Islændingesagaerne 4
Af Anders Ellegaard, cand.jur.
I Gyldendals serie af bøger med nyoversættelser af Islændingesagaerne er dette det fjerde bind. Bag serien står lektor ved Den Arnamagnæanske Samling under Københavns Universitet, Annette Lassen. Forfatteren Merete Pryds Helle har været skønlitterær rådgiver. ph.d. og oversætter Rolf Stavnem har rådgivet om skjaldekvad. Sagaerne i bind fire tilhører undergruppen kaldet skjaldesagaer.
Jord var grundlaget for rigdom og formue, og stort set al ubeboet, dyrkbar jord var taget af bosætterne i landnamstiden (871 – 930). Handlingen i Islændingesagaerne, som også kaldes Slægtssagaerne, foregår i tiden lige efter landnamstiden, hvilket vil sige perioden ca. 930 – 1030; perioden som traditionelt kaldes vikingetiden. Personnavnene er her stavet, som de fremgår af nyoversættelserne.
Gisles saga (oversat af Kirsten Wolf) er en typisk islandsk saga om slægt, ære og stolthed. Handlingen begynder i Norge, men på grund af Gisles søster Tordis´ kærlighedsliv flygter familien til Island. Gisles kone hedder Ød, og hendes bror er Gisles svoger og gode ven Vésten. Gisles bror Torkel er svoger og god ven med Torgrim, som er blevet gift med søsteren Tordis. Torkel hører sin kone Asgerd fortælle Ød, at hun har været Torkel utro med Vésten. Trods Torkels vrede forliges han dog med Asgerd, men Torgrim dræber Vésten, og Gisle dræber Torgrim. (Indviklet og rodet? Slægt og ære kræver hævn!). Gisle dømmes fredløs og lever som sådan i 14 år. Véstens to sønner dræber Torkel med Torkels eget sværd, som de lokker fra ham. Torgrims bror Børk, som er blevet gift med Tordis, er besat af tanken om hævn, og det ender med, at Gisle bliver dræbt efter heltemodig kamp mod en stor overmagt. Sagaen har flere personer og handlinger end her nævnt, og den indeholder flere vinkler og lag. Sagaen er en ”rigtig” saga på højde med Njals og Egils, omend ikke så lang.
Kormarks saga (oversat af Finn Hansen) er både en typisk og en atypisk skjaldesaga. Kormark er en skjald, som ikke kan finde ro i livet. Han forelsker sig i Stengerd bare ved at se hendes fødder, men han bliver væk fra sit bryllup med hende, fordi han er blevet forhekset af Stengerds mor. Stengerd bliver gift med Holmgangs-Berse, som Kormark udfordrer til holmgang. Meget interessant gennemgås her reglerne for holmgang. Kormark bliver såret og betaler løsepenge til Berse. Stengerd bliver led ved Berse og erklærer sig skilt fra ham. Hun bliver gift med Torvald Tintén samme sommer. Kormark og hans bror Torgils sejler til Norge. Senere følger Stengerd og Torvald Tintén efter. Under sejlads til Danmark bliver Torvald Tintén og Stengerd overfaldet og røvet af vikinger. Kormark og Torgils befrier dem, og Stengerd stilles over for et valg mellem Torvald og Kormark, og hun vælger den første. Kormarks sidste kvad handler om Stengerd. Kormarks saga er typisk ved de mange skjaldekvad, som er blevet sammenlignet med de middelalderlige trubadurers sange i Europa. Det atypiske ligger i, at handlingen i sagaen fremgår af kvadene og ikke kun af den sammenhængende tekst imellem dem. Der er teorier om, at kvadene er gamle, medens den forbindende tekst er skabt senere.
Sagaen om Bjørn, helten fra Hiddal (oversat af Kirsten Wolf) er et rigtigt trekantsdrama. Den skønne Odny er eftertragtet af de to skjalde Bjørn og Tord. Bjørn bliver forlovet med Odny, men han skal først de tre traditionelle år til Norge før giftermålet. ”Dannelsesrejse”? Tord kommer også til Norge, og Bjørn går nølende med til at Tord tilbage i Island skal få forlovelsen med Odny bekræftet. Tord lyver Bjørn død og bliver gift med Odny. - Bjørn får sit tilnavn efter en heltegerning i Gårdrige (Rusland) og har en fin karriere hos både Knud den Store i England og Olav i Norge. Tilbage i Island overvintrer Bjørn hos Odny og Tord. De to mænd slås ikke, men håner hinanden i mange vers. År senere genkender Bjørn sig selv i Odnys søn Kolle. Bjørn snitter en nidfigur af Tord i en homoseksuel akt, hvilket er meget nedværdigende, og det udarter sig til kamp. Dette er kun et kort referat af en meget mere omfattende handling med masser af personer, baghold, kampe, drab, forlig oma.
Gunløg Slangetunges saga (oversat af Rolf Stavnem) er også et trekantsdrama med to konkurrerende skjalde som hovedpersoner. En drøm tydes som forudsigelse af nogle tragiske hændelser, som vil ske. Gunløg beskrives som en flot fyr, en glimrende skjald, men temmelig spydig. Han fik tilnavnet Ormetunge eller på nudansk: Slangetunge. Da Gunløg vil rejse udenlands, frier han til Helga den Skønne, og det bestemmes, at hvis Gunløg kommer tilbage efter tre år, kan han og Helga blive gift. På sine rejser besøger Gunløg flere konger og jarler, hvor han fremsiger hyldestkvad og belønnes for det. Hos kong Olav Svenske kommer Gunløg i diskussion med skjalden Ravn Ønundssøn om, hvem af dem der først skulle fremsige sit kvad for kong Olav. De nedgjorde hinandens kvad og blev uvenner for livet. Ravn lyver om Gunløgs tilbagekomst til Island og bliver gift med Helga. Efter mange hændelser mødes Gunløg og Ravn i Norge, hvor de kæmper mod hinanden. Gunløg hugger benet af Ravn, men da han vil give Ravn vand i sin hjelm, hugger Ravn ham i hovedet med sit sværd. Sagaen er stramt komponeret og ikke særlig lang, men alligevel er der masser af handling.
Halfreds saga (oversat af Rolf Stavnem) handler om en skjald, som er svær at elske. Halfred er uregerlig og dameglad, men han vil ikke bindes. Han vil både have og ikke-have. Halfred forelsker sig i Kulfinna, men da hendes far foreslår ægteskab, siger han nej. Kulfinna bliver gift med Gris, som var vellidt og velhavende. Halfred sejler flere gange mellem Island og Norge og bliver velhavende. Efter magtskiftet i Norge, hvor den kristne konge Olav Trygvessøn kommer til magten, bliver Halfred døbt på betingelse af, at Olav aldrig vil svigte ham, og at Olav selv vil forestå dåben. Olav giver Halfred tilnavnet Vanrådeskjald: ”Den besværlige Skjald.” Halfred har dog svært ved helt at forlade den gamle gudetro. På en rejse til Götland bliver Halfred gift med Ingebjørg, som er af den gamle tro. Efter en drøm drager Halfred med kone og to sønner til Norge, hvor alle bliver døbt og Halfred helt omvendt. Halfred sejler til Island og møder Kulfinna i en sæterhytte, hvor han tilbringer natten med hende. En holmgang mellem Halfred og Gris bliver ikke til noget, da Halfred sørger over kong Olavs død, og sagerne forliges. På en rejse fra Norge til Island får Halfred skibets bom i hovedet og dør. Sagaen er kendt for kærlighedskvadene, men nok mest for nidkvadene.
Ingen anmeldelse uden fokus på nyoversættelserne. Sammenligningerne er med Gyldendals udgivelse af ”De islandske Sagaer” fra 1930. - Fra Gisles saga: Ejolf vil betale Ød 300 øre i sølv for at røbe, hvor den fredløse Gisle gemmer sig. Ød lægger pengene i en pung:
1930: … og slår pungen med sølvet i næsen på Øjulf, så blodet driver over ham. ”Tag nu dette for din Tossetro,” sagde hun, ”og al Landsens Ulykker på Købet. Ventede du, at jeg vilde give min Bonde i dine Hænder, dit Ubæst! Tag nu dette, og dertil baade last og skam! Det skal du huske, bitte Knægt, saa længe du lever, at en Kvinde har slaget dig, og du skal ikke faa det, som du vilde.”
2018: ... og slynger pungen med sølvet mod Ejolfs næse, så blodet sprøjter ud over ham, og siger: ”Det er, hvad du får for din godtroenhed og al den ulykke den har medført. Der var ingen chance for, at jeg ville udlevere min husbond til dig, din skurk. Det er, hvad du får for din fejhed og vanærende opførsel. Husk, så længe du lever, din usling, at en kvinde har slået dig. Og det, uden at du opnåede noget som helst.”
Bedre begrundelse for at nyoversætte sagaerne kan man næppe finde. Men 1930-udgaven har Johannes Larsens tegninger fra Island!
Bagerst i bogen er der kort over sagaernes bosætninger, slægtstavler og ordbog over begreber og stednavne. - I kvadene er de poetiske omskrivninger, kenninger, fortolket. (ex: sejlhest = skib).
Fjerde bind af Islændingesagaerne har fem af de bedste kærligheds- og skjaldesagaer. Ulykkelig kærlighed, baghold, holmgang, bedrageri, skæbnetro, slægt, ære og hævn. Det er der – det hele!
Historie-online.dk, den 31. juli 2018
