Hugo Matthiessens Fanø

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk

Fanø er et dejligt sted for en ferie. Strand og vand, kultur og shopping – på dette tidspunkt af året dog ret overfyldt. På den brede strand ved Rindby står bilerne side om side nogle meter fra havet så langt øjet rækker – mange af dem tyske, hvoraf nogle også fra tid til anden har en drage i vejret. Man skal se sig godt for, når man spadserer på stranden, for der kommer hele tiden biler kørende. I de to byer, Nordby og Sønderho, er der også mange turister – mod nord for at shoppe på den velforsynede hovedgade – mod syd for at se den pittoreske by, hvor mange oprindelige huse er bevaret.

Sådan er det med Fanø i dag. Sådan var det ikke i 1928, hvor den berømte kulturhistoriker Hugo Matthiessen kom forbi og stillede sit fotoudstyr op i de to byer for at fastholde noget af det miljø, man kunne frygte ville forsvinde. Lidt usædvanligt, kan man sige, for Mathiessen plejede at dyrke købstæder med middelalderbaggrund – mange vil være bekendte med hans billeder af huse i en række købstæder, som gennem de senere år udkommet på forlaget Hikuin – men Fanøs byer havde hverken købstadsstatus eller kunne prale af at være fra middelalderen. Men i hvert fald bestemte han sig for at tage til Fanø i 1928 og fotografere huse i Nordby og Sønderho.

I perioden 1913-1922 havde Matthiessen draget landet rundt og fotograferet danske provinsbyer: ”Det, der interesserede Hugo Matthiessen i hans købstadsundersøgelser, var eksteriørerne – kun meget sjældent interiørerne, hvilket også gælder for hans optagelser fra Fanø. Især var det de gamle bygningers ydre former, stilpræg og udsmykning, som han tog under behandling, og ofte ned i detaljen, ligesom huse i bindingsværk havde langt større interesse end grundmurede huse.” (side 12).

Hans knivskarpe billeder – bl.a. som følge af en lang eksponeringstid – træder frem for os i denne smukke udgivelse, hvor Per Hofman Hansen i indledningen fortæller både om øen og om den kulturhistoriske fotograf. Det er godt, at disse unikke billeder får sin egen udgivelse. Fotografierne er kun i meget begrænset omfang tidligere blevet anvendt.

Det var som nævnt huse, Mathiessen interesserede sig for, og man kan da også aflæse en del ud fra fotografierne. Men man kan undre sig over, at det er lykkedes ham helt at undgå stranden og havnen med færgefart, skibsværft osv., der dog også dengang havde så stor betydning for Fanø. Og ligesom i købstadsfotograferingerne kan man ærgre sig (en smule) over, at der kun meget sporadisk er mennesker til stede på billederne. Med den lange eksponeringstid udgjorde det naturligvis et problem, hvis motivet bevægede sig – men man havde nu gerne set nogle flere fanniker på Nordby og Sønderhos gader. På enkelte billeder kan man ane havet i baggrunden, men af en eller anden grund er der ingen skyer på billederne. Under alle omstændigheder: En smuk udgivelse, der føjer sig til rækken af bøger med Matthiessens billeder – og fortæller om Fanø dengang i 1928.

Hugo Matthiessen i  gang med bowler og fotoapparat. Rønne Byarkiv

[Historie-online.dk, den 13. august 2024]