort fra forskellige publikationer til illustration af den geografiske udbredelse af Hovedstadsregionen. Informationerne, der kan udledes af disse kort er dog begrænsede eller unøjagtige, da de er videregivet i en meget lille skala, ofte med mangel på stednavne og med signaturer, der er vanskelige at skelne, hvilket er ærgerligt, da netop kort kan give en ekstra dimension i forståelsen af den fysiske udvikling over tid. En anden anke: Læsningen forstyrres af en udbredt mangel på korrektur ikke mindst i 3. bind, der indeholder hovedkonklusionen.

Man fristes til at ønske, at de 1750 sider kunne blive skrevet igennem og i stærkt forkortet form blive udgivet til glæde for de mange danskere, der forholder sig historisk og politisk til Hovedstadsområdet og dets historie.

Bogen er ifølge forlagets pressemeddelelse indleveret som doktordisputats ved Københavns Universitet.

[Historie-online.dk, den 22. februar 2023]